Ualmindeligt gode grunde til at bo i Nuuk #1.2

Naturen!

Vi fortsætter med sommerbillederne fra Grønland – denne gang kommer vi forbi Qorqut og Kangerlussuaq.

Afsnit nr. 1.1 kan ses lige her.

Kobbefjorden
Hvis man sejler helt ned i bunden af Kobbefjorden, så lander man her.
Kobbefjorden, Nuuk, Greenland
Når man står midt i ingenmandsland, det hele er smukt, solen skinner og der er omkring 15 grader (hvilket altså er hot) en sommeraften, ja, så er man vældig glad og tilfreds.
Hut in Qorqut
En lille, nuttet hytte i Qorqut. Det ligger en halvtimes sejllads fra Nuuk, tror jeg. Måske lidt mere. Kan virkelig anbefales – og udover fine, små hytter er der også en vældig lækker thaiinspireret restaurant, der serverer en virkelig lækker rødfisk i karry!
Qorqut
Qorqut set fra den anden side. Udsigten fra hytterne er vældig god!
Qorqut
Mere fra Qorqut.
Qorqut
Vandet ser så dejligt varmt og indbydende ud. Men det er en snyder. Jeg vil kun anbefale virkelig garvede vinterbadere, at hoppe i – jeg soppede i ca. 3 minutter, og mine fødder var tæt på at falde af.
Qorqut
Oooog den sidste fra Qorqut. Grusvejen ned til “havnen”. Der er ingen havn, bare et ret godt sted for bådene at smide anker og læsse folk af. Og det er pænt.
Kanajorsuit
Fra Kanajorsuit. Kan du se de to små myrer? Det er i virkeligheden hr. mand og en kammerat, der er på vej på jagt. Jeg brugte i stedet tiden vældig effektiv ved hytten med at læse en bog. God fordeling!
Kangerlussuaq
Nu er vi i stedet havnet i Kangerlussuaq, der ligger ret langt fra Nuuk. Medmindre man har tid til at bruge flere dage på at sejle hertil, så tager man et fly. Klimaet her i Kangerlussuaq er heeeelt anderledes end i Nuuk – det er bidende koldt, men da det er en polarørken falder der næsten ingen sne og temperaturen er meget stabil. Ca. 30 km herfra ligger indlandsisen!
Kangerlussuaq
Kangerlussuaq ligger lige præcis på den rigtige side af polarcirklen, så her må man godt have slædehunde – i modsætning til Nuuk, der ligger alt for langt syd på. Ja, det har ikke noget med billedet at gøre, men det er god info.
Kangerlussuaq
Der er endda planter i Kangerlussuaq! Hvilket også betyder, at der faktisk er lidt føde til moskusokserne (heldigt for dem).
Almost killed by a musk...
En nærdødsoplevelse! Ikke mere end måske 100 meter fra mig står to moskusokser og græsser. Umiddelbart ser det jo fredeligt ud, men man kan aldrig regne med de bæster. De ser måske store og kluntede ud, men de kan løbe ualmindelig hurtigt – præcis som en tyk T-Rex. Eller måske nærmere en flodhest…
The evil mosquitoes of Qorqut
Muligvis det aller grimmeste billede, der nogensinde kommer på min blog. Men jeg synes dog også, at en lille advarsel er på sin plads, for det her er resultatet af overmod: “Jeg har da ikke behov for myggespray”. Jo, det har alle behov for! Husk det insektspray! Det eneste negative der er at sige om Grønland om sommeren: myg. Og ja, jeg har med vilje gjort billedet så lillebitte, fordi det er så ubehageligt, at kigge på. Stakkels hævede ben, der sådan skal udstilles.

Ualmindeligt gode grunde til at bo i Nuuk #1.1

Naturen!

Jeg bor nogle km udenfor Nuuk centrum, jeg tror der er 6 km derind, så i Nuuk-standard bor jeg laaaangt ude på landet. Men i baghaven har jeg Store Malene, der altså ikke er en forvokset, uhyggelig dame, som navnet ellers antyder, men derimod et stort flot fjeld. Og lige ved siden af står Lille Malene. Foran vores bygning ligger Malene Bugten, og hr. mand har endda spottet en hval oppe fra vores altan!

I Nuuk er der rig mulighed for at opleve naturen. I sommerperioderne hiker man op og rundt om de to Malene’er, eller tager en båd ud og bliver sat af ude i absolut ingenmandsland. Hvis man bor i Grønland bliver man næsten nødt til at bruge sine opsparede penge på at købe en lille motorbåd, eller også skal man fedte sig ind i et bådlaug. Der er selvfølgelig også den mulighed for at købe sig til fiske- eller havsafariture ved diverse udbydere. At opleve naturen rundt om Nuuk på vand er helt vild. Fjeldene her omkring er flere milliarder år gamle! JA, man bliver helt suget ind i en eller anden kridttid, når man sejler rundt og bare oplever. Og som jeg har snakket lidt om tidligere, så er Nuuk jo altså en lille by – men med en båd kan man pludselig komme langt omkring, og få en lille smule luftforandring, som man måske har behov for engang imellem.

Jeg har været nødt til at dele de her naturindlæg op i fire indlæg (ja, FIRE) – to indlæg med sommerbilleder og to indlæg med vinterbilleder. Ja, jeg kunne selvfølgelig overhovedet ikke beslutte mig for, hvilke billeder der skulle slettes. Så jeg besluttede at slette nul.

Det skal lige siges, at jeg bestemt kun er en lalleglad amatørfotograf, der egentlig aller bedst kan lide funktionen auto. Så hvis Grønland i det her tilfælde havde været en dame, var der nok flere af billederne hun ville have insisteret på ikke blev lagt på Facebook…. Så lad vær med at dømme hende.

Nuuk havn
Nuuk Havn når den tager sig aller pænest ud.
Qinngorput
Udsigten fra Qinngorput
View from Qinngorput to Nuuk
View fra vores altan ind til Nuuk City.
"Lille Malene" in Nuuk
Tåge rundt om Lille Malene.
The fog in Nuuk
Tåge rundt om Qinngorput. Ja, vi har en hel del tåge.
Tåge over Stoe Malene
Og ja, ENDNU mere tåge. Jamen, jeg er ret fascineret af det!
Sunset in Nuuk
Nuuk i solnedgang – altså, udover at på det her tidspunkt går solen aldrig ned. Den når lige at “dyppe sig” i horisonten og så er den tilbage.
View fra Store Malene
Udsigt fra Store Malene. Jeg må dog indrømme, at det bestemt ikke er mig, der har klatret op ad bjerget, så var jeg da omkommet. Men derimod hr. mand. Men der er virkelig mange, der tager turen op ad fjeldet. Det er nærmest som en motorvej i sommerperioden (næsten). Men jeg er hverken glad for højder, jeg har sølle knæ og ikke mindst, så er jeg ikke typen der synes om at anstrenge mig. Så det har jeg holdt mig fra. No regrets.
View from Store Malene
Nuuk City set fra Store Malene.
Store Malene, Nuuk
Sidste billede fra Store Malene, her med en masse inusuk’er. Eller pejlemærker, hedder det måske på dansk… I baggrunden er Sermitsiaq – Nuuks varetegn.
Nuuk
Et sted omkring Nuuk.
Camp nær Nuuk
Camp et eller andet sted ikke så langt fra Nuuk.

Om at lære grønlandsk

Lær grønlandsk

I går var jeg til grønlandsk. Det har jeg egentlig gået til siden slutningen af oktober. Det er kun sølle to timer hver uge, så det er i aller højeste grad til at overkomme. Men alligevel er jeg lidt skuffet over mine egne evner. Jeg havde egentlig regnet med, at jeg var lidt bedre til sprog. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor jeg dog har haft høje forventninger til mig selv, da jeg ikke ligefrem excellerer i hverken tysk eller engelsk. Altså, jeg kan da både snakke og forstå engelsk, men det skyldes nok mest, at jeg er blevet hjernevasket med det de sidste 30 år i både bøger og film. Tysk derimod er en sørgelig historie, der er endt ud i, at jeg kun kan sige: “Gerade aus”, “Guten heute Leute” og “Das weiss ich nicht” hvilket ikke hjælper mig særlig meget, når jeg en sjælden gang imellem er på besøg i Tyskland. Måske ville det have været anderledes, hvis mine forældre havde insisteret på, at se tysk fjernsyn da jeg var barn. Jeg tror nemlig, at jeg har brug for lidt hjernevaskning, for at lære nye sprog. Det er i hvert fald min konklusion, efter jeg er begyndt at lære grønlandsk – eller, jeg kan ikke helt tillade mig at sige, at jeg “lærer grønlandsk” fordi jeg fatter stadig hat. Det er nærmere, at jeg går til det, og hygger mig og drikker kaffe og griner af de andres udtale, selvom jeg er mindst ligeså uduelig.

Grønlandsk er et polysyntetisk sprog, og hvis du ved hvad det betyder, er du ret sej. Men hvis du er ligeså meget på bar bund som mig, da jeg første gang hørte det, kan jeg da hurtigt forklare, at det betyder, at der nærmest ikke findes sætninger på grønlandsk, kun ekstremt lange ord, der er umulige at dele op i stamme, tilhæng, vedhæng og endelse og seje lyde. (Pyh, jeg blev helt forpustet af den sætning). Yes. I går lærte vores søde lærer, Hanne, os at sige: “Jeg lærer” som er “Ilinniarpunga”. Flot. Men efter at have hørt på vores papegøjekor et par gange, skyndte hun sig at ændre det til: “Jeg lærer ikke” = “Ilinnianngilaq”. Tak Hanne, for den meget lidt skjulte hentydning.

Men de lange ord er ikke det sværeste, nej nej. Det sværeste er udtalen! Lydene er helt anderledes end på dansk – der er en hel del [kra] og [sjjjj]-lyde, som jeg har lidt svært ved at udtale, for at underdrive en anelse. Jeg har faktisk haft ualmindeligt pinlige oplevelser med dårlig udtale! Grønlændere er nemlig nogle utrolig sjove mennesker, der elsker at grine af folks dumheder – overhovedet ikke på sådan en: “Gnæk gnæk, hvor er du dog dum og uintelligent”-måde, men mere på en “Haha, hvor er du sjov og nuttet og jeg kan lide dig”-måde. Altså, grin der smitter! Og det må også være forklaringen på, hvorfor de har så mange halvperverse ord, der lyder ualmindelig meget som andre ord, der bruges i det daglige. F.eks. betyder “tuttu” rensdyr – det udtales noget a’la [dudu], og det lyder jo vældig nuttet. Og tuttu siger man hele tiden, fordi alle i Nuuk har mindst to tuttu’er liggende i kummefryseren, så vi deler jo opskrifter på kryds og tværs. Men hvis man helt uskyldigt kommer til at udtale det som [ududu], altså bare lige med et lille, ekstra u, så har man pludselig tissemænd til at ligge i kummefryseren, og opskriften ændrer drastisk karakter.

En dag efter jeg havde været til grønlandsk, var jeg utrolig stolt, for jeg troede at jeg havde lært at sige “Tak for i dag”. Desværre var der sket det, at jeg ikke havde fattet, at to ll’er udtales [sjjj]. I stedet havde jeg af en eller anden grund overbevist mig selv om, at det bare udtales som [t]. Det skulle jeg aldrig have misforstået. For jeg gik lidt for glad og frejdigt over til vores ellers normalt søde receptionist og sagde: “Ulloq qujanaq” – altså, det var det jeg troede, at jeg sagde. I virkeligheden lød det noget a’la: [utokr grujanakr] og min kvindelige kollega hylede af grin, med tårer ud af øjnene, fordi jeg på sødeste vis havde sagt: “Tak for fisse”… Til mit eget forsvar, så er det altså minimaler der gør forskellen! “Ulloq” er rigtigt, “Uttoq” er knap så rigtigt, medmindre man kommer andre steder end jeg gør. Ak, det er stadig en historie min kollega ynder at fortælle i byen.

Men vigtigst af alt, så er grønlandsk virkelig sjovt at (prøve) at lære. Det er svært, men ærlig talt, så er jeg overbevist om, at jeg ville have ligeså svært ved at lære fransk eller græsk, som jeg har ved at lære grønlandsk. Jeg tror bare ikke, at sprog er min stærkeste side – så lad vær med at tage det jeg siger for gode varer. Det skal i hvert fald ikke afskrække nogen fra at prøve! Jeg vil altid anbefale det – det er både sjovt, og nok vigtigst af alt, så bliver alle grønlændere så utrolig glade, når nogen prøver at lære deres sprog. Vel ligesom vi danskere også bliver glade om hjertet, når vi hører dansk med meget stærk amerikansk dialekt.

SÅ hvis du får muligheden for det, så meld dig til grønlandsk!

PS. Jeg er virkelig dårlig til fonetisk udtale og åbenbart også grønlandsk grammatik.

PPS. Faktisk har jeg senere fundet ud af, at hvis jeg vil sige ”Tak for i dag” så hedder det ”Ullormut qujanaq” altså slet ikke noget med ”Ullloq”. Det bruges i stedet når man skal sige ”Hav en god dag”, det er nemlig ”Ulloq nalluajuk” (hvilket btw helt sikkert ikke er stavet korrekt…). Nej, jeg fatter heller ingenting.

Bloggen er flyttet og har fået helt egen adresse

Og jeg er umådelig stolt af egne bedrifter.

Jeg er ikke overbevist om, at det er gjort helt korrekt. Men umiddelbart ser det da sådan ud? Men det vigtigste jeg har opnået er, at jeg har lavet mit helt eget favicon! Hvis du ikke ved hvad et favicon er så dømmer jeg dig ikke, for det vidste jeg heller ikke for nogle timer siden. Ja, det har taget mig besynderligt lang tid at lave mit favicon, og der var måske noget jeg hellere skulle have brugt de timer på (f.eks. gøre bloggen lækker at se på, i stedet for discount-blå sidebar), men da jeg først havde fået tanken, kunne jeg ikke slippe det igen. Et favicon er det lille, nuttede billede der bliver vist oppe i fanebladet:

En Tyrannosaurus Rex! (Hr. mand siger, at man da godt kan se hvad det er, hvis man kigger længe nok… Så jeg føler lidt at jeg bliver nødt til at forklare hvad det er med det samme, for at undgå underlige spørgsmål).

Jeg har tidligere fortalt om mit had-/kærlighedsforhold til T-Rex, der kort og godt går ud på, at jeg synes de er umådelig uhyggelige, og hvis jeg har mareridt, er det altid dem jeg drømmer om. Men på den anden side, så synes jeg jo også at de er vældig nuttede og lidt latterlige, og de jo også har deres problemer (se selv). Og derfor er jeg egentlig begyndt at holde utrolig meget af dem.

Jeg kan dog ikke forklare hvorfor jeg synes at en T-Rex passer som mit favicon…

Men lige for at vende tilbage til hvad det her indlæg egentlig skulle handle om, så ja, jeg har simpelthen investeret ca. 300 kr. (hvilket er en stigning på 300% i forhold til mine tidligere udgifter på bloggen, og derfor kan det faktisk kategoriseres som en investering) på min helt egen hjemmeside og domain. Sig goddag til…

Nu kan man da godt se, at det er en dino, right?

Jeg er stolt! Og hvis det ikke var fordi jeg i øjeblikket prøver det der “ingen alkohol i en måned”, så ville jeg have fejret mine bedrifter med en rødvin, eller nok nærmere en portvin, som den granny jeg er indvendig. I stedet får jeg hr. mand til at lave en kop kaffe med fløde, og det er faktisk en ok fejring.

Håber I har en lige så opturs-søndag som mig!

Ualmindeligt gode grunde til at bo i Nuuk #0

Egentligt ville jeg bare have lavet et enkelt lille indlæg med titlen ”5 grunde til at bo i Nuuk”, men her 1,5 time og 2 A4-sider senere, indser jeg, at jeg umuligt kan korte det ned til et enkelt indlæg. Jeg er i tvivl om det skyldes, at der bare er så meget at fortælle, eller om det mest af alt skyldes at jeg er uduelig til at være kortfattet. Måske en blanding.

Verdenspremieren på ”Ualmindeligt gode grunde til at bo i Nuuk” må I dog lige vente lidt med. For jeg har en enkelt sidenote eller disclaimer eller rynkede bryn eller hvad man vil kalde det, som jeg gerne vil ud med, og derudover også en smule baggrundsforklaring på hvorfor Nuuk fungerer som lille, bitte storby. Derfor hedder den her episode #0 og tæller ikke sådan rigtig med (geniale Carina).

En lille sidenote/disclaimer/rynkede bryn:
Jeg har flere gange hørt udtalelsen, at hvis man kun har boet i Nuuk, så har man altså ikke oplevet det rigtige Grønland. Og det er da måske også sandt, hvad ved jeg, for jeg har aldrig skudt en hval i Qaanaaq eller været på sælfangst i Illoqqortoormiut, og hvis ”det rigtige Grønland” kun handler om at være fanger (altså, ikke sådan én i sorthvid pyjamas og tremmer for vinduerne, vel), så nej, det har jeg ikke oplevet. Men jeg har boet i Nuuk. Som ligger i Grønland, og hvor der bestemt er mange paralleller med Danmark, men altså også mange store og små forskelle. Så jeg vil altså gerne have lov til at synes, at selvom jeg kun har boet i Nuuk, så har jeg faktisk også har oplevet ”det rigtige Grønland”. Jeg kan forstå, hvis der var lidt undren eller spørgsmål, hvis jeg kom og sagde, at jeg havde oplevet ”det rigtige Frankrig”, selvom jeg aldrig havde været i Frankrig, men kun besøgt den lille landsby Paris, der ligger i Jylland. Men Nuuk ligger jo faktisk i Grønland, ikke et sted i Jylland, og det er her ca. 30% af Grønlands befolkning bor. Det synes jeg egentlig også går ind under det rigtige Grønland. Om jeg må be’.

Godt så!

Her kommer så lidt baggrundsforklaring om Nuuk og hvorfor den fungerer som by:
Nuuk er en lille, bitte hovedstad, med kun ca. 17.000 indbyggere, så den er jo ikke større end en lille provinsby i Jylland. Men forskellen på en provinsby i Jylland og på en by i Grønland er afstanden og infrastrukturen. Hvis du bor i Skive, kan du uden problemer køre til Nykøbing Mors eller Viborg for at shoppe, eller for at tage i biografen eller gå til koncert eller spise på cafe. Men den mulighed har man ikke i Grønland, for der findes ikke veje imellem byerne – man kan kun flyve eller sejle. Og hvis man insisterer på, at man absolut vil til en anden by for at shoppe, så skal man enten

1) bruge omkring 3-5.000kr. til én flybillet t/r, eller
2) have en uges ferie, så man kan sejle sin lille motorbåd til den anden lille by – og for øvrigt kende vejrguderne temmelig godt, så man er sikker på, at turen ikke pludselig ender med at vare flere uger.

Selvom vi kun er 17.000 indbyggere, så kører halvdelen aldrig til Maniitsoq for at hygge og have det sjovt. I stedet støtter vi altid det lokale, hvilket betyder at der altid en hel del at se og opleve i Nuuk. Og derfor føles byen faktisk som en lille storby.

Det var det for nu. Jeg håber vi ses til verdenspremiere på ”Ualmindeligt gode grunde til at bo i Nuuk”.

Hav en god weekend!

nuttet slædehund
Jeg kunne ikke lige finde et billede der passer til indlæget, men en nuttet slædehund (som godt nok ikke er fra Nuuk, for er der én ting, der mangles i Nuuk, så er det slædehunde) kan man da altid bruge.

Rettelse den 29-01-2017: jeg er blevet gjort opmærksom på, at skuffelsen har været stor, når man først til aller sidst i indlægget indser, at man ikke kan se en nuttet slædehund i Nuuk. Jeg beklager for falsk varebetegnelse. Men hunden er for nuttet til at blive slettet.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg ER faktisk i live

Nuuk i solnedgang
En dag blev Nuuk helt lyserød og det bliver man altså meget lykkelig af. Jeg hader hashtagget #nofilter, men… #nofilter!

For ca. 1,5 år siden skrev jeg dette indlæg, og påstod at jeg faktisk var i live. Det har muligvis været lidt svært at tro på, eftersom jeg ikke én eneste gang siden har givet livstegn fra mig.

Men nu er der altså gået ualmindelig lang tid, og jeg vil til at være en god blogger igen. Eller bare en blogger. Eller nok nærmere bare en gammel hejre, der ejer en blog (ja jeg er blevet 30, ja det er hårdt). Bloggen forbliver helt sikkert med at være lige så uorganiseret og tilfældig som altid, for det er altså lidt svært at ændre på sig selv – især når man faktisk ikke gider. Måske bliver jeg vild og fortæller om alle mine mere eller mindre geniale ideer om minimalisme, LCHF, bøger, Grønland, Skotland, livet med en knaptelefon, broderier og Bali og campingvogne. Og egentlig tror jeg også, at jeg vil få sorteret mine billeder her fra Grønland, smide lidt stemningsbilleder, og forhåbentlig overbevise en svag person om at bruge alle sine sparepenge på at opleve Grønland.

Yes sir.

Jeg vender stærkt tilbage!

It’s alive!


Åh ja, jeg kan lige forestille mig, hvor meget I alle må have undret jer over, hvorfor jeg ikke har opdateret bloggen i en hel måned (plus/minus det løse). I har sikkert været urolige for, om jeg var blevet spist af en isbjørn. Eller at jeg var sejlet ind i et isbjerg og sunket som Titanic. Eller havde fået sælkød galt i halsen. Eller at jeg monstro var faldet ned i en gletshersprække. Jeg kan berolige jer med, at det er et nej til det hele. Min stilhed har nærmere været fordi jeg har brugt al min tid på at spise mig mæt i hvalbøffer, blive solskoldet af den grønlandske sol, være ude og fiske og sejle og skyde og arbejde og bare oplevet og suget til mig. Det tager faktisk en hel del tid. Nåh ja, og så har det taget os en måned at få internet i lejligheden. Lidt lang ventetid, hvis man spørger mig.

Men altså, Grønland er fantastisk!

Det kan ikke siges mere præcist. Jeg (og heldigvis også hr. mand) er helt pjattet med det hele heroppe. Faktisk er der indtil videre kun én dårlig ting at sige om Grønland: myg. Er du vimmer de er nogle satans krapyler heroppe, og de kommer i flokke af en million milliard af gangen. I øjeblikket har jeg ca. 50 myggestik fordelt på hele min stakkels krop. Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at være foruden. Men hvis det er prisen jeg må betale, for at bo heroppe blandt dyr, natur og fantastiske mennesker, jamen så lever jeg gladeligt med myggene – dog med det forbehold, at jeg kværker så mange jeg overhovedet kan se mit snit til (altså myg, ikke søde mennesker, vel!).

Vi var ude og sejle i fredags, og jeg blev fuldstændig gennemblødt, fordi vores kaptajn synes det var vældig morsomt at lave tsunamibølger. Jeg sad ude i stævnen og legede gallionsfigur, og syntes derfor ikke at bølgerne var sådan helt vildt sjove. Men det har desværre også betydet en smule hosten i dag, og sådan generelt lidt søllet-hed. Så derfor holder jeg indedag i dag. Hvilket også er ret genialt, eftersom jeg har ca. 1.000 ulæste indlæg på Bloglovin. Hurra, jeg skal hygge mig!

Håber I har haft en dejlig søndag – og en dejlig juni måned. Selvom jeg kan fornemme på mit facebook feed, at vejret er sølle i DK lige pt. I’m (not so) sowwy to say, men vejret her i Grønland er skide godt. Temperaturen siger måske kun 15 grader, men hvad gør det, når det føles som 25 grader. Jeg er fan! 😀

Nåh men, jeg tjekkede egentlig bare lige ind for at berolige jer alle sammen. Måske får jeg endda tid til at smide en masse billeder op på et tidspunkt. Bare ikke nu, jeg har ligesom en date med Bloglovin…

Udsigt
^^ Udsigten fra vores lejlighed en helt almindelig aften kl. 2330. Ja, vi er vældig tilfredse!

3 ting jeg muligvis ikke burde have gjort. 

1) Jeg burde muligvis ikke have overbevist mig selv om, at min krop er i en tilstand som da jeg var 18 år. Det viser sig, at det er den bestemt ikke. Nej krop, du holder ikke til to dages intensiv druk og røg og kun 3 timers søvn. Bare nej. 

2) Jeg burde muligvis ikke begejstret have sagt ja tak til en køretur med sviger-farmor. Jojo, det var da helt sikkert en smuk udsigt på hele turen, og Fyn er virkelig fin. Men når man har set døden i øjnene op til flere gange på en halv time, og samtidig ikke kan høre hvad damen fortæller af formodentlig spændende historier, fordi den lille Berlingo kører med 5000 omdrejninger og dermed larmer som et lille jetfly, så vil jeg egentlig hellere gå. Eller cykle. Eller bare blive hjemme.
3) Jeg burde muligvis ikke have troet, at jeg faktisk kan være to steder på én gang. Eller bare troet, at jeg er voldsomt effektiv, for det plejer egentlig ikke være min stærke side. Jeg vil så gerne nå at se alle venner og familie og bruge al min tid sammen med dem. Men jeg har desværre også en lejlighed, der skal pakkes i kasser. Jeg er i øjeblikket på Tour de Jylland, hvilket er skide hyggeligt. Men det betyder, at jeg først er hjemme igen sent den 9. juni, og flyttemændene kommer og henter al vores gods den 11. juni klokken meget tidligt om morgenen. Så vi har en dag til at pakke i. Jamen, det skal vi da nok nå! Ingen problemer!… Ingen problemer fordi hr. mand har indvilliget i at pakke det hele ned helt mutters alene.
…faktisk bør den ikke være på min liste over “ting jeg ikke burde have gjort”. Det er da egentlig skide smart! Jeg er genial! Hvis jeg altså bare kunne undgå den der dårlige samvittighed, that is.
Nåh, men jeg kan nu også godt finde ud af at tage vældig gode beslutninger. For eksempel besluttede jeg mig for at få en Coca Cola med sukker i stedet for en kedelig Zero. Og se engang, den er fyldt op til max! Hvis det ikke er en god beslutning, så ved jeg snart ikke hvad er.

Til mig selv fra mig selv: souvenirs fra Amsterdam #2

Første del kan læses lige her.

Nu til det sjove – for så blev der shoppet lidt bøger!
DSC_0300-1

Den første dag faldt jeg over Waterstone’s, som ligger på Kalverstraat (som er lidt a’la Strøget bare sejere). Jeg vidste ikke hvad Waterstone’s var, før jeg trådte ind. Men ååååh hvor blev jeg lykkelig. 3 etager fyldt med bøger – alle på engelsk. Desværre for mig, går min svigerfamilie ikke ligeså meget over gevind over bøger som jeg gør. Så da de havde været oppe og spurgt om jeg ikke snart var færdig for tredje gang, var jeg nødt til at stoppe mit lille eventyr, og gå til kassen. Men det var også ok, for jeg havde fundet disse to beauties:
DSC_0318-1
^ ‘The ocean at the end of the lane’ af Neil Gaiman.
DSC_0004-1
DSC_0317-1
^ Og endnu en Neil Gaiman: ‘Sandman’.
Efter at have læst og genlæst og genset ‘Stardust’ en million milliard gange tænkte jeg, at det måske var på tide, at læse noget nyt af ham. Men da jeg stod der i Waterstone’s kunne jeg overhovedet ikke tage en beslutning, og derfor måtte både en bog og en graphic novel med hjem. Jeg er helt overbevist om, at det var en klog beslutning!

Den sidste dag gik vi og slentrede lidt og kiggede på nuttede bygninger, og var egentlig i gang med at beslutte os for et sted at spise aftensmad, da jeg faldt over himlen. I form af The American Book Center, der ligger på Spuit, kun 100 meter væk fra Waterstone’s. Hvis man kommer på de kanter, og kun kan nå én bogbutik, så tag American Book Center! Det er faktisk den mest fantastiske bogbutik jeg nogensinde har været i. Jamen, det tror jeg virkelig. Og det mest ærgerlige er, at jeg kun havde 20 minutter inden de lukkede. I kan tro jeg fik fart på!
IMG_5378-1
^ Et lille udvalg af deres graphic novels. Åh, jeg havde bare slet, slet ikke nok tid.

Da der var gået de første 15 minutter var jeg endnu ikke nået længere end til første etage – og der var altså tre etager. Så jeg styrtede op ad trappen, fandt hylden med graphic novels, bladrede 30 igennem på 2 minutter, og tog den første og den sjoveste og pæneste jeg fandt:
DSC_0006-1
DSC_0308-1
^ ‘In God we trust’ af Winshluss – som åbenbart er en fransk tegner ved navn Vincent Paronnaud (tak for hjælpen, Wiki). Jeg aner ikke hvem manden er, jeg har umiddelbart aldrig læst noget af ham før, men det er nogle sjove tegninger, og hvad jeg indtil videre har set, nogle ret så gode jokes. Så jeg er umiddelbart fan. Og nåh ja, det er da en vældig fin indbinding, må man sige.

Da der blev kaldt over højtalerne, at nu skulle man altså se at få lettet røven og få betalt, så personalet kunne få lukket biksen, gik jeg lidt i panik. Jeg synes ligesom bare, at jeg manglede en bog til. Men jeg kunne overhovedet ikke tage nogen beslutning. Men så faldt jeg over det her stativ:
IMG_5377-1
Det var jo intet mindre end genialt! For det første, fordi det da bare er alt for mange herrens år siden jeg sidst har været på blind date. Og for det andet, fordi jeg så undgik at tage en rigtig beslutning. Jeg gik efter den billigste:
DSC_0332-1
“Noget med en etøjet abe og Science-Fiction. Jamen, det kan da sikkert ikke gå helt galt” tænkte jeg. Jeg løb ned ad trappen, betalte for mine fund, og nåede lige at komme ud ad døren inden de andre sløvpadder blev smidt ud. Jeg var tilfreds!

Nu er vi kommet hjem fra Amsterdam, og jeg åbnede med julelys i øjnene min blind date… Hvis det havde været en date, var jeg skredet efter den første tår kaffe. Jeg har lidt samme følelse, som hvis jeg havde forventet at skulle på date med Chris Hemsworth, men er endt med at være på date med Gregory Goyle fra Harry Potter. For det her er hvad jeg har fået:
DSC_0003-1
^ ‘Ack-Ack Macaque’ af Gareth L. Powell.
Muligvis burde stikordet: “One-eyed, cigar-chomping monkey” have været mit clue, men som sagt gik jeg lidt i panik. Det her er bagsideteksten:

In 1944, as waves of German ninjas (tyske ninjaer??! Seriøst??!) parachute into Kent, Britain’s best hopes for victory lie with a Spitfire pilot codenamed ‘Ack-Ack Macaque’. The trouble is, Ack-Ack Macaque is a cynical, one-eyed, cigar-chomping monkey (umiddelbart ikke det eneste problem, som jeg ser det – de der tyske ninjaer må da også være ret problematiske), and he’s starting to doubt everything, including his own existence (det gør jeg sgu også).

A century later, in a world where France and Great Britain merged in the late 1950s and nuclear-powered Zeppelins circle the globe, ex-journalist Victoria Valois finds herself drawn into a deadly game of cat and mouse with the man who butchered her husband and stole her electronic soul (ja, der står faktisk hendes elektroniske sjæl. Det er ikke noget jeg finder på). In Paris, after taking part in an illegal break-in at a research laboratory, the heir to the british throne goes on the run. and all the while, the doomsday clock ticks toward Armageddon…

Muligvis ikke lige den bog, der ligger øverst i min læsestak..

Nu er jeg så nået til vejs ende – eller, faktisk har jeg glemt et par småting, som f.eks. verdens grimmeste postkort, som jeg har glemt at sende til en veninde, og Estée Lauder Revitalizing Supreme CC, som er den mest fantastiske CC cream man kan få for penge. Men jeg orker ikke at finde det frem og tage billeder, og mest af alt, så er det her indlæg vidst også ved at være rigeligt langt.

Jeg skal i gang med at pakke ned i flyttekasser. Kan I have en dejlig aften 🙂

Til mig selv fra mig selv: souvenirs fra Amsterdam #1

Der er ingenting som at shoppe på ferie. Det er ligesom om at alt er billigere, bedre og sjovere. Det er dog ikke altid at den følelse holder stik, når man kommer hjem. Det betyder, at jeg et par gange eller ti er kommet hjem med noget ret så tåbeligt. For eksempel en kjole med flæser i skrigende gule og grønne farver fra Spanien. Den var sådan lidt flamenco-agtig. Men det fungerer ikke helt så godt i Danmark som i Spanien. Egentlig er jeg i tvivl om den overhovedet fungerede i Spanien. Eller de håndlavede sandaler fra Marokko, der er lavet i noget hø-agtigt materiale og som er yderst ubehagelige at have på. Men meget autentiske. Og sådan er der så meget. Men denne gang tror jeg faktisk, at jeg har gjort det meget godt. Måske fordi jeg har holdt mig mest til at shoppe bøger og skeletter, og ikke så mange beklædningsgenstande.

Oooog her er fangsten så:
DSC_0302-3

Hr. mand og jeg har noget med kopper. Nogen samler på magneter eller Royal Copenhagen eller bestik. Vi samler på kopper. Ikke nødvendigvis flotte (faktisk langt fra), men mest sjove og grimme, og aller helst købt i de lande vi besøger. Vi er langt fra så organiserede, at vi faktisk får købt en kop i hvert land. Men vi prøver. Denne gang har vi anskaffet os hele to kopper. Den ene fra en eller anden underlig butik, der var en klon mellem en kolonialhandel og en Matas, og den anden fra Vincent van Gogh-museet.
DSC_0001-1
DSC_0005-1
DSC_0010-1
Ko-koppen er vældig grim og hyggelig. Det var derfor jeg faldt for den. En yderst værdsat souvenir, hvis I spørger mig. Og som jeg bestemt synes I skulle billedspammes med.
DSC_0019-2
DSC_0026-1
Vincent Van Gogh-koppen var et decideret fund! For det første var der 50% rabat på den – hvilke altid varmer et jydehjerte. Derudover har den påmalet mit yndlings van Gogh-motiv: ‘Head of a skeleton with a burning cigarette’. Jeg vil da godt indrømme, at jeg faktisk ikke vidste, at der fandtes sådan et maleri – for at være helt ærlig, er jeg muligvis ikke så finkulturel. Eller bare kulturel. Det er min mand derimod, og det var derfor vi overhovedet havnede på museet. Men jeg gik altså der på museet og gloede på solsikker og mere eller mindre vellykkede portrætter, og synes måske at det hele var lidt kedeligt og opreklameret. Indtil jeg fandt dette maleri. Jeg tror faktisk, at jeg blev lidt lykkeligere lige dér. Så sådan en kop skulle selvfølgelig også med hjem.
IMG_5368-1
^ Maleriet i levende live. Faktisk fandt jeg senere ud af, at det er absolut forbudt at tage billeder – jeg vidste godt, at man ikke måtte tage billeder med blitz, men troede det var ok uden. Det var dog indtil jeg så hvordan hr. mand var ved at blive smidt ud af en hidsig vagt, fordi jeg tvang ham (altså hr. mand – ikke vagten) til at tage et billede af mig foran et eller andet billede (det var vigtigt at fotodokumentere at jeg var på kunstmuseum). Jeg lod selvfølgelig som om jeg ikke kendte hr. mand, og sendte halvforargede og forstående blikke til vagten. Så han log mig gå med det samme. Og heldigvis også hr. mand lidt senere.

DSC_0414-1
DSC_0420-1
Tilbage til mine fantastiske indkøb: nu da jeg var i gang med at købe van Gogh-souvenirs faldt jeg også for dette penalhus, kan man vel kalde det. Ikke fordi jeg tegner sådan generelt. Faktisk slet ikke. Men det kan jeg da komme til. Når vi flytter til Grønland, og bliver sneet inde i en eller anden vild snestorm, så kan jeg da sidde foran radiatoren iført hjemmestrikkede sokker og tegne et par tegninger af sæler, eller sådan noget. Det er min plan på nuværende tidspunkt.

Fortsættelse følger i morgen *cliffhanger*. Jamen altså, indlæget endte med at være så hulens langt, at jeg ikke engang selv orkede at læse det igennem.

Kan I have en skøn mandag aften!