Vi flytter tilbage til Danmark

(Mine følelser illustreret af t-rex’er. Ja, jeg bør muligvis holde mig fra Paint. Men jeg er underligt tilfreds med egne evner som illustrator!)

Efter 2 år i Grønland er vi så småt ved at være på vej tilbage til Danmark. Vi flytter faktisk om mindre end en måned.

Jeg glæder mig til at komme tilbage til familien, vennerne i Danmark, og jeg glæder mig i særdeleshed til sushi! Og til at se træer. Det bliver også helt rart ikke længere at være ca. 1 meter højere end 95% af indbyggerne i det land jeg bor i. Men jeg jeg glæder mig måske ikke så meget til at skifte vores udsigt af Malene Bugten ud, med en udsigt af vores naboers stuer. Jeg bliver helt panisk ved tanken om myldretiden i København. Og jeg får lidt en knude i hjertet, over at skulle sige farvel til den her fantastiske natur og de aller rareste mennesker. Og hvem skal jeg nu snakke perverst grønlandsk til?!

Jeg kommer helt sikkert til at græde. Af glæde og af sorg.

Men heldigvis har jeg en masse at fordrive min sommer med, som forhåbentlig kan skubbe det sørgelig i baggrunden. Så snart hr. mand og jeg lander, og vi har indtaget vores lejlighed på Østerbro, så starter Copenhell. Derefter bliver min yngste lillesøster uddannet sygeplejerske. Og min mor har fået den afsindige ide, at cykle til Paris, hvor vi har planer om at stå og klappe hende ind på Champs Elysees. Mine forældre har endda lovet at tage med i Disneyland, selvom de ikke ligefrem er voldsomt entusiastisk. Den 28. juli vil jeg angstsvedende tjekke om jeg er kommet ind på sygeplejerskeuddannelsen. Min storebror skal giftes. Vi skal nyde den danske sommer – og forhåbentligt kommer der et stort tordenvejr. Vi skal i Djurs Sommerland, for de har lige fået en vild rutschebane. Og så skal vi se alle vores venner, og være ulideligt meget sammen med vores familier.

Jeg tror på, at det bliver en ualmindelig dejlig sommer. Men holy moly, jeg kommer til at savne Grønland!

Nordlyssafari

Nordlys, ja tak! Hr. mand og jeg har været på nordlyssafari. Jeg er som altid en sløvpadde, og jeg er derfor selvfølgelig ca. 2 måneder forsinket med det her indlæg. Men så kan man glæde sig til næste sæson for nordlys, der starter om kun 4-5 måneder. Egentlig er der jo nordlys hele året rundt, men når solen aldrig rigtig går ned, er det altså lidt svære at se – ikke umuligt, det er bare lidt mere gennemsigtigt og lidt mindre wauv.

Nordlyssafarien var en del af vores første 5 års bryllupsdag (ja, vi har altså tre bryllupsdage om året, for sådan nogle typer er vi), hr. mand havde nemlig lavet mig det fineste gavekort: Gavekort, første 5års bryllupsdag

Og selvom jeg er overbevist om, at guderne holder med os, og selvfølgelig ville skænke nordlys til os på vores bryllupsdag, så holdt vi altså alligevel øje med “Aurora Forecast” på Space Weather Prediction Centes hjemmeside. Hvilket helt sikkert kan anbefales. En veninde og jeg lærte i hvert fald, at hvis SWPC påstår, at der kun er 3% chance for at se nordlys, så er der sådan ca. en utrolig stor risiko for, at man sidder og drikker sin medbragte kaffe i bælgragende mørke, imens man pludselig bliver i tvivl om, den der lyd mon ikke er en isbjørn, der kommer for at æde os og drikke vores kaffe. Så den risiko tog jeg altså ikke igen, og indtil videre har SWPCs forecast aldrig slået fejl.

Forecast så perfekt ud, så hr. mand og jeg pakkede tæpper, kaffe og kamera. Vi iførte os 5 lag tøj, tog de største handsker på som vi ejer (og de er store!) og gik ud i kulden. Vi bor “uden for” Nuuk i noget der hedder Qinngorput. Jeg har altid synes, at det virker lidt dumt, at sige, at vi bor uden for Nuuk, eftersom der kun er ca. 6 km ind til centrum… overraskende mange synes, at det er “så langt fra alt ting”. Men én ting det i hvert fald ikke er langt fra, er naturen! Den mere eller mindre uspolerede natur ligger nogle hundrede meter fra vores lejlighed. Hvis vi går lidt længere, kan vi end ikke se lejlighederne længere, men kan kun se lyset fra byen på den anden side af Malene Bugten. Så ca. 5 minutters gang giver os adgang til total mørke, hvilket betyder adgang til det mest blændende nordlys!
Nordlys over Store Malene

Nordlys over Malene Bugten
Vi var så utrolig heldige. Der var nordlys alle vegne, det var helt og aldeles magisk og fantastisk. Jeg kan huske første gang jeg så nordlys, dér blev jeg en anelse skuffet. Altså, er jeg den eneste, der kun har set billeder af nordlys, og tænkt, at det må være sådan det ser ud? Jeg har da aldrig fattet, at der er noget, der hedder lukketid og eksponering på kameraer, og at farverne altså ikke er så tydelige i virkeligheden. Men denne gang var jeg alt andet end skuffet. Jeg græd muligvis også en smule af glæde og får helt kuldegysninger af at tænke tilbage. Himlen var fuldstændig dækket af nordlys, der hoppede, dansede og skiftede form i én uendelighed – vi har slet ikke kunne fange det på billederne (øh, tydeligvis ikke…).

Hr. mand stod for at tage billederne, jeg stod for at rulle tæpperne ud og skænke os kaffe. På trods af alle vores lag tøj, og al vores kaffe, så gik der ikke længe før vi småløb hjem, med hvad der føltes som kuldeskader i hænderne og i benene. Men vi har hverken mistet ben eller fingre, så det var bestemt det værd!

Nordlys og en sortklædt skikkelseDet urolig skarpe billede ovenover, viser tydeligt hvordan mit ben var ved at falde af af kulde!

Småt og godt #2

– den tudsegamle version. Jeg har nemlig fundet lidt billeder fra det sidste års tid eller halvandet, som jeg ikke kan nænne at slette.

Michelinmanden Michellin-manden til højre er mig. JA! Jeg er flad af grin, og det her er muligvis mit yndlingsbillede, for jeg ser jo helt absurd ud. Men hallå, når man skal ud at køre hundeslæde i minus 20 grader med en chillfactor på ca. minus 300 grader, så er man egentlig ligeglad med hvordan man ser ud (ok indrømmet, i situationen vidste jeg faktisk ikke, at jeg så cwazy ud). Man går mere op i, at man ikke fryser sine arme, ben eller torso væk. Da vi kom kørende på slæden ned ad en meget stejl bakke, nåede jeg lige at forestille mig, at jeg faldt af slæden uden nogen opdagede det (selvom det ville være fysisk umuligt, medmindre de insisterede på ikke at se det). Men jeg kunne hurtigt berolige mig selv med, at redningshelikopteren umuligt ville kunne overse mig – farven og massefylden taget i betragtning.

Metallica i Royal Arena Jeg var til Metallica-koncert i starten af februar sammen med mine søstre og hr. mand. Koncerten var fantastisk og Royal Arena var vældig god (næsten ingen kø ved hverken toiletterne eller øllene, jamen hurra!). Det var første gang med en siddeplads til en koncert, og det var lidt en underlig oplevelse. For siddepladserne sad utrolig højt oppe på en meget stejl tribune, og der var ingen redning, i tilfælde af at man snublede fordi man måske hoppede lidt for glad og højt. Så af frygt for en fald-død, så sad vi på vores røv en hel koncert igennem, og kun lige dansede lidt med skuldrene. Men udsigten var da helt ok.

Lystfisker For 1,5 år siden fangede jeg min første fisk. Jeg var absurd stolt – se selv ovenstående. Selvom den er tiny lillebitte. I hvert fald i forhold til hvad jeg sidenhen har fanget: to rødfisk på henholdsvis 5 og 6 kg og en torsk på 5 kg – på én krog! Jamen, det er ikke engang en lystfiskerhistorie, den er sand nok. Jeg har heller ikke fisket siden, eftersom det kun kan gå ned ad bakke herfra. Det bliver jo ikke større – medmindre jeg kan få en 400 år gammel grønlandshaj på krogen, og det vil jeg faktisk hellere være fri for.

Bvadr, edderkop Min søster har holdt en edderkop i sin hånd (!!!!) Egentlig overhovedet ikke hverken småt eller godt. Men det er så absurd, så det alligevel kommer med på listen.

Chokerede dyr Små børn, der tegner øjne og mund på figurer, er de sjoveste. Jeg har ikke helt gennemskuet hvorfor min nevø har besluttet, at alle dyr skal se højst chokerede og sørgmodige ud, men jeg kan ikke lade være med at grine af det.

Høje snedriver Inden vejret blev depressivt. Dengang vi stadig havde meget høje snedriver, der slet ikke var splattet sammen og snavset til. Det var en god og lykkelig tid.

Snescootertur Så glad ser man ud, når man lige har været ude at køre snescooter for første gang i sit liv. Og selv har kørt maskinen. Jeg synes selv det gik sindsygt hurtigt, og jeg havde nærmest ikke tid til at trække vejret, fordi jeg var så fokuseret. Jeg blev derfor en smule nedslået, da jeg kiggede på speedometeret og det stod på 26 km/t. Fartdjævel.

Strubesang Jeg har været til koncert med Tanya Tagaq, der synger strubesang! Og det var fandme mærkeligt. Og helt vildt fantastisk. I samtlige 60 minutter stod jeg med gåsehud på hele kroppen. De første 10 minutter skyldtes det chok, men de resterende 50 minutter var af ren betagelse. Jeg anede intet om strubesang inden jeg så Tanya, men den her optagelse fra TedTalk (af alle steder) er ret beskrivende, selvom det er uden instrumenter. Hvis du ikke gider se det hele, så spol hen til ca. 2:05, det er dér det sjove begynder.

Cweative Cawina #1 Mulepose med død T-Rex

Arhmen, jeg elsker at starte indlægsserier på den her blog! Jeg er ret uduelig til at fortsætte serierne, men der er altid potentiale og det er jo altid rart at have muligheden for at være en sej blogger.

Overskriften er, tilstået, en smule plat. Men af en eller anden uransagelig årsag, så elsker jeg at udtale engelske R’er som W i stedet. Jeg bliver altid i lidt bedre humør af at sige f.eks. “wabbits waced weally wapid” (selvom det godt nok er sjældent, at jeg bruger lige netop dén sætning) i stedet for at udtale det korrekt… Så derfor hedder den her helt nye serie altså Cweative Cawina i stedet for Creative Carina.

I denne fantastiske serie vil jeg blære mig med mine kreative skills. Som muligvis ligger på et lille sted. Men eftersom jeg jo pludselig har al tid i verden, fordi jeg er gået tilbage til en næsten-klaptelefon, så har jeg den sidste måned lavet flere kreative ting, end jeg har gjort i hele mit 31årige liv. Det har jeg selvfølgelig fotodokumenteret.

Og det aller første jeg vil blære mig med er *tadadaaaaaaa* en mulepose!

Mulepose med død t-rex

Om jeg virkelig selv har syet den og malet den og helt selv lavet den så sej? JA! Jeg er måske mere stolt end jeg bør være. Men når man aldrig har været på mere end musetrappe-niveau med kreative evner, så synes man faktisk det er vældig sejt, at både lave et mønster, klippe ud, sy og male en død t-rex på.

Hver lørdag fra kl. 0900-1200 går jeg på syskole. Læreren er hr. mand, som er uddannet skrædder, jeg er den eneste elev og skolen har huse i vores lejlighed. Dejlig bekvemt. Hr. mand var dog ved at tage modet fra mig til aller første time, da han sagde: “Det er nok en god ide, at starte med en mulepose, for det er et meget meget meget enkelt mønster” (asshole). Det viste sig selvfølgelig, at det slet ikke var så super nemt, som manden påstod. Hvilket gjorde mig lidt modløs i starten. Men da jeg havde lært selv at skifte undertråd og overtråd og tænde for symaskinen, så gik det pludselig meget lettere og det blev væsentlig sjovere.

Mulepose med død t-rex igen

Faktisk lavede jeg en prøve-mulepose først. Så faktisk har jeg lavet hele TO MULEPOSER. Jeg må dog indrømme, at jeg kun gjorde det fordi jeg blev beordret til det af hr. mand. Han insisterede på, at man laver prøver af alt man overhovedet syr. Så det gjorde jeg selvfølgelig.

Død t-rex bliver malet på

Mulepose med død t-rex prøve

Sjapvejr

Suk, jeg havde helt glemt hvor ualmindelig kedeligt vejret kan være på Grønland.

Floder i sneen

Det første snefnug faldt i starten af oktober, og det er omkring 7 måneder siden vi sidst så asfalten og jorden. Indtil nu har det været dækket af et dejligt, tykt lag sne. Men nu har der været plusgrader et par dage, og så går det ellers hurtigt ned ad bakke. Sne er jo sjovt, og meget sne er meget sjovt! Lige indtil det begynder at tø…

Sjapvejr

Smeltende kæmpesnedrive

Sjap

Nu er hele Nuuk pludselig flydt med sjappet is og vandpytter på størrelse med søer overalt. Det sørgelige sne, der er tilbage, er splattet helt sammen. Det er brunt og sort af skidt og snavs, og generelt bare i en sørgelig forfatning. Det er omtrent det mest depressive vejr, der findes.

Vandpyt på størrelse med en sø

Forhåbentlig går snesmeltningen hurtigt, uden alt for mange dage og nætter med minusgrader igen. For ellers betyder det, at Nuuk bliver lavet om til en gigadonisk skøjtebane. Hvilket er alt for upraktisk for sådan én som mig, der ikke det mindste balance i kroppen. Det er uforholdsmæssigt ydmygende at gå rundt på Bambi-ben, når man bor med ca. 10.000 grønlændere, der alle åbenbart er født med overmenneskelig balance.

Tilbage til fortiden: at overleve med en iPhone 4s

Jeg har valgt at gå tilbage til fortiden, til de gode gamle dage, inden iPhone 6’s tid. Hvor alt var lidt mere simpelt og lidt mindre forstyrrende (åh suk, i en alder af 31 og jeg lyder allerede som én på 81!).

Jeg er nok det man i psykologiske kredse vil kalde for en afhængigheds-person, altså hvis der da findes sådan et udtryk. Sagen er den, at jeg har en tendens til at blive meget glad for ting. Så glad at jeg måske går lidt for meget op i det, eller spiser lidt for meget af det, eller ser lidt for meget af det. Det er alt fra chips til youtube til “En mand der hedder Ove” til kogebøger til fløde til Instragram til hvad-som-helst. Hvis jeg f.eks. spiser chips, så spiser jeg ikke bare en håndfuld og føler mig glad og tilfreds. Overhovedet ikke! Jeg spiser omtrent 10 poser og kan umuligt stoppe, før jeg er ved at omkomme af mæthed. Og sådan var det desværre også med mit iPhone-forbrug. Jeg er vild med Snapchat, Instagram osv. osv., men jeg kunne ikke rigtig styre mit forbrug. Det hele var bare alt for spændende, og der var alt for mange mennesker jeg gerne ville følge – både folk jeg kender i virkelighedens verden, og folk jeg ikke kender. Og vupti, så var der gået flere timer hvor jeg ikke rigtig havde lavet andet, end at følge med i andres liv – men egentlig ikke rigtig levet mit eget liv (så filosofisk, I know).

Samtidig var jeg faktisk også blevet lidt stresset. Lidt stresset over, at skulle svare på beskeder, så snart de dukkede op på min telefon. At jeg altid var tilgængelig. Lidt stresset over, at mine veninder var så gode til at sende snaps, og jeg var så dårlig. Lidt stresset over små ting. Men små ting bliver jo som bekendt store, hvis der er nok af dem.

For nogle måneder siden indså jeg pludseligt, at jeg faktisk var nødt til at stoppe med alt det telefoneri (ja, det er et ord). Det er sjovt at følge venner og veninder på Snapchat, og det er sjovt at kigge på sjove og pæne billeder på Instagram og hurra for hurtig kommunikation på Messenger. Men… lidt ligesom chipsene, så kan jeg ikke finde ud af at stoppe før det bliver for meget. Før jeg har kigget det hele igennem. Men det er jo en total ustoppelig strøm af information, og man kan jo aldrig blive færdig. Der er jo altid mere man kan se og læse og finde ud af. Hvilket betyder, at min stakkels afhængighedshjerne umuligt kan finde ud af at stoppe.

Derfor har jeg altså valgt at skifte min iPhone 6 ud med min gamle iPhone 4s… (!!!) Ja, det er nok ligeså absurd som det lyder. Egentlig ville jeg gerne gå helt tilbage til en old school knaptelefon. Det eneste problem er, at jeg vil være så ærgerlig over at sige farvel til mit Storytel-abonnement – og dét kan en knaptelefon jo altså ikke klare. Men eftersom min 4s er tudsegammel i teknologiår, så føles det næsten som at have en knaptelefon igen. Den er så langsom, at jeg alligevel ikke kan bruge internettet – medmindre min superheltekraft pludselig viser sig at være tålmodighed, for så kan jeg i teorien godt bruge det. Og den kan i aller højeste grad ikke klare mere end én app.

Jeg har nu levet med min næsten-knaptelefon i en måneds tid. Og det er overraskende fantastisk at være uden. Der er selvfølgelig nogle små ting, der er blevet mere besværlige – f.eks. bliver jeg nødt til selv at kunne finde vej, i stedet for altid at få hjælp af Google Maps. Det er samtidigt ikke muligt for mig, at svare på messengerbeskeder med det samme, men skal i stedet finde min bærbare frem. Jeg savner da også en smule, at se hvad mine veninder laver på Snapchat. Men mest af alt er jeg dejligt lettet over at være foruden (det hele – ikke kun mine veninders snapchat-historier), og jeg har simpelthen fået læst så mange bøger den sidste måned. Jeg har dog også savnet det forholdsvis gode kamera, som sad i 6’eren – det er altså overhovedet ikke ligeså skarpt i 4s’eren! Og den kører alligevel så langsomt, så det reelt set er umuligt at bruge den som kamera. Derfor har jeg i stedet indkøbt et helt nyt kamera, Olympus Pen Lite E-PL7, som endda har en skærm der kan vippes, så jeg stadig kan tage selfies. Jamen hurra! Derudover er det vældig praktisk og forholdsvis lille, så jeg kan have det med mig hvorsomhelst.

Så alt i alt: det, der før forstyrrede og stressede, er long gone. Og det er simpelthen så dejligt.

Og lidt kedeligt. Men på den gode måde.

Småt og godt #1

Jeg har…

Nuttet sæl…haft besøg af den mest nuttede sæl.

Fastelavnsbolle som Bjørne-banden…spist en lækker hjemmelavet fastelavnsbolle (hvilket betyder, at det ikke er mig, der har lavet den), der var maskeret som en fra Bjørne-banden.

Fødselsdag…haft fødselsdag! Jeg er nu blevet 31 år, og tror ikke jeg er i krise over det. I hvert fald fejrede jeg det med at tage et “floating head”-billede med nogle af mine gaver. Hurra til mig. Og hurra til både postvæsnet i Grønland og i Danmark, der begge er nogle sløvpadder, hvilket betød at jeg i en helt uge i træk modtog gaver. Det er fedt at have fødselsdag en hel uge!

Fødselsdag og lagkage…været tæt på at græde af glæde, da hr. mand overraskede mig med en meget hjemmelavet fødselsdagslagkage, en hjemmestrikket sok (den stakkels mand havde ikke nået at strikke mere end én – i skrivende stund har jeg dog modtaget den sidste sok også) og “Kapitalen” i en manga-udgave (!!) Det er ligeså underligt som det lyder.

Lækker i sæl…haft besøg af en sød veninde. Og været på tur til Ilulissat med nordlys, hundeslæde og isfjelde – og vist hvordan man ser mest lækker ud iført tre lag tøj og en sældragt.

Udsigten…været på snescootertur udenfor Nuuk, hvor vi endte ved “Udsigten” – som navnet nok antyder, er en ualmindelig flot udsigt. Og nej, jeg tænkte overhovedet ikke over, at jeg havde hjelm og skibriller på, og derfor står jeg og ligner en stor flue, på alle billeder derfra. Suk.

T-Rex origami…(næsten) bestået et T-Rex origiamifoldekursus. Hr. mand var lærer sammen med Jo Nakashima. På trods af to meget ihærdige lærer syntes jeg virkelig det var svært, og min T-Rex endte med at have en meget lang, tynd hals… Men det ser da også meget elegant ud!

Kælketur på Store Malene…været på kælketur sammen med hr. mand på Store Malene (altså fjeldet…). Det var simpelthen så ulideligt hårdt, at gå op ad Malene, men hele turen værd, når det så gik ned ad bakke. Jeg var dog ret overrasket over hvor dårlig jeg var til at blive på kælken.

Kaffepause på Store Malene… holdt kaffepause på Store Malene. Meget tiltrængt.

Baconmiddag…inviteret et vennepar på fin middag aka. Bacon Middag. Lad mig bare sige det sådan, at vi indtog en hel del bacon den aften: snacks var cheddarchips med bacondip. Forretten bestod af svampe fyldt med bacon. Hovedretten bestod af coq au vin (selvfølgelig med rigelig bacon), broccoli med bacon og avocadosalat med bacon. Og desserten var en omgang baconbrownie med parfait (dog uden bacon – som det eneste den aften). Det var en vellykket aften!

Ualmindeligt gode grunde til at bo i Nuuk #1.2

Naturen!

Vi fortsætter med sommerbillederne fra Grønland – denne gang kommer vi forbi Qorqut og Kangerlussuaq.

Afsnit nr. 1.1 kan ses lige her.

Kobbefjorden
Hvis man sejler helt ned i bunden af Kobbefjorden, så lander man her.
Kobbefjorden, Nuuk, Greenland
Når man står midt i ingenmandsland, det hele er smukt, solen skinner og der er omkring 15 grader (hvilket altså er hot) en sommeraften, ja, så er man vældig glad og tilfreds.
Hut in Qorqut
En lille, nuttet hytte i Qorqut. Det ligger en halvtimes sejllads fra Nuuk, tror jeg. Måske lidt mere. Kan virkelig anbefales – og udover fine, små hytter er der også en vældig lækker thaiinspireret restaurant, der serverer en virkelig lækker rødfisk i karry!
Qorqut
Qorqut set fra den anden side. Udsigten fra hytterne er vældig god!
Qorqut
Mere fra Qorqut.
Qorqut
Vandet ser så dejligt varmt og indbydende ud. Men det er en snyder. Jeg vil kun anbefale virkelig garvede vinterbadere, at hoppe i – jeg soppede i ca. 3 minutter, og mine fødder var tæt på at falde af.
Qorqut
Oooog den sidste fra Qorqut. Grusvejen ned til “havnen”. Der er ingen havn, bare et ret godt sted for bådene at smide anker og læsse folk af. Og det er pænt.
Kanajorsuit
Fra Kanajorsuit. Kan du se de to små myrer? Det er i virkeligheden hr. mand og en kammerat, der er på vej på jagt. Jeg brugte i stedet tiden vældig effektiv ved hytten med at læse en bog. God fordeling!
Kangerlussuaq
Nu er vi i stedet havnet i Kangerlussuaq, der ligger ret langt fra Nuuk. Medmindre man har tid til at bruge flere dage på at sejle hertil, så tager man et fly. Klimaet her i Kangerlussuaq er heeeelt anderledes end i Nuuk – det er bidende koldt, men da det er en polarørken falder der næsten ingen sne og temperaturen er meget stabil. Ca. 30 km herfra ligger indlandsisen!
Kangerlussuaq
Kangerlussuaq ligger lige præcis på den rigtige side af polarcirklen, så her må man godt have slædehunde – i modsætning til Nuuk, der ligger alt for langt syd på. Ja, det har ikke noget med billedet at gøre, men det er god info.
Kangerlussuaq
Der er endda planter i Kangerlussuaq! Hvilket også betyder, at der faktisk er lidt føde til moskusokserne (heldigt for dem).
Almost killed by a musk...
En nærdødsoplevelse! Ikke mere end måske 100 meter fra mig står to moskusokser og græsser. Umiddelbart ser det jo fredeligt ud, men man kan aldrig regne med de bæster. De ser måske store og kluntede ud, men de kan løbe ualmindelig hurtigt – præcis som en tyk T-Rex. Eller måske nærmere en flodhest…
The evil mosquitoes of Qorqut
Muligvis det aller grimmeste billede, der nogensinde kommer på min blog. Men jeg synes dog også, at en lille advarsel er på sin plads, for det her er resultatet af overmod: “Jeg har da ikke behov for myggespray”. Jo, det har alle behov for! Husk det insektspray! Det eneste negative der er at sige om Grønland om sommeren: myg. Og ja, jeg har med vilje gjort billedet så lillebitte, fordi det er så ubehageligt, at kigge på. Stakkels hævede ben, der sådan skal udstilles.

Ualmindeligt gode grunde til at bo i Nuuk #1.1

Naturen!

Jeg bor nogle km udenfor Nuuk centrum, jeg tror der er 6 km derind, så i Nuuk-standard bor jeg laaaangt ude på landet. Men i baghaven har jeg Store Malene, der altså ikke er en forvokset, uhyggelig dame, som navnet ellers antyder, men derimod et stort flot fjeld. Og lige ved siden af står Lille Malene. Foran vores bygning ligger Malene Bugten, og hr. mand har endda spottet en hval oppe fra vores altan!

I Nuuk er der rig mulighed for at opleve naturen. I sommerperioderne hiker man op og rundt om de to Malene’er, eller tager en båd ud og bliver sat af ude i absolut ingenmandsland. Hvis man bor i Grønland bliver man næsten nødt til at bruge sine opsparede penge på at købe en lille motorbåd, eller også skal man fedte sig ind i et bådlaug. Der er selvfølgelig også den mulighed for at købe sig til fiske- eller havsafariture ved diverse udbydere. At opleve naturen rundt om Nuuk på vand er helt vild. Fjeldene her omkring er flere milliarder år gamle! JA, man bliver helt suget ind i en eller anden kridttid, når man sejler rundt og bare oplever. Og som jeg har snakket lidt om tidligere, så er Nuuk jo altså en lille by – men med en båd kan man pludselig komme langt omkring, og få en lille smule luftforandring, som man måske har behov for engang imellem.

Jeg har været nødt til at dele de her naturindlæg op i fire indlæg (ja, FIRE) – to indlæg med sommerbilleder og to indlæg med vinterbilleder. Ja, jeg kunne selvfølgelig overhovedet ikke beslutte mig for, hvilke billeder der skulle slettes. Så jeg besluttede at slette nul.

Det skal lige siges, at jeg bestemt kun er en lalleglad amatørfotograf, der egentlig aller bedst kan lide funktionen auto. Så hvis Grønland i det her tilfælde havde været en dame, var der nok flere af billederne hun ville have insisteret på ikke blev lagt på Facebook…. Så lad vær med at dømme hende.

Nuuk havn
Nuuk Havn når den tager sig aller pænest ud.
Qinngorput
Udsigten fra Qinngorput
View from Qinngorput to Nuuk
View fra vores altan ind til Nuuk City.
"Lille Malene" in Nuuk
Tåge rundt om Lille Malene.
The fog in Nuuk
Tåge rundt om Qinngorput. Ja, vi har en hel del tåge.
Tåge over Stoe Malene
Og ja, ENDNU mere tåge. Jamen, jeg er ret fascineret af det!
Sunset in Nuuk
Nuuk i solnedgang – altså, udover at på det her tidspunkt går solen aldrig ned. Den når lige at “dyppe sig” i horisonten og så er den tilbage.
View fra Store Malene
Udsigt fra Store Malene. Jeg må dog indrømme, at det bestemt ikke er mig, der har klatret op ad bjerget, så var jeg da omkommet. Men derimod hr. mand. Men der er virkelig mange, der tager turen op ad fjeldet. Det er nærmest som en motorvej i sommerperioden (næsten). Men jeg er hverken glad for højder, jeg har sølle knæ og ikke mindst, så er jeg ikke typen der synes om at anstrenge mig. Så det har jeg holdt mig fra. No regrets.
View from Store Malene
Nuuk City set fra Store Malene.
Store Malene, Nuuk
Sidste billede fra Store Malene, her med en masse inusuk’er. Eller pejlemærker, hedder det måske på dansk… I baggrunden er Sermitsiaq – Nuuks varetegn.
Nuuk
Et sted omkring Nuuk.
Camp nær Nuuk
Camp et eller andet sted ikke så langt fra Nuuk.

Om at lære grønlandsk

Lær grønlandsk

I går var jeg til grønlandsk. Det har jeg egentlig gået til siden slutningen af oktober. Det er kun sølle to timer hver uge, så det er i aller højeste grad til at overkomme. Men alligevel er jeg lidt skuffet over mine egne evner. Jeg havde egentlig regnet med, at jeg var lidt bedre til sprog. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor jeg dog har haft høje forventninger til mig selv, da jeg ikke ligefrem excellerer i hverken tysk eller engelsk. Altså, jeg kan da både snakke og forstå engelsk, men det skyldes nok mest, at jeg er blevet hjernevasket med det de sidste 30 år i både bøger og film. Tysk derimod er en sørgelig historie, der er endt ud i, at jeg kun kan sige: “Gerade aus”, “Guten heute Leute” og “Das weiss ich nicht” hvilket ikke hjælper mig særlig meget, når jeg en sjælden gang imellem er på besøg i Tyskland. Måske ville det have været anderledes, hvis mine forældre havde insisteret på, at se tysk fjernsyn da jeg var barn. Jeg tror nemlig, at jeg har brug for lidt hjernevaskning, for at lære nye sprog. Det er i hvert fald min konklusion, efter jeg er begyndt at lære grønlandsk – eller, jeg kan ikke helt tillade mig at sige, at jeg “lærer grønlandsk” fordi jeg fatter stadig hat. Det er nærmere, at jeg går til det, og hygger mig og drikker kaffe og griner af de andres udtale, selvom jeg er mindst ligeså uduelig.

Grønlandsk er et polysyntetisk sprog, og hvis du ved hvad det betyder, er du ret sej. Men hvis du er ligeså meget på bar bund som mig, da jeg første gang hørte det, kan jeg da hurtigt forklare, at det betyder, at der nærmest ikke findes sætninger på grønlandsk, kun ekstremt lange ord, der er umulige at dele op i stamme, tilhæng, vedhæng og endelse og seje lyde. (Pyh, jeg blev helt forpustet af den sætning). Yes. I går lærte vores søde lærer, Hanne, os at sige: “Jeg lærer” som er “Ilinniarpunga”. Flot. Men efter at have hørt på vores papegøjekor et par gange, skyndte hun sig at ændre det til: “Jeg lærer ikke” = “Ilinnianngilaq”. Tak Hanne, for den meget lidt skjulte hentydning.

Men de lange ord er ikke det sværeste, nej nej. Det sværeste er udtalen! Lydene er helt anderledes end på dansk – der er en hel del [kra] og [sjjjj]-lyde, som jeg har lidt svært ved at udtale, for at underdrive en anelse. Jeg har faktisk haft ualmindeligt pinlige oplevelser med dårlig udtale! Grønlændere er nemlig nogle utrolig sjove mennesker, der elsker at grine af folks dumheder – overhovedet ikke på sådan en: “Gnæk gnæk, hvor er du dog dum og uintelligent”-måde, men mere på en “Haha, hvor er du sjov og nuttet og jeg kan lide dig”-måde. Altså, grin der smitter! Og det må også være forklaringen på, hvorfor de har så mange halvperverse ord, der lyder ualmindelig meget som andre ord, der bruges i det daglige. F.eks. betyder “tuttu” rensdyr – det udtales noget a’la [dudu], og det lyder jo vældig nuttet. Og tuttu siger man hele tiden, fordi alle i Nuuk har mindst to tuttu’er liggende i kummefryseren, så vi deler jo opskrifter på kryds og tværs. Men hvis man helt uskyldigt kommer til at udtale det som [ududu], altså bare lige med et lille, ekstra u, så har man pludselig tissemænd til at ligge i kummefryseren, og opskriften ændrer drastisk karakter.

En dag efter jeg havde været til grønlandsk, var jeg utrolig stolt, for jeg troede at jeg havde lært at sige “Tak for i dag”. Desværre var der sket det, at jeg ikke havde fattet, at to ll’er udtales [sjjj]. I stedet havde jeg af en eller anden grund overbevist mig selv om, at det bare udtales som [t]. Det skulle jeg aldrig have misforstået. For jeg gik lidt for glad og frejdigt over til vores ellers normalt søde receptionist og sagde: “Ulloq qujanaq” – altså, det var det jeg troede, at jeg sagde. I virkeligheden lød det noget a’la: [utokr grujanakr] og min kvindelige kollega hylede af grin, med tårer ud af øjnene, fordi jeg på sødeste vis havde sagt: “Tak for fisse”… Til mit eget forsvar, så er det altså minimaler der gør forskellen! “Ulloq” er rigtigt, “Uttoq” er knap så rigtigt, medmindre man kommer andre steder end jeg gør. Ak, det er stadig en historie min kollega ynder at fortælle i byen.

Men vigtigst af alt, så er grønlandsk virkelig sjovt at (prøve) at lære. Det er svært, men ærlig talt, så er jeg overbevist om, at jeg ville have ligeså svært ved at lære fransk eller græsk, som jeg har ved at lære grønlandsk. Jeg tror bare ikke, at sprog er min stærkeste side – så lad vær med at tage det jeg siger for gode varer. Det skal i hvert fald ikke afskrække nogen fra at prøve! Jeg vil altid anbefale det – det er både sjovt, og nok vigtigst af alt, så bliver alle grønlændere så utrolig glade, når nogen prøver at lære deres sprog. Vel ligesom vi danskere også bliver glade om hjertet, når vi hører dansk med meget stærk amerikansk dialekt.

SÅ hvis du får muligheden for det, så meld dig til grønlandsk!

PS. Jeg er virkelig dårlig til fonetisk udtale og åbenbart også grønlandsk grammatik.

PPS. Faktisk har jeg senere fundet ud af, at hvis jeg vil sige ”Tak for i dag” så hedder det ”Ullormut qujanaq” altså slet ikke noget med ”Ullloq”. Det bruges i stedet når man skal sige ”Hav en god dag”, det er nemlig ”Ulloq nalluajuk” (hvilket btw helt sikkert ikke er stavet korrekt…). Nej, jeg fatter heller ingenting.