En 3 km gåtur.

Grunden til at jeg havde taget hele turen til Jylland denne weekend, var for at løbe et løb, som mine forældre havde arrangeret. Ja sgu! Der var både en halvmarathon (no thank you), 10 km (nej, heller ikke), 6 km (njaaarrrhhh) og en 3 km. I et meget optimistisk øjeblik havde jeg glemt, at jeg hader at løbe, og overbeviste mig selv om, at jeg da vil synes det var skide sjovt og sejt, at løbe de 6 km. Samtidig tænkte jeg også lidt, at jeg på den måde kunne gøre mine forældre lidt stolte. Nu når de begge to er nogle lidt-for-vilde-løbere (eller har været. Min far har slidt sin ene knæskal væk, så løb holder han sig nu fra). Meeeen i mit tilfælde er der sgu langt fra tanke til handling, og jeg er da gået fuldstændig i stå med løbetræning. Så i forgårs stod jeg og kiggede på mit løbetøj, og besluttede at dét pis gad jeg sgu ikke. Det tog ikke lang tid at overtale mig selv, men det var noget med, at jeg jo skal leve livet og ikke gøre noget som andre forventer af mig, men kun noget som JEG vil og bla bla bla. Men det var en meget entusiastisk indre monolog! Så altså, det endte med en 3 km gårtur. Sammen med alle deltagere over 70år og så lige min søster. Hende tog jeg selvfølgelig med i faldet.

Men sikke en gåtur! Det hele foregik ude omkring den landsby jeg kommer fra. Og hvor var det dog fantastisk at se hvordan tingene har ændret sig – og ikke har ændret sig.

Hver gang der sker noget stort i byen, som f.eks. byens helt eget løb, så bliver der flaget igennem:

IMG_3530.JPG Da hr. mand og jeg blev gift for over to år siden, blev vi velsignet i byens kirke. Dengang var der også sat flag op i hele byen! Dét synes jeg var ret så fantastisk.

Til de fleste løb jeg har været til (det har jeg faktisk prøvet), bliver der serveret vand, saftevand og frugt, når de svedende løbere kommer ind over mållinjen. Det gjorde der selvfølgelig også her. Men der stopper den ikke, for selvfølgelig havde byens 23 bedste kogekoner stablet et kagebord op:

IMG_3560.JPG 23 stykker kage senere, blev jeg trillet ind til storbyen (dvs. byen med en station, biograf OG en Kvickly), fik en krammer og sat på et tog. Og det er så her jeg sidder nu og keder mig lidt, imens jeg kigger på vældig flot himmel over Høje Tåstrup St. Hav en god aften!

IMG_3591.JPG

Søster og baconsnacks.

Jeg tog til Jylland, hjem til mine gamle forældre, i fredags. Så fredag brugte jeg egentlig bare på arbejde og derefter transport. Jeg bliver overrasket hver gang jeg skal hjem til Jylland, at det tager så forbandet lang tid! Op til syv timer fra jeg forlader lejligheden, til jeg står ved de gamles hoveddør. Jeg kan nå at flyve til London og shoppe OG flyve tilbage igen på den tid.

Men lørdag brugte jeg så sammen med min ældste søster, på noget så absurd som at gå tur med hendes kat. Ja, jeg fatter heller ikke konceptet. Men altså, selvom den her kat ikke er indekat, så var hun bange for, at hvis den blev sluppet løs, så ville den blive væk eller kørt over af en traktor/mejetærsker/Puch Maxi/whatever. Så hun havde altså indkøbt sådan en smart sele inkl. snor, til at gå tur med katten. Eller, den ville have smart, hvis katten (der hedder intet mindre end Cuddles. Jeg stemte for Gerda! Men den kommer fra internat, og der havde de allerede navngivet den, suk) kunne lide den skide line. Men efter 2 min “gå tur”, prøvede den at stikke af:
IMG_3458-0.JPG Fordømte kat! Min søster var ved at gå i panik, men jeg nåede heldigvis at redde Cuddles fra friheden og den visse død.

Vi nåede altså at få frisk luft i ca. 3 min, inden vi var nødt til at smutte indenfor igen. Min søster følte ikke helt, at Cuddles var så glad for mig – jeg havde jo immervæk været skyld i, at den ikke fik lov til at løbe væk – og det ville hun gerne, at jeg skulle rette op på. Den var ikke sulten, så sådan kunne jeg ikke glæde den. I stedet sagde min søster: “Jeg finder lige noget legetøj, som hun er rigtig glad for” og gav mig denne: IMG_3484-0.JPG
Er jeg den eneste, der bliver lidt overrasket over legetøjet, og lidt forvirret over hvordan katten skal lege med den? Jeg vil godt indrømme, at jeg havde mine tanker… Indtil at det gik op for mig, at det bare er en lille lygte med rødt lys. Aha! Men hvad fanden er det for en syg designer, der udformer sådan et fallossymbol til katte! Nåh, men jeg blev da gode venner med mrs. Cuddles igen.

IMG_3498-0.JPG
Pga. mit store engagement med Cuddles synes min søster, at vi skulle hygge lidt ekstra. Så kl. 16 tog vi i den lokale biograf – det var vi ikke de eneste, der havde besluttet. Udover os to, sad der 5 andre mennesker. Det betød masser af ben- og armplads

IMG_3502-0.JPG
Vi så “Hundredefodsrejsen” (det er ikke den man kan se på lærredet på billedet ovenover. Det er fra en eller anden reklame for noget hornmusik eller lignende), som jeg klart vil anbefale enhver, der gerne vil se en seriøs feel good film med lækker mad. Næsten for lækker mad… Og eftersom min LCHF er fuldstændig smadret efter de sidste par dage, så var der selvfølgelig ikke andet at gøre end indtage utrolige mængder af lune baconsnacks til filmen.

IMG_3505-0.JPG Ja, jeg skrev rigtigt! I den lokale biograf kan man sgu få lune baconsnacks! De slår altså popkorn med flere længder.

Så min fredag var lidt småkedelig, men en lørdag i selskab med min søster og baconsnacks er sgu win-win!

Splatterdag med bøger, kulhydrater og sukker!

I går havde jeg endnu en dag med splattethed. Går ud fra, at det er fordi det lige pludseligt er bælgmørkt når jeg står op kl. 5 om morgenen, det tager altså lidt energi. Men det gør mig egentlig slet ikke så meget. Jeg har mig nemlig en god mand, der er mægtig god til at varte mig op! Så da jeg kom hjem fra arbejde, hoppede jeg direkte ind under dynen og hostede lidt – ekstra medlidenhed hjælper jo altid på det. Tre sekunder efter havde hr. mand fundet tre bøger til mig. Vel at mærke tre bøger jeg endnu ikke har læst, men som han bestemt mente ville gøre mig i godt humør.

IMG_3416.JPG
Jeg havde lidt svært ved at beslutte mig. Vampyrer er jo altid sjove, og soundtracket til filmen “Jackie Brown” er virkelig godt (men jeg har faktisk ikke set filmen. Jeg skammer mig!) og “Jorden Rundt i 80 Dage” havde da bare det fiiiineste cover, med indianer der bliver slået ihjel.

Jeg valgte selvfølgelig bogen med det drabelige cover. Og hvor blev jeg glad. Sikke en god, sjov og hyggelig bog.
IMG_3423.JPG Jubelscenerne ville næsten ingen ende tage da hr. mand også kom ind med denne skål lækkerheder:

IMG_3424.JPG
Endda tilsat ekstra E-numre i form af white cheddar smag, ingen ringere. Det hænger ikke helt sammen med LCHF, vil jeg da godt indrømme. Og da slet ikke, da manden toppede med disse basser:
IMG_3415.JPG Jeg fik lov til at starte… chokoladedonuten er da bare for god! Og jeg kunne tydeligvis ikke stoppe igen, selvom det var meningen, at jeg skulle dele med den gode mand. Men jeg gemte da donuthullet til ham!

Og sådan gik det til, at en splatterdag endte helt godt.

Sovs kan redde alt!

Jeg var splattet i morges og jeg er sådan set stadig splattet. Og dog, for min mand har lige reddet hele min dag, ved at servere det her for mig:

mad

Kød og usandsynlige mængder sovs, plus lidt champignoner on the side. Selvom dét er nok til at gøre mig helt høj af lykke, så stopper det da slet ikke der! For læg lige mærke til ske og dyne. JA!, jeg spiser sovs med en ske og JA, jeg har fået serveret aftensmaden i sengen.

Jeg er alt i alt lykkelig gift!

Splattet her til morgen. Jeg giver Alice skylden!

IMG_3385.JPG I dag er jeg helt splattet. Jeg havde lidt problemer med at falde i søvn. Sikkert fordi jeg havde drukket tre liter kaffe inden sengetid. Jeg vil da godt indrømme, at jeg måske burde have tænkt over det, men altså… jeg sad og læste en bog, og for mig hænger bøger og kaffe unægteligt sammen – ligesom alkohol og smøger!

Jeg læste en anmeldelse af Alice i Eventyrland, og blev helt fanget. Selvom jeg altid har tænkt, at den bog fandme virker for underlig – jeg har end ikke set Disneys tegnefilmudgave, selvom jeg knuselsker tegnefilm. Så altså, jeg troede der skulle mere overtalelse til end dét.

Jeg skyndte mig at downloade bogen til min Kindle. Gamle klassikere er gratis til Kindle! Det’ sgu i orden. Og iiiih, hvor er det bare en sød og sjov og løjerlig historie. Helt åndssvagt, at der skulle gå 28 år, før jeg fik den læst! Men den var dårlig nattesøvn værd.

Og i det mindste var der fin udsigt her til morgen:

IMG_3391.JPG

Istandsættelse af lejlighed: fuldspartling FTW!

Som jeg da vidst allerede har pralet med, så fik jeg da liiige fuldspartlet hele gangen i sidste uge. Det burde jeg egentlig have gjort for noget tid siden, eftersom det er ved at være nogle uger dage siden, at jeg rev tapetet ned. Men skæbnen ville, at jeg i sidste og forrige uge var dødsens syg i næsten en hel uge i streg! Så der blev selvfølgelig ikke lavet en disse. Og da jeg ikke var syg? Der ville jeg hellere drikke fløde-latte sammen med mine veninder, og gense Matador med hr. mand.

Men I skal da endelig ikke snydes for lidt billeder, og se de utrolige fremskridt.

DSC_0002-1
Tapetet var long gone, og nu skulle jeg i gang med noget spartling. For at fylde kæmpe huller, som øh f.eks. nedenfor, så havde jeg købt en eller anden spartelmasse, der hærdede hele vejen igennem. Eller det påstod sælgeren i hvert fald, og jeg falder altid for sådan noget. På den måde er jeg alt for let!

DSC_0005-1
Argh, kæmpe hul i min væg. Jeg havde måske været en aaaanelse hårdhændet da jeg skulle have det forbistrede tapet af, så et par steder på væggene var der kommet et par kæmpe huller. Oppe i det øverste panel, fik jeg lavet et ret stort hul, og jeg tror muligvis, at jeg fik øjenkontakt med min nabo igennem det…
Jeg ved ikke hvorfor jeg giver thumbs up til hullet.

DSC_0007-1
Smart hår, smart tøj og smarte sko – så er man klar til at blande vand og pulver, og få den lækreste bløde spartelmasse.

DSC_0009-1
De store huller fyldte jeg godt med spartelmasse i, og gik ind og så mig et afsnit Matador og drak noget kaffe, imens jeg lod det tørre helt igennem. Iflg. brugsaanvisningen skulle jeg måske have ladet det tørre i 24 timer, men det gad jeg ikke rigtig. Så jeg hoppede direkte til næste skridt: fuldspartling.

Og det har jeg så selvfølgelig ingen billeder af. Jeg var ellers topsmart og skide god. Det her var mit endelige resultat på alle vægge:
DSC_0049-1
Hvilket må siges at være en præstation i sig selv. På alle hjemmesider jeg har gennemlæst (ok, det vil sige 1…) og samtlige youtube-videoer jeg har set (også kun 1…) gør de det klart, at væggene skal være helt glatte, uden små huller og fordybninger, for ellers skal man spartle det hele OM! Men selvom mit resultat så sådan her ud, slog det mig bestemt ikke ud. Jaja, jeg er måske usandsynlig dårlig til at fuldspartle vægge, men jeg kan fandme finde ud af at slibe! Så jeg satte min lid til, at det hele kunne reddes med en god, gang slibning.

DSC_0066-1
Da væggene havde hærdet i lang tid nok – et par dage eller sådan noget – så var jeg klar til næste skridt: slibning! Det støver jo helt af helvedes til og larmer endnu mere. Så jeg iførte mig smarte sikkerhedsbriller (Ray Ban-kopierne er lagt på hylden), støvmaske, (som samlede kondens hurtigere end jeg kunne nå at sige “fuck det lort”) og mandens hørebøffer, og gik i gang med slibeprojektet, imens KoRn og System of a Down holdt mig med selskab.
Det var helt okay. I starten. Det var helt af helvedes til til sidst. Jamen altså, mine mormor-arme protesterer, hvis de skal lave noget i længere end 30 minutter af gangen!

DSC_0069-1

Sådan en omgang slibning sviner en hel del. Og et godt tip: lad vær med at prøve at bruge støvsugeren til at feje det hele op med. Sådan en støvsuger har lidt problemer med at suge så fint støv op. Fandt jeg ud af. Efter den var brændt sammen. Selvom jeg måske burde have stoppet det i tide, da der begyndte at lugte brændt og den lød meget underlig. Men jeg var lige i gang med at give hr. mand og alle naboerne en gratis KoRn-jam-koncert, så sådan nogle petitesser havde jeg ikke lige tid til at tage mig af.

I næste afsnit af “Istandsættelse af lejligheden” kommer det til at handle om…. MALING! Tadaaa.

Alene hjemme og take away fra Palæo.

Hr. mand er taget til fest i aften. Jeg var ikke inviteret, så det har givet mig en fantastisk mulighed for, at lave absolut ingenting hele lørdagen! En pligtopfyldende kone ville måske nok have brugt en hel fridag på, at færdiggøre istandsættelses-projektet ude i gangen. Men ikke mig! I forgårs fik jeg slebet hele gangen, efter at jeg selvfølgelig have fuldspartlet alle vægge og ladet det tørre i 100 år. Så derfor synes jeg egentlig, at jeg har været god nok for en hel uge. I næste uge kan jeg så få grundet. Og om 2 uger kan jeg gå i gang med at male.

Så hr. mand er altså løbet sin vej, og jeg har derfor puttet mig ind i sengen med kaffe ved min side, den bærbare på skødet, og er i gang med at læse artikler, snage på Facebook, finde nye, sjove og spændende blogs, og altså lave absolut ingenting. Derfor har aftensmaden i aften selvfølgelig også stået på take away. Jeg har jo afsløret, at jeg spiser LCHF, hvilket er fedt (høhø, fik I den?) – undtagen når man skal bestille take away. For selvom en slimet pizza bestemt er high fat, er den not so much low carb. Derfor blev jeg så glad, da jeg så, at man kan bestille mad fra Palæo på just-eat. “Hallelujah” tænkte jeg, og skyndte mig at bestille. Ikke kun et måltid mad, nej nej, jeg kunne ikke tage en beslutning, så jeg bestilte sgu to måltider.

Og her er så hvad jeg fik leveret af en meget venlig just-eat mand præcis på klokkeslettet:
Bestilling

Det så sådan ud:
DSC_0003

Var det så godt? Nej, det var egentlig ikke nogen succes. Jeg ville så gerne, at jeg synes det var skide godt, men… not so much. Wrappen var kedelig – kun fordi jeg havde tilkøbt chili havde den lidt bid, so to speak, men jeg kunne slet ikke se eller smage det parmesan, jeg ellers havde tilkøbt for 5 kr.?  Hønsesalaten var også dødkedelig, og smagte præcis lige som wrappen. Det var lidt utroligt, på den ikke særlige positive utrolige måde, at smagsforskellen var så lille – det var immervæk to forskellige retter og to forskellige slags kød! Og for at brokke mig endnu mere, så var spinatbladene i hønsesalaten ikke ordentlig rengjorte, så der var lidt mere “bid” i den salat end jeg bryder mig om. Men tilgengæld var juicen dertil virkelig god! Den indeholdt mynte og citron… og noget mere… Den kan virkelig anbefales.
Til dessert havde jeg bestilt en chokoladeshake med proteinpulver. Og jaja, proteinpulver er formodentlig kun noget man skal indtage, hvis man har dyrket cross fit en hel dag. Det har jeg ikke. Så man kan argumentere for, at det var en kende overflødigt. Men altså, det var jo en chokoladeshake, så det lød jo som en lækker dessert. Hvor blev jeg skuffet! Medmindre man er helt vild med en underlig smag, af noget jeg går ud fra er proteinpulver, så stop dig selv! Og indtag i stedet en plade chokolade.

Vil jeg anbefale Palæo? Nej, maden er for dårlig, for kedelig og for dyr. Men jeg vil derimod gerne anbefale deres juice – den var virkelig lækker!

IMG_3370
Se mig, se mig, jeg er et slangemenneske! Og ser glad og veltilfreds ud, fordi jeg endnu ikke har smagt maden.

Nu går jeg ud og finder mig en plade chokolade og trøstespiser lidt.

Chips og dip i LCHF-form.

Jeg er så en af de typer, der spiser LCHF. Det har jeg gjort i nogle år, og jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor hele Danmarks befolkning ikke spiser sådan. Det er jo lige pludselig tilladt, at spise sovs! Og masser af kød! Og fløøøøde! Jeg er blevet ca. 70% lykkeligere efter jeg skiftede brødet ud med fløde. Men det her skal overhovedet ikke være en salgstale. I må alle sammen fuldstændig selv om hvad I spiser, trods alt.

Min guilty pleasure har altid været chips og dip. Det har nok egentlig været grunden til, at jeg blev en fedling, i sin tid. Men der er altså et ret godt alternativ: grønkålschips. Og hvis man følger lidt med i blogland, så har man set det en million gange. Og forståeligt nok, for det smager sgu skide godt. Hvis man altså laver dip til – det er bestemt et must!

Det er jo så simpelt at lave, at allerede dér bliver man lidt glad. Chips skal ikke være svære at lave, for så vil man (øh jeg) hellere købe en pose Kims og åbne den med det samme. Men here goes, en fantastisk opskrift fra Jane Faerbers bog “Mæt og slank med LCHF”: riv eller skær grønkålen i de størrelser du gerne vil have.

IMG_3093.JPG Jeg plejer at være ret glad når jeg finder en kæmpe chips i posen, der ikke er gået i stykker. Men det fungerer ikke rigtig her, da grønkålen er væsentlig mere porøs end kartofler, og jo større grønkålschipsen er, jo svære er det at dyppe den i dip! Så godt tip: lav stykkerne forholdsvis små. Smid baduljen i en pose, overhæld med olivenolie – riiiigeligt! Og drys med salt (og evt. krydderier. Finthakket eller tørret hvidløg kan anbefales). Men umiddelbart mindre end man tror der skal på, de bliver meget hurtigt alt for salte. Ryst posen godt, så det hele bliver godt blandet. Smid det på en bageplade i et tyndt lag og ind i ovnen ved en 150 grader, eller sådan noget. Det tager alt fra 10-20min.

IMG_3102.JPG Vores ovn varmer liiiidt ujævnt. De sorte var klart de dårligste! Men den brændte smag forsvinder lidt, hvis man har nok dip på. Vi synes faktisk at de grønkålsstykker som forblev lidt slatne var de bedste. Men det må man jo lige selv finde ud af.

Imens de står i ovnen rører man sin dip. Her kan anbefales hr. Thors dip:

IMG_3103.JPG Utrolige mængder af den billigste mayo du kan finde (til daglig er jeg en sucker for Hellmanns, men den fungerer ikke her!), smagt til med finthakket hvidløg, citron, sennep og salt og peber. Den smager himmelsk!

Så er der sgu serveret!

IMG_3105.JPG Haps haps haps!

Indkøbsvogne bygget til kæmper.

IMG_3327.JPG
Jeg var i Bilka sammen med min dejlige mor. Og udover at jeg hyggede mig gevaldigt sammen med hende (og også fik plaget mig til en trøje og noget slik – på den måde bliver jeg aldrig ældre!), så blev jeg virkelig positiv overrasket da jeg så deres indkøbsvogne! De er jo KÆMPE store – selv 188 cm høje mig kommer til at se lille bitte ud med dem (hvilket også betød, at jeg kom til at grine ret meget indvendigt, da jeg så en lille 160 cm høj dame komme skubbende med sådan et monstrum. Hun lignede jo en umpa lumpa, der var sendt på indkøb af Willy Wonka!). Ih, det var noget jeg kunne lide. Og fik selvfølgelig fluks Mutti til at fotodokumentere det.

Min mor er btw ikke en særlig fotograf. Hun tog 10 billeder af mig og indkøbsvognen. De 9 af dem ser sådan her ud i mere eller mindre slørede udgaver…

IMG_3321.JPG