Et stk. cirkelspark til kabeltyven.

Det var lidt en lortemorgen, her i morges. For en eller anden tåbelig tyv havde åbenbart været ude og hamstre nogle af DSBs køreledninger. Så i stedet for at bruge 50 minutter på at komme på arbejde, endte jeg med at bruge 2 timer. Og selvom hr. dumme tyv måske ikke var 100% skyld i det, giver jeg ham alligevel hele skylden. Sådan en asshole.

Normalt sidder jeg i s-toget en halvtimes tid, og derefter skal jeg ud på en lille cykeltur for at komme ud til min arbejdsplads. Det fungerer glimrende. Jeg sidder og stener i toget og får læst lidt nyheder, og jeg bliver lige vækket lidt af cykelturen. Altså en ret god kombi!

Men i morges skulle jeg så med togbus. Det betyder at jeg ikke kan have min cykel med, og skal stille den på en eller anden station – og uden min cykel skal jeg nå en bus, som kører ud forbi arbejde, som kun går to gange i timen. Så der er lige pludselig alt mulig logistisk, jeg slet ikke gider tage stilling til om morgenen. Men jeg sprang ivrigt ud af toget, og løb hen til cykelskuret for at efterlade cyklen dér, og hurtigere en Usain Bolt, stod jeg ved en allerede proppet togbus, snød mig ind ad bagdøren (jaja, det er bestemt ikke fair, men bare vent – karma kom og bed mig i røven!) og fik mig et sæde. Som det så ud, ville jeg lige kunne nå bussen ud til arbejde… hvis jeg altså havde taget den rigtige togbus! I stedet endte jeg i Hillerød. Ikke et ondt ord om Hillerød. Det er da sikkert en spændende og sjov by. Men jeg må da indrømme, at den ikke var så skide interessant kl. 07 om morgenen. Og så stod jeg altså dér, sammen med hvad der føltes som ca. en million andre mennesker, der alle sammen også skulle med togbus – og der var selvfølgelig slet ikke togbusser nok.

IMG_3873.JPG
Så Carina her, troede hun var smart og listede hen til en af de almindelige busser, hvorpå der stod “Allerød St”. Fiiiint for mig. Jeg sprang igen ind, men denne gang var der masser af plads, det var ligesom om der ikke var nogen, der havde fået samme geniale ide som mig. Overvejede et kort øjeblik, at råbe til menneskemassen, og tippe om min gode ide, men i samme sekund startede bussen op og begyndte at køre. “Hurraaaaaa” nåede jeg lige at tænke, indtil bussen stoppede brat op efter at have kørt 10 meter, buschaufføren slukkede motoren og gik sin vej. Først dér indså jeg, at bussen først kørte sin rute en halv time senere. Aha, der var nok en grund til, at jeg som den eneste, havde fået den lysende ide.

Nåh, men kl. var ved at være 0730, jeg var helt modløs og manglede kaffe. Så jeg smed håndklædet i ringen, ringede ud til arbejde, og fik en venlig kollega til aller nådigst at hente mig i Hillerød.

I bund og grund var det jo ikke direkte den elendige tyvs skyld, at jeg endte i Hillerød og dermed blev ekstra forsinket. Jeg kunne jo bare have taget den rigtige togbus. Men jeg har overhovedet ikke dårlig samvittighed over at give ham skylden, og et cirkelspark hvis jeg møder ham.

Her kunne det så være endt med en virkelig dårlig dag, med sådan en utålelig start på dagen. Men hey, det er fredag! Der skal så meget mere til at vælte mit læs! Og fredag betyder en fast tradition på arbejde: fredagsgriller. Yes sir, grillet og røget flæskebørge! Og sorte svær smager også godt.

IMG_3878.JPG

Hav en fantastisk weekend!

En god dag med jul og dyr.

Hr. mand og jeg var ude og kigge på butikker i går. Ikke for at købe en hel masse, men bare for at kigge lidt på vinduer og købe ind til aftensmad (præcis som et meget gammelt ægtepar. Jamen altså).

Vi har boet på Østerbro i 3 år, eller sådan noget, så man burde tro, at jeg havde godt styr over hvilke butikker, der ligger hvor. Men jeg fik et chok, da jeg indså, at der ligger en rigtig dyrehandel ved Trianglen. Altså, ikke bare sådan et sted hvor de sælger foder og hundekurve. Men hvor de faktisk har dødnuttede dyr som marsvin, kaniner, hamstrer og fugle og fisk (nogle mere flotte end dødnuttede…) og skildpadder. Ååååhhh, se lige her:

IMG_3802.JPGJaja, jeg skulle selvfølgelig være med på billedet, så derfor fylder jeg halvdelen. Men prøv lige at se den hvide hårklumpe til venstre. Den hvor du hverken kan se øre, øjne, hale eller ben, men kun flyffy hår. Jeg var ved at at dø af nuttethed! Jeg havde sådan lyst til at tage den med hjem og nusse den og kalde den Nusser (ak ja, på den måde er jeg slet ikke fantastifuld). Men heldigvis nåede jeg at besinde mig… I det her sekund, kan jeg dog overhovedet ikke komme i tanke om hvorfor vi ikke skulle have Nusser… Jeg tror jeg har fortrudt.

Men der var i hvert fald en god forklaring på, at vi sagde farvel til Nusser, og gik videre op ad gaden. På et tidspunkt kom vi til Kiwi Minimarked. Et supermarked jeg faktisk aldrig har handlet i før. Så dét skulle prøves – vi var lidt vilde, sådan en tirsdag, at handle i et nyt discountsupermarked, I know. Og der blev mit farvel med Nusser overskygget af:

IMG_3810.JPGJuleslik! Jeg elsker, elsker jul. Og jeg elsker slik. Det er den perfekte kombi. Jeg elsker også chips, lige for at være i samme boldgade, og synes de her ser ret så geniale og loveable ud:

IMG_3811.JPGChips med ekstra dybe riller, så man kan skovle ekstra meget dip op. Hallelujah! Vi ved jo alle, at det er dippen der er vigtig, og chipsene blot er et værktøj til at skovle dip med.

Men altså, efter weekendens udskejelser, hvor jeg indtog omtrent 2 kg kage, så holdt jeg mig tilbage! Oh yes, dét er hvad der kaldes viljestyrke! Juleslikket venter jeg lige med til jul – dvs. i starten af november. Julen starter tidligt på Østerbro!

Read-a-Thon: sikke en oplevelse!

Jeg har lukket den sidste bog, spist mere af min evigheds tiramisu (sådan føles den i øjeblikket) og vil lige lave en lille opsamling fra de sidste 24 timer.

Aller først og aller vigtigst: det har virkelig været en sjov, skide hyggelig og anderledes oplevelse! Jeg har simpelthen sådan hygget mig med at tjekke facebook, 700 forskellige blogs og også lidt Instagram. Jeg har bestemt også haft det sjovt med at opdatere min egen blog med mere eller mindre spændende opdateringer. Alle sagde, at det var en social begivenhed – og det var det! Utroligt hvor social man egentlig kan være, ved at sidde bag en skærm derhjemme i sofaen, med en bog ved siden af sig. Men jeg må også indrømme, at jeg måske ikke var så skide god til egentlig at få læst. Jeg var altså lidt for hooked på kage og sociale medier. Jeg havde faktisk helt vildt svært ved ikke at bruge al min tid, på at sidde og skrive frem og tilbage med alle jer andre, der også deltog. De gange jeg valgte at have internet-pause af flere timer af gangen, havde jeg væsentlig mere travlt med at spise om muligt endnu mere kage og irritere hr. mand (og hulke over ‘Me Before You’. Oh yes.). Og der er faktisk lidt sjovt, for jeg plejer at fordybe mig i en bog 100%, og hader når folk kommer og afbryder mig (uskyldig person, ofte hr. mand: “Undskyld, jeg må jeg lige afbryde dig?” Mig “Neeeeeeeeeeeeeej! GÅ VÆK!”).

Og hvad fik jeg så egentlig læst?
‘Not That Kind of Girl’ af Lena Dunham (jeg havde snydt og startet i forvejen. Sowwy…)
‘Me Before You’ af Jojo Moyes.
‘Harry Potters Eventyrlige Univers af Magi, Myter og Fascinerende Facts’ af David Colbert.

Som den professionelle bogblogger jeg lige pludselig er blevet, har jeg selvfølgelig talt siderne sammen: omkring de 700 sider – plus/minus det løse (så meget for at være professionel). Hvoraf de ca. 500 var engelske. Og dét er virkelig ikke særlig prangende. Men i sammenligning har jeg spist omkring 2 kg kage, drukket 50 liter sodavand, 1 kande kaffe og spist 3 boller med ond ost. Det er ligesom dét, der har taget min tid. Og nåh ja, sovet i 6-7 timer… For der er jo også lige det med søvnen. Altså. Jeg var overbevist om, at jeg helt sikkert nok skulle være oppe hele natten. Jeg havde spist så meget sukker, at jeg i teorien kunne være oppe en hel uge uden at sove. Men der skete to ting: ‘Me Before You’ var altså ret ulykkelig en bog, og hvis jeg først kommer til at græde, så græder jeg ikke kun over bogen men over alt og ingenting. Så der kl. 03 i nat, var jeg helt ulykkelig, og ville bare gerne have den skide bog overstået, så jeg kunne blive glad igen. Men så ville hr. mand i seng – han var ærlig talt også ved at se klatøjet (han burde have spist mere sukker!) – og han havde ellers holdt mig med selskab hele aftenen og natten. Og lige dér, midt i mine hulk, kunne jeg slet ikke overskue, at være alene oppe. Det var i hvert fald det jeg overbeviste mig selv om, og hoppede meget hurtigt med i seng. Ha! Derudover tænke jeg også, at jeg da aldrig vil kunne komme op kl. 0500 i morgen, mandag, hvis jeg holdt mig vågen til kl. 14. Så godnat med mig, og så var det jo så, at jeg først vågnede kl. 1100. Men dejligt udhvilet, faktisk.

Hvad vil jeg gerne gøre anderledes en anden god gang? Helt sikkert ikke spise så frygtelig meget kage. Og da i hvert fald ikke en mud pie, der skuffede mig helt ind til benet. Jeg har det lidt fysisk dårligt i dag pga. alt det sukker, og lige nu vil jeg da gerne have undværet det. Men det er jo præcis ligesom med alkohol: jeg siger altid til mig selv, at nu er det sidste gang. Men det bliver jo aldrig sidste gang. Og jeg har jo faktisk også hygget mig gevaldigt med at bage kagerne osv. Jeg vil gerne læse noget mere til næste Read-a-Thon (for jeg deltager bestemt igen!), men jeg vil egentlig være ked af at bruge mindre tid på nettet og på at spise og hygge – for det er jo virkelig også en del af det.

Måske er jeg slet ikke så udhvilet som jeg troede, for jeg kører da vidst lidt i ring nu. Altså, det har været en virkelig sjov oplevelse, jeg vil gerne gøre det igen, måske med mindre kage og mere læsning, men egentlig har jeg været virkelig glad og tilfreds! (Sikke kort det egentlig kunne gøres…)

DSC_0145-1

Read-a-Thon DK – opdateres løbende igennem hele dagen/aftenen/natten/osv.

Uhuhuhuh, mit første Read-a-Thon! Jeg er helt spændt, altså. Og min dag er gået strygende indtil videre. Hr. mand og jeg kører jo LCHF (det meste af tiden), selvom det her på bloggen kun ser ud til, at jeg indtager donuts og flødeboller og sovs. Men i dag har vi planlagt cheat day/snyderdag/svulmedag, hvad man nu kalder det. Og når vi har det, så går vi sgu all in. Det er derfor der i dag bliver disket op med utrolige mængder kage, slik og æbleskiver!

Men ikke nok med det, så var jeg også forbi bageren fra morgenen af. Jeg vågnede nemlig kl. 0703 – til hverdag står jeg op kl. 0500, så min krop kan ikke helt finde ud af at sove længe, medmindre jeg har indtaget lidt for meget alkohol… Jeg tvang min krop til at blive i sengen til kl. 09, men det eneste jeg fik ud af det, var ondt i ryggen af at ligge ned i så mange, lange timer. Så jeg humpede hen til bageren. Og her skete der så følgende, der helt sikkert betyder, at det bliver en fanfuckingtasisk dag: jeg står i køen og sender længselsfulde øjne til de høje snegle, da damen, der står forrest i køen, ikke kan betale. Åbenbart tager bageren kun dankort, og damen har kun visakort. For at gøre det hele værre snakker hun ikke dansk, kun engelsk med en ubestemmelig dialekt, så hun forstår tydeligvis heller ikke helt hvad der sker. Ekspedienten verfer hende til side, så hun kan betjene manden næstefter i køen, imens damen står febrilsk og leder efter kontanter i tasken. Men hun leder tydeligvis forgæves. Og det er så her heltinden Carina træder ind i historien. Jeg går hen og prikker hende på skuldren. Hun bliver lidt forskrækket, for hun er maks 150cm høj, og jeg står med mine høje hæle og er tæt på 50cm højere end hende, men jeg beroliger hende og siger: “Don’t you wowwy, I’ll pay!” Og det gør jeg så og hun bliver så glad, så glad, fordi hun nu alligevel kan få et sødmælksbrød med hjem.

Historien burde stoppe her, imens jeg er sådan en god person og hun klapper af mig. Men faktisk endte det med at være lidt småakavat, fordi hun insisterer på at betale over mobilepay – hvorimod jeg insisterer på, at jeg gerne vil betale, for fanden! Så det står vi og diskuterer i et par minutter, hvorefter jeg til sidst giver op, for jeg vil egentlig bare gerne hjem og ondulere den høje snegl. Så hun får aller nådigst lov til at overføre 20 kr. til mig – ha, på den måde har jeg alligevel snydt mig til at være skide venlig, for franskbrødet kostede 25 kr.

Men jeg kom hjem, og fik spist høj snegl og rundstykker med gammel ost. Hurra!
DSC_0124-1

Og NU skal jeg altså ud og lave mississippi mud pie – jeg er allerede bagude i mit program!

Kl. 1232: Aaaaarrrgggghhh, jeg har brændt chokoladen på, da jeg skulle smelte den i mikro’en, bare fordi jeg havde lidt travlt med at synge Queen. Panik!

Kl. 1238: Dagen er reddet. Fandt ekstra chokolade i skabet. Pyha! Det her er den vildeste kage jeg nogensinde har lavet – så meget smør og så meget sukker!
foto 1-1
Ha, der er ingen der skal sige, at jeg ikke er god til at tage selfies!

Nåh, nu er det vidst også ved at være nok om alt muligt, der ikke har en skid med bøger at gøre. Der er under en time til, at det går løs. Og jeg glæder mig helt vildt. Nu skal kagen bare lige blive færdig, mkay? See you on the other side!

Kl. 1354: Synes det er på tide jeg udvælger mig en bog… ‘Not That Kind of Girl’ – jeg vælger dig! God læsning alle sammen, om meget få minutter…
DSC_0129-1

Kl. 1558: Jeg mangler kun 5 sider i ‘Not That Kind of Girl’ (altså, jeg havde tyvstartet og havde allerede læst en hel del af bogen i sidste uge), men jeg kan død og pine ikke koncentrere mig mere. Jeg bliver nødt til at tjekke blogs, Instagram, snapchat og hotmail. Og så bliver jeg nødt til at gå ud og lave den kage færdig, så jeg endelig kan kaste lidt sukker indenbords!

Kl. 1643: Jeg er først lige blevet færdig med at kigge blogs og Facebook. Det tog længere tid end planlagt, og min computer kan næsten ikke køre pga. alle de åbne faneblade. Holy moly. Indtil videre har ‘Not That Kind of Girl’ skuffet mig en del, det er måske derfor jeg ikke har så fandens travlt med at blive færdig….

Kl. 1719: Så er der dømt kage! Altså, der er jo til en hel børnefødselsdag af kager her. Hvis ikke det her holder mig vågen hele natten, så tror jeg ikke, at der er noget der kan! Jeg må dog ikke smage endnu, for hr. mand mente, at vi manglede kaffeis til mud pie’en… jeg ved ikke hvor meget sukker det er muligt for den menneskelige organisme at indtage, men jeg tror jeg finder ud af det i løbet af de her 24 timer! Imens jeg venter på hr. mand, der er på besøg ved Paradis-Is, læser jeg da lige det sidste Lena Dunham!
DSC_0136-1
(Ok, sådan nogle brune kager gør sig ikke særlig pæne ud på billeder – men de være gode, med så meget fedt og sukker de indeholder!)

Kl. 1729: Well, færdig med første bog. Ikke ligefrem et særlig højt tempo, må jeg nok indrømme. Men er jeg den eneste, der næsten bliver helt stresset og alt for grebet af hvad alle andre skriver om deres Read-a-Thon? Jeg synes jeg bruger utrolig meget tid på at kigge på hvor langt andre er nået, og se fine billeder osv. Det er ret så fantastisk, men betyder også at jeg ikke får læst helt så meget som jeg gere vil. Tror jeg holder en 2 timer lang internetpause herefter, så jeg kan komme godt i gang med ‘Me Before You’ af Jojo Moyes.

Men en lille hurtig anmeldelse af ‘Not That Kind of Girl’: jeg er lidt skuffet. Jeg synes virkelig Lena Dunham er herlig og skide sjov, men jeg blev ikke blæst bagover af bogen, som jeg havde regnet med. Men ok, det er en biografi omhandlende en kvinde, der er 26 år! Som regel bliver biografier vel skrevet når hovedpersonen nærmer dig døden… Nåh, men Lena har nu bestemt sine sjove lyspunkter, og flere gange grinte jeg højlydt. Men desværre var der også flere steder jeg gabte (hvilket er alt, alt for tidligt!). Den er bestemt læseværdig… hvis jeg havde et eller andet stjernesystem, så ville jeg nok give den 3/5 stjerner.

“When I was born I was very fat for a baby – eleven pounds (which sounds thin to me now). I had three chins and a stomach that drooped to one side of my stroller. I never crawled, just rolled, an early sign that I was going to be resistant to most exercise and any sexual position that didn’t allow me to relax my bag.”

Kl. 2008: Hvor læser jeg dog usandsynligt langsom. Jeg troede faktisk ikke, at jeg læste langsomt på engelsk. De sidste 2,5 time har jeg nået at læse 95 sider… Nåh, men der er heldigvis kun 450 sider to go. Og det gør bestemt ikke noget, for det er en virkelig, virkelig god bog so far. Jeg er i gang med ‘Me Before You’ af Jojo Moyes, og den er meget catchy. Så hvis jeg fortsætter med denne læsehastighed, kan jeg kl. 0100 i nat fortælle om det har været en god bog eller ej. Hurra!
DSC_0141-1

Jeg har selvfølgelig også brugt min tid på at spise omtrent 2 kg kage. Dog med en massiv skuffelse…

Anmeldelse af Mississippi Mud Pie: Whaaaaat, hvordan er det muligt, at en kage, der indeholder så meget smør, sukker og chokolade skuffer så fælt? Jeg kan stadig ikke forstå det. Men nu har jeg givet kagen flere forsøg, og den bliver ikke bedre. Det der smeltede marshmellows på toppen, er jo total misforstået – det er da den mest underlige konsistens og umuligt at tygge i, og generelt bare åndssvagt at spise. The icing on the cake er simpelthen bare for meget. Jeg er selv chokeret over mine smagsløg, men altså… den er bare for meget! På den ikke så gode måde. Jeg er dødskuffet, og sidder i øjeblikket og nedstirrer 500 g smør og 500 g sukker blandet med 300 g chokolade, og ærger mig gevaldigt! På min imaginære stjerneskala får den kun 1,5/5  – ikke uspiseligt, men en kæmpe skuffelse!

Heldigvis er tiramisuen perfekt!

Kl. 2114: Ooooog så har jeg lige brugt over  en time på nettet, og fået læst en masse blogs og set mange fine billeder. Så altså, kl. 0200 i nat er jeg færdig med ‘Me Before You’. Altså, sådan cirka. Nu holder jeg en 2 timers internet-pause igen!

Kl. 0108: Det kører bare derudaf. Eller, jeg er i hvert fald slet ikke træt. Jeg er dog ved at have det lidt fysisk dårligt, af at indtage så meget kage og cola. Men det er en side effect. Så længe jeg ikke falder i søvn, så er jeg tilfreds. Jeg er dog en slow reader i dag, hvilket irriterer mig ret meget. Jeg er ikke nået mere end halvvejs i min bog. Men jeg har bare også så travlt med at spise kage, hygge med hr. mand, spise lidt mere kage, kigge på nettet og græde fordi bogen er så hammer sørgelig. Men jeg hygger mig gevaldigt (bortset når jeg tuder øjnene ud), og det er jo faktisk det vigtigste. Så alt i alt er jeg glad og tilfreds!

Kl. 0400: Jeg glemte helt at opdatere herinde! Men det endte med at jeg hoppede i seng. Jeg var sådan kommet til at tude over bogen, og kunne slet ikke overskue at være helt alene oppe – indtil videre havde hr. mand holdt mig med selskab, men da kl. var 0400, ville han altså til og i seng.

Kl. 1100: Jeg sov vidst liiiidt lang tid. Vågnede op til regnvejr – passede perfekt til mit tudehumør, da jeg satte mig til at læse bogen færdig.

Kl. 1200: Endelig færdig. Gosh, det tog mig lang tid. Jeg blev simpelthen så rørt over historien. Men jeg har ikke tid til at sidde her og fede den, for nu vil jeg i gang med en bog, der kan få smilet frem hos mig, og få mig ind i en helt anden, magisk verden – nemlig ‘Harry Potters Eventyrlige Univers af Magi, Myter og Fascinerende Facts’. Juhu!

Kl. 1336: Hvor er jeg glad for, at jeg er dykket ned i Harry Potters univers. Det er simpelthen så hyggeligt! Og jeg har allerede glædeligt glemt, hvordan jeg hulkede mig igennem sidste bog.

“Dumbledore er som taget ud af den klassiske troldmands-støbeske. Man kunne sagtens forveksle ham med Merlin eller Obi-Wan Kenobi fra Star Wars.”

Kl. 1400: Kirkeklokkerne ringer udenfor mit vindue, så det må betyde, at kl. er 1400! Jeg er ikke blevet færdig med med bogen endnu, så den vil jeg lige læse færdig, inden jeg laver et lille resumé af de sidste 24 timer. Men det har været godt!

Kl. 1448: Færdig med Harrys univers – som virkelig er eventyrligt. Jeg elsker Harry Potter, jeg elsker J.K. Rowling for at have sådan en snørklet og humoristisk hjerne, og jeg elskede at begrave mig i små og sjove fakta om hele universet. Det var en rigtig fin bog at slutte med!

Forberedelserne til Read-a-Thon.

Jeg har haft en fridag i dag. Det har virkelig været vidunderligt. Og jeg har endda fået nået en masse i dag, hvilket betyder, at jeg nu næsten er heeeelt klar til Read-a-Thon i morgen. For ja, i går tog jeg mig sammen, og besluttede at det var jeg altså nødt til deltage i. Og den meget søde og venlige Gitte fra Boghylden, inviterede endda alle sine læsere med i en lukket Read-a-Thon-Faacebookgruppe, hvis man altså havde lyst – det havde jeg selvfølgelig, så dér har jeg da fået nasset mig ind. Og nu glæder jeg mig om muligt endnu mere, til at sidde og læse i 24 timer. Sammen med en million andre. Sikke en oplevelse.

Indtil videre har jeg kun set bogbloggere, der deltager. Jeg er dog helt sikker på, at der findes andre som mig, der bare er amatørbloggere og glade for at læse bøger. Men altså, de blogge jeg følger, der deltager i Read-a-Thon, er alle sammen utrolig gode til at skrive meget fine og velformulerede anmeldelser. Det er jeg ikke. Og kommer nok desværre heller aldrig til det. Men jeg elsker at læse bøger, og derfor har jeg altså hoppet på den her begivenhed alligevel. Men som den uprofessionelle bogblogger jeg er, har jeg heller ikke udvalgt nogen specifikke bøger. Jamen for fanden, alllerede dér dumper jeg med et brag. Men det er lidt som en madplan: jeg kan lave nok så mange fine lister og have nok så mange gode intentioner for at spise kylling i karry på tirsdag, men i dag ved jeg faktisk ikke helt hvad jeg gider spise på tirsdag. Men hvis jeg først har besluttet og købt ind til kylling i karry, så er det da helt sikkert ikke dét jeg gider at lave og spise, når min madplan siger at jeg skal. Så jeg har slet ikke nogen udvalgte bøger. I stedet har jeg disse to stakke:
DSC_0114-2
YES SIR! Jeg har købt intet mindre end 20 bøger siden den 1. oktober. Stakken til venstre er fra Amazon…
DSC_0120-1
DSC_0121-1
…og den lidt større stak til højre er fra da Xenia solgte ud. Hurra! Der er bare så mange, og der er så mange gode – regner jeg med! For jeg har nemlig kun læst 1 af bøgerne indtil videre (‘The Fault in our Stars’ OMG den er for fucking sørgelig!!), så jeg har da bestemt nok at gå i kast med.

Men det er jo kun halvdelen af forberedelserne til 24 timers læsning. Jeg har nemlig været på indkøb med hr. mand, og vi har købt os fattige i kulhydratholdige madvarer! Jeg skal nemlig ikke sulte i morgen, og mit blodsukker skal være skyhøjt! Så i morgen kommer maden til at bestå af: hjemmelavet tiramisu, hjemmelavet mississippi mud pie, æbleskiver, hjemmebagte boller med tandsmør og Onkel Krads ost (oh yeah, jeg er sådan en type der elsker, elsker stærk ost, der fordærver et helt køleskab, selvom den er pakket ind i 3 plastikposer. Haps, haps!), og sidst men ikke mindst snebolde – det er jo snart jul!
DSC_0094-1Og hey, jeg kan komme med et lille tip. Jeg kan godt lide cola. Faktisk rigtig, rigtig meget godt lide. Før i tiden sværgede jeg til Pepsi Max, men for fanden det er dyrt det skidt! Så hr. mand og jeg har været utro med et hav af andre cola-varianter. Der er ikke noget, der slår Pepsi Max. Men, hvis man er snedig og har isterninger og citron eller lime parat, så kan selv den billigste cola gå an. Et lille sparetip, værsgo’.

Som den overskudsagtige husmor jeg er, har jeg faktisk lige stået og rørt en tiramisu sammen, efter Spise med Prices opskrift (jeg har set deres madlavningsprogrammer til hudløshed, jeg elsker dem og deres smør og humor. Så selvfølgelig ejer jeg også deres kogebøger, selvom det hele kan findes på nettet…). Og i morgen går jeg i gang med mississippi mud pie, så den står og er klar og parat til kl. 1400, hvor jeg sidder med røven i sofaen, omgivet af gode bøger og utrolig meget sukker.
DSC_0099-1

Jeg glæder mig simpelthen så meget!

Verdens bedste gave til mig selv og en fortælling om t-rex.

Jeg har købt en gave til mig selv. Og bestemt ikke en hvilken som helst gave – men faktisk verdens bedste og sjoveste gave. For se lige hvad jeg har fået fra mig:
DSC_0077-1
En bogholder! Jamen, den er da bare for sjov. Nogen gange prøver jeg at overbevise mig selv om, at jeg ikke er sådan en type, der bliver lykkeligere af materielle ting. Men så kom mr. T-Rex in ad døren.

Jeg har altid haft et underligt had-/kærlighedsforhold til Tyrannosaurus rex. Jeg har set Jurassic Park et utal af gange, jeg elsker virkelig den film. Men den gjorde mig også lettere skrækslagen for dinosaurer. I særdeleshed t-rex, fordi de er så mega store (hvis jeg havde været et rationelt tænkende menneske, havde jeg selvfølgelig været bange for velociraptor – de var fandme nogle motherfuckers!). Især én scene fra filmen gjorde indtryk:
t-rex
Hvor t-rex lige pludselig springer frem fra en masse træer, og tramper af sted med 50 km/t efter en lille jeep, og de er liiige ved at blive fortærret (OMG, jeg får helt hjerteslag af at tænke på scenen – og lede efter billeder på google!). Men mine forældre har en lang grusvej med et enkelt sving. I dét sving gror der en masse træer. Og når det var mørkt og det regnede lidt og man måske var en smule mørkeræd, så kunne de træer godt ligne de træer fra Jurassic Park – hvilket betød, at cyklen/Puch Maxien/bilen altid fik ekstra fart på, af ren frygt for at blive jagtet af en T-rex.

En anden del af hadforholdet, er et tilbagevendende mareridt. Det er virkelig sjældent jeg har mareridt (hvad jeg ved af, det kan være jeg bare har glemt dem når jeg vågner), men de få gange jeg vågner op og kan huske et mareridt, er det altid det samme: jeg har en t-rex som kæledyr, men det er ikke et særlig kælent kæledyr. Faktisk vil den aller helst spise mig og min familie. Jeg bor hjemme ved mine forældre, og T-Rex bruger hele dagen på at løbe efter biler og spise dem nede ved vejen. Men på et tidspunkt får jeg så dårlig samvittighed over, at jeg ikke har mere styr på mit dyr og folk dør, så jeg beslutter at gøre noget. Jeg stiller mig derfor ud på terrassen og råber efter den: “Koooooom hjem”, og så kan jeg høre hvordan den kommer trampende op ad grusvejen. Vandet i glassene ryster selvfølgelig (som i filmen) og jeg panikker og løber ind i køkkenalrummet og gemmer mig bag en halvmur. Men T-Rex ved, at jeg er derinde, så den bukker sig ned og stirrer igennem vinduet med sit ene, onde øje (præcis som i filmen). Og det er så her jeg vågner – thank God!

Men nu er jeg jo blevet voksen og moden, og derfor har vores forhold udviklet sig til et kærlighedsforhold. En veninde og jeg har nemlig en mani med at sende sjove t-rex-billeder til hinanden. F.eks. de her:
t-rex nuttet1
t-rex nuttet2
t-rex sjov

Årh, så kan man da kun blive glad for dem. Se hvor nuttede og sjove de er. Kærlighedsforholdet er forholdsvis nyt, så der er ikke så meget mere at tilføje. Jeg har såmen bare fået lidt medfølelse overfor t-rex, som der bestemt manglede før – for se lige de små, latterlige arme!

Tilbage til min bogholder: sålænge jeg holder mig fra at gense Jurassic Park alt for ofte, så er jeg altså blevet vældig glad for t-rex generelt. Og den her bogholder er ikke mindre end genial, efter min mening. T-rex ser jo så sjov ud med den laaaange krop, de små arme, og vigtigst af alt, så er det manden (aka. hr. mand), der løber langsomst og dermed bliver ædt, og damen (aka. mig!), der redder sig selv. Hurra!
DSC_0082-1
DSC_0079-1

Hvis der er andre t-rex fans derude, så kan bogholderen erhverves her: KnobCreekMetalArts på Etsy. Vær opmærksom på, at sælgeren er fra US of A, så der er altså stor sandsynlighed for, at der kommer told oveni. Jeg var så heldig at pakken snød sig udenom tolderne, men det blev alligevel 635kr. pga. høj fragtpris. Men altså, den er alle pengene værd – og mere til!

Snyde-sneakers.

Jeg har købt mig et par nye sneakers. Yay. Og synes jo selv de er mægtig pæne.

IMG_3784.JPG

IMG_3783.JPGMen jeg kunne ikke forstå hvorfor jeg følte, at jeg blev omend endnu højere end ellers, når jeg iførte mig dem. De har altså kun 2 cm sål, det burde ikke være det. En dag sagde en veninde, at jeg ligesom virkede højere end normalt. Så det var altså ikke ren indbildning! Og så var det jeg fattede hvad der lige skete her: der er sgu ekstra hæl i skoene! Whaaaat, jeg anede ikke, at der fandtes sådan et snyderkoncept! Skoene ser helt almindelige ud, men i virkeligheden er der lige blevet proppet en 5 cms hæl ned i skoen, men sålen ser kun ud til at være 2 cm.

Hvad værre er, så er det de højeste sko jeg nogensinde har ejet (hvis vi ser bort fra et par stiletter jeg aldrig i mit liv har brugt). Hvilket er lidt et antiklimaks. Hvis jeg skal gå rundt og være 193cm høj (I kid you not), så skal det da ikke være i usmarte snyde-sneakers!

Men noget andet, der undrer mig er, at det her jo altså er en herresko (i tøsede farver, ja), fordi det er lidt svært at finde flotte sneakers i str. 43 i damemodellerne. Hvilken mand er de her beregnet til?? Tøsefarver og snyderhæl? Svaret giver vel egentlig sig selv, og det gør mig på sin vis væsentlig gladere.

Anbefaling: The Donut Shop.

IMG_3698.JPGJeg er umiddelbart ikke den første, der kommer med varme anbefalinger af The Donut Shop, der er åbnet på Århusgade i København. Men jeg har heller aldrig været den hurtigste knallert på havnen (i helt bogstavligste forstand. Jeg måtte nemlig ikke tune min Puch Maxi for min far i tidernes morgen. Det betød at jeg oplevede flere gange, at blive overhalet af cyklister. Det var meget ydmygende for 14årige Carina!). Jeg inviterede en veninde på donuts (og baconchips og sladder), under påskud af, at vi skulle finde vores yndlings donut. Så vi storshoppede 6 stk. – hvad der ikke er med på billedet, er de kakaomilkshakes vi inhalerede på de 100 m fra The Donut Shop til min lejlighed…

Som en venlig servieoplysning er her en lille anmeldelse af de forskellige donuts:

IMG_3701.JPG
Green Gobling (eller goblet… eller sådan noget. Det er ligegyldigt, for den var ret så kedelig!). I min optik skal donuts ikke knase. Så det var helt forkert med M&M’s på toppen. Den blev dog spist hurtigt, så vi kunne komme i gang med den næste slags ASAP.

IMG_3703.JPG
Jordbær-citron. Shiiiit, den var god. Lækker syrlig og lækker meget sød. En lille smule knas, men ikke noget ødelæggende.

IMG_3705.JPG
Chokolade. Min ubetingede YNDLING! Min veninde synes der manglede lidt kontrast til det søde. Det synes jeg ikke. Sød og sød og chokolade – det er sgu da win!

IMG_3706.JPG
Hindbær-citron… tror jeg nok. Et eller andet hindbær og en smule syre. Også vældig god! Faktisk nok en 2. plads. Jeg ser ikke sølle ud på billedet fordi jeg ikke er glad for den, men fordi jeg på det her tidspunkt var ved at have lidt ondt i maven (imellem hver donut blev der jo spist baconchips og drukket cola og Cocio).

IMG_3709.JPG
Original glace – dvs. sukker! Den er god, men dog kun middelmådig. Synes det der sukker opfører sig lidt underligt, det falder af i flager og sådan. Men hvis jeg blev tilbudt en hel kasse, vil jeg bestemt sige ja tak!

IMG_3717.JPG
Blue Marshmellow. Øv, den var dårlig og den eneste jeg ikke spiste op. Kan ikke 100% afvise at det skyldes, at jeg havde det decideret dårligt på det her tidspunkt. Men den smagte af mint med små skumfidusser på toppen. Jeg er fan er skumfidusser, men mint gider jeg ikke. I was not a fan.

Resumé: køb chokoladedonuts i massevis, måske spædet lidt til med jordbær-citron eller hindbær, så er din lykke nået!

Hurtigere end lynet.

Så sidder jeg ellers og hygger mig i s-toget en tidlig morgen, og er glad og veltilfreds. Lige indtil jeg ser dette:

IMG_3668.JPG Ubehageligt? Hell yeah! Du har fuldstændig ret, det er en meget stor og rund fuldmåne, man kan se igennem s-togets vindue! Jeg har vidst nok allerede fortalt, at der egentlig ikke er så mange ting jeg er bange for. Udover varulve! Og edderkopper. Men dem er jeg ikke bange-bange for, jeg synes bare de er utrolig klamme! Men jeg frygter ikke, at de ligger sig i bagangreb og æder mig. Det er så her varulve kommer ind i billedet. Engang havde jeg sådan en fuldmåne-kalender hængende, men det betød bare, at når jeg vidste der var fuldmåne, så gik jeg fandme ingen vegne. Altså, jeg pjækkede fra skole. Nu er jeg blevet stor og voksen, jeg er stadig dødsensangst for at blive ædt af en varulv, men jeg kan ligesom ikke melde mig syg fra arbejde én gang i måneden, fordi der er fuldmåne! Så kalenderen er blevet smidt ud. Det betyder så bare, at jeg får et CHOK hver gang jeg ser den skide, runde måne. Så jeg sad og blev lidt smånervøs i toget, for der hvor jeg cykler ser det sådan her ud:

IMG_3676.JPG

IMG_3675.JPGDer er ret mange geniale steder for en varulv at ligge i baghold! Jeg overvejede mange løsninger: tag en bus, taxa, eller simpelthen bare tage s-toget tilbage til København. Men jeg gjorde det ikke! I stedet puttede jeg Metallica i ørene (så jeg i det mindste ikke kunne høre en evt. varulv, der jagtede mig. Eller en varulv, der hylede (høl??! Eller er det total jysk?)), tog tilløb og cyklede hurtigere end jeg nogensinde har cyklet. Frygt kan give én umenneskelige kræfter, skal det da lige siges. Selv Contador ville ikke kunne overhale mig!

Så det hele endte lykkeligt. Jeg overlevede varulvene, forbrændte en masse kalorier og fejrede min overlevelse med et stykke kage (ja, jeg er virkelig en dårlig LCHF’er!).

Hårklump og Faster Carina.

I dag har jeg været alene, og brugt tiden fornuftigt på at indtage gammeldaws æwlekage (det må man godt på LCHF! Lidt æblemos og en fandens masse flødeskum. Ha! Det er sgu en god deal), kigget en masse blogs og siddet og dagdrømt lidt. Nåh, men på en af alle de her nye yndlings blogs jeg har fundet mig, kom damen med et fantastisk tip: “Sno dit hår op på hovedet inden du går i seng. Så undgår du unødvendig slid og får et pænt fald i håret”. Genialt, tænkte jeg. Måske i teorien. I praksis, not so much. Sådan her ser jeg ud at the moment:

IMG_3656.JPGNej, det er ikke vampede og sexede øjne jeg sender kameraet, men mine “go fuck yourself, hvorfor fanden er mit hår så sølle”-øjne!
Hende der gav tippet havde virkelig smadder flot og smukt hår, og kunne frembringe en virkelig flot klump på hovedet. Jeg har bare noget der ligner en sørgelig efterligning af en afpelset kaninhale.

I det mindste skal min mand ikke se mig sådan her (for åh nej, jeg er jo altid smadder lækker i hans nærvær…), for som sagt er jeg alene hjemme. Her vil jeg gerne kunne sige, at han er ude at drikke sig fuld/kigge på strip/røve en tank eller noget i den dur. Men nej, desværre. Min mand er i virkeligheden hjemme hos en ven og… spiller Diablo eller World of Warcraft, et eller andet aldeles spændende computerspil. Det er altså ikke fordi jeg har fundet mig en lækker teenager og tvunget ham til at gifte sig med mig. Nejnej, hr. mand er altså 30 år – hans mentale alder er dog ikke helt alderssvarende (og thank God for det egentligt. Hurra for min nørd af en mand!).

Og for at slutte det her indlæg virkelig godt:

IMG_3617.JPGJeg er blevet faster for 2. gang. Hurraaaaaa igen! Jeg glæder mig allerede til om 10 år, hvor jeg kan begynde at være Sjove Faster Carina, og ikke Uhyggelige og Nervøse Faster Carina, som jeg desværre har en tendens til at være overfor små børn. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg synes de er mægtig nuttede og søde, men så snart de vil op til mig eller griner eller græder, så går jeg helt i baglås. Så i stedet for at tage de små pus op i mine arme, når de står med buttede fremstrakte arme og siger “Op op op”, så giver jeg dem i stedet high fives og lærer dem at give knuckles.

Nåh, vækkeuret ringer kl. 0500, så godnat. Nu skal hårklumpen på hovedet stå sin prøve.