Harry Potter lydbøger stjæler al min tid.

IMG_5034
Jeg har alt for travlt til det der blogging (og alt andet, faktisk) – jeg er nemlig faldet i en tidskrævende fælde: Harry Potter på lydbog! På mystisk vis, fandt jeg alle bøgerne på min computer. Og jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om, hvor og hvornår jeg har fået dem. Men jeg tænkte det da måtte være skæbnen, at jeg fandt dem nu. Så de røg hurtigt over på iPhonen, så jeg kunne høre dem til og fra arbejde. Men jeg er blevet fanget! For åååååhhhh, de er så gode. Alle ved jo, at bøgerne er fantastiske. Men ham her, der indtaler dem, er helt og aldeles genial! En eller anden brite, som jeg faktisk ikke lige ved hvem er. Men han er god. Så i den sidste uge, har jeg været på cykeltur med Harry, shoppet med Hermonie og lavet mad med Ron. Jeg har ikke rigtig fået lavet noget mere fornuftigt, for jeg er faktisk ikke særlig god til at multitaske. Derfor har vi også spist den samme ret til aftensmad tre dage i træk – en ret jeg kan udenad, og ikke behøver at bruge hjernekapacitet på at lave. Jeg sidder også at høre det nu, så hvis det hele er helt usammenhængende that’s why.

Lige nu sidder jeg i lufthavnen på vej hjem til de gamle. Jeg skal nemlig hjem til fødselsdag. Min egen fødselsdag, yes! Om en lille uge bliver jeg 29 (OMG, det er hårdt når det står på skrift…), så derfor har de gamle inviteret mig hjem til et kage- og sukkerorgie. JA TAK! Og i morgen vil min mor have mig med i svømmehallen, hvor jeg skal indvie min nyindkøbte badedragt med SKØRT! Er det for åndssvagt? Altså, ikke at have badedragt på, men have en badedragt på, de har et lille, nuttet skørt? Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg egentlig selv synes. Nogen gange tænker jeg, at det er den mest fantastiske badedragt jeg noooogensinde har set! Andre gange tænker jeg, at det simpelthen er for barnligt og meget sørgeligt at iføre sig, når man sådan er en gammel dame som mig. Jeg har dog besluttet mig for at synes om den, så det håber jeg holder.

Nåh, mit meget lille fly flyver snart. Glemmer altid hvor meget jeg jeg egentlig hader at flyve… Men når der er kage i overflod forude, ved jeg, at det nok skal gå!

Hav en skøn, skøn weekend! 🙂

Jeg er en betalt sportsudøver.

For eftertiden tror jeg, at jeg vil til at introducere mig selv som: “Cykelstjernen Carina.” For nu har jeg cyklet hele vejen hjem fra arbejde hele 10 gange. Og vi ved jo alle, at bare man har gjort det to gange, så er det jo faktisk en tradition eller noget man kan skrive på CV’et. Og jeg føler mig sgu som en cykelstjerne, når jeg cykler de utrolige 25 km hjem, og kæmper mig op ad hvad der føles som stejle bjergskråninger, og endda i al slags vejr (dog mest sne slud, regn og blæst, selvfølgelig).

Jeg kan ikke ligefrem pralle med, at jeg cykler hurtigt. Faktisk langt fra. Jeg tilbagelægger afstanden på ca. 1 time og 15 minutter. Altså, cykler jeg kun med en gennemsnitshastighed på 20 km/t – og det er vidst ikke noget, der får mig med i Tour de France (det er der dog også andre grunde til, f.eks. at min røv nok er lidt for tung og bred, at jeg ikke orker at stikke mig med doping, og at jeg elsker chokolademousse og kage), og heller ikke noget, der forbedrer min lidt sølle kondi. Men det er heller ikke derfor jeg gør det. I mit hoved, lyder min forklaring sådan her:

“Jeg skal alligevel cykle 3 km for at komme til toget. Og ofte skal jeg stå og vente i 5-10 minutter før s-toget kommer. Det betyder, at det alligevel tager mig 50 minutter, at komme hjem fra arbejde. Så hvis jeg cykler, tager det mig altså ikke mere end 25 minutter mere. Selvfølgelig lidt længere tid hvis jeg er en sløvpadde… Men hvis jeg cykler, sparer jeg endda 40 kr. på billetten – og på en uge er det jo hele 240 kr. sparet! Og hvad der er sparet er tjent, hvilket jo egentlig betyder at jeg er en betalt sportsstjerne! Godt nok med en timeløn på ca. 38 kr., hvilket måske er en smule underbetalt. Jeg får selvfølgelig heller ikke sponsoreret hverken cykel eller cykeltøj. Men i forhold til det engagement og energi jeg lægger i min sportsgren, så skal jeg vidst ikke klage alt for meget. Når jeg cykler har jeg også mulighed for at høre alt det musik jeg orker – og endda så højt mine ører kan klare. Eftersom jeg har en tendens til at høre underligt metalmusik, som ingen andre udover mig gider at høre, så er det jo en fantastisk mulighed. Samtidig er der ikke rigtig andre mennesker på cykelstierne før jeg rammer København, så jeg har endda mulighed for at synge med på diverse numre – endda øve mig i at growle – uden at skræmme livet af alt for mange mennesker. Derudover er det egentlig også vældig rart at have kvalitetstid med mig selv – selvom jeg sender mig selv onde tanker, hver gang jeg rammer Gels Bakke.”

I meget korte træk: 1) Jeg får løn for det. 2) Jeg kan høre musik. 3) Jeg får kvalitetstid med mig selv.

Så jeg er fan!

Nu har jeg jo skrevet en hel del om Gels Bakke, der dog er et meget misvisende navn. Det er nærmere Gels Bjerg. Og en dag, hvor der faktisk var solskin, da jeg ramte bjerget, fandt jeg min mobil frem og tog billeder (crime rider, I know!), for hvis det ikke er fotodokumenteret, er det jo aldrig sket. Og jeg kan jo ikke blære mig med mine bedrifter, hvis de ikke er dokumenterede. Så here goes:
IMG_4858-1
^ Lige inden bjerget, er der en dejlig, lang bakke ned, hvor man rigtig kan nå at få en masse fart på. Men every fucking single time rammer jeg det røde lys. Det er så demotiverende! Jeg har prøvet én gang, hvor jeg kom over alle lyskrydsende i rasende fart. Det er en oplevelse jeg vil huske for evigt.
IMG_4859-1
^ Ja, det er så sådan bjerget ser ud, lige når man rammer det…
IMG_4859-2
^ Okay, jeg er en snyder (ved godt, at det andet billede slet ikke ser manipuleret ud, men det er det). Bjerget ser nok nærmere sådan her ud.
IMG_4863-1
^ “I shall conquer this. I shall”
IMG_4865-1
^ “Jeg kan snart ikke mere. Kom så ben. Kom så!”
IMG_4868-1
^ “Hurraaaaaaa, jeg gjorde det. I’m the king of the world! Og helt splattet.”

In case you were wondering, så er det her vidunderet af en cykel, der får mig over diverse bjerge og igennem al slags vejr:
IMG_4871-1
^ Jeg har altid en hulens masse oppakning, så det ser måske ikke så professionelt ud… Og cyklen er muligvis til den lidt lille størrelse, i forhold til min benlængde – nej, saddelpinden kan ikke komme længere op. Men det var fandme en billig cykel, så jeg er svært tilfreds!

Chokolade-fastelavnsflødebolle-kage. Intet mindre.

Yay, jeg er blevet rask. Da jeg kom ud på arbejde i dag, fandt jeg ud af, at over 2/3 af mine kollegaer, havde været syge på samme tid som mig! Det synes jeg alligevel er ganske imponerende.

Det var dog overraskende hårdt at arbejde igen. Jeg havde jo lige vænnet mig til at bruge min tid på skiftevis at sove, se ‘Princess and the frog’ og spise chokolademousse. Men jeg har heldigvis nogle fantastiske kollegaer. Min ene kollega havde fødselsdag, og ude på mit arbejde er det en dødssynd, hvis man ikke har en kæmpe kage med, for at fejre dét. Så det havde han selvfølgelig. Ikke mindre end en Nemesis Chokoladekage. OMG det er den absolut bedste chokoladekage in ze world! Jeg ved ikke hvordan jeg kan beskrive den… men det er sådan lidt som at spise chokolademousse i kageform.

Derudover, for det stopper slet ikke der, havde en af mine andre kolleger været en asshole (en eller et asshole? Jeg vælger jyde-vejen og bruger en!), og skyldte mig derfor kage. Hvad han havde gjort? Han havde spurgt om jeg var gravid! WTF??! Jamen, det spørger man sgu da ikke en dame om! Jeg blev rasende og skældte ham ud, som det nu passer sig, og han bad aller nådigst om tilgivelse – hvilket jeg kun kunne give, hvis han ofrede mig kage. Så det gjorde han. Men jeg synes nu stadig han er en asshole. Bare en tilgivet asshole. Nåh, men ham her havde altså ikke lige fattet, at der allerede var kage til kaffen, så han havde været nede og købe fastelavnsboller. Med flødeskum.

Jeg har faktisk aldrig spekuleret over det før, men kombinationen af verdens bedste chokoladekage og en fastelavnsflødebolle er ganske simpelt fremragende!
IMG_4998-1
^ Måske tænker du, at det ser ud til at være et tiny bitte stykke chokoladekage. Men størrelsen snyder. Massefylden er nemlig ca. 20 gange så stor i Nemesis Chokoladekage som i noget andet mad. Derfor ser et mere retvisende billede mere sådan her ud:
kageyessir
^ Ja, jeg synes tydeligvis selv, at jeg er rockersej til det der med billedmanipulation i Paint…
IMG_4999-1
^ På dette tidspunkt begyndte jeg at få koldsved. Jeg var i tvivl om det var influenzaen, der var ved at vende tilbage, eller mængden af kage/sukker. For en god ordens skyld skal jeg dog påpege, at der selvfølgelig ikke gik noget chokolade-fastelavnsflødebolle-kage til spilde. Jeg spiste helt op. Med besvær. Og jeg slikkede måske ikke ligefrem tallerkenen for sukkerrester. Men det hele blev spist!

Jeg kunne blive ved med at snakke om kage. Men synes i stedet, at jeg vil fortælle noget andet sejt: jeg har købt flybillet til Thailand! Yes sir. 12 dage sammen med en veninde og hendes to venner, som jeg dog ikke kender. Men hun kan lide dem, så det kan jeg helt sikkert også! Jeg havde ikke lige planlagt en tur til Thailand. Men veninden spurgte om jeg ville med, jeg tænkte over det i 5 sekunder, råbte jaaaaaa, skyndte mig at købe flybilletter, fik heldigvis lov til at tage fri fra arbejde (tak, chef!), og hr. mand indvilgede i at passe på lejligheden all alone (tak hr. mand. Men egentlig ville jeg gerne, at han havde virket en anelse bedrøvet, og ikke så hurtigt havde klappet i sine hænder…). Det bliver fantastisk. Det er dog først henover påsken, så jeg skal vente utålmodigt i lang tid endnu… Men jaja, det er jo en bihistorie i forhold til kageorgiet ovenover!

En hyldest til hr. mand!

Jeg er syyyyyg. Den der splattet syg, hvor man ikke kan sove det hele væk, men alligevel har det så dårligt, så man kan ikke sidde eller stå, men kun ligge og være ynkelig. Det sidste klarer jeg til UG. Desværre for hr. mand. Og derfor synes jeg, det er på sin plads med en lille hyldest. For hr. mand er en god mand!

1) Han har hentet pakker til mig, som jeg havde bestilt fra diverse webshops, men ikke selv fået hentet. Og sikke gode pakker, han kan finde ud af at hente til mig – jeg har fået lige hvad jeg ønskede mig! God mand. I skal selvfølgelig ikke snydes for at se, hvad jeg har fået i gave. For syg eller ej, så har jeg selvfølgelig brugt mine få kræfter, på at lave hvad jeg nærmest vil kalde et stilleben – altså stadig liggende med dynen over mig i sofaen, ha!
IMG_4980[1]
^ Et eller andet sted faldt jeg over en promo code til Gosh.dk med 20%, så jeg skyndte mig ind og hamstrede lidt Pudderdåsernes Musthaves, som jeg længe har sendt hede blikke (ak ja, jeg er i den alder, hvor jeg sender anti-age-produkter lange blikke, suk!). Og jeg ved ikke, om jeg har glemt at læse det med småt (eller stort), men i hvert fald lå der også en lille pakke til mig, som jeg ikke anede noget om: en den fineste neglelak og læbestift pakket i en ret så hæslig pung.
IMG_4981[1]
^ Mit iPhone-kamera kan selvfølelig slet ikke fange farverne. Men de er åh så flotte, og har gjort min sygedag væsentlig sjovere. Men den der læbe-pung… er jeg den eneste, der bestemt synes det ligner et par læber, men måske ikke lige de læber, der formodentlig er tiltænkt?

2) Han har været ude at jage til mig – i form af chokolade, fløde og æggeblommer, for at lave en kæmpe portion chokolademousse til mig og min stakkels, brændende hals. Det giver rigtig mange fedtepoint!
IMG_4987[1]
^ Chokomousse bestående af æg, chokolade og flødeskum – og selvfølgelig toppet med ekstra flødeskum. Jamen, det er virkelig godt! Og mættende. Og en smule vammelt…

3) Han har købt lommetørklæder med balsam til mig: true love! (Ha, det tog mig helt lang tid at komme i tanke om ordet “lommetørklæder”, fordi i min familie hedder det bare snotpapir, haha).

4) Han lagde sig ind og sov på sofaen i morges meget tidligt, så “jeg kunne få noget uforstyrret søvn”. Han er da simpelthen bare for betænksom!

5) Jeg elsker tegnefilm, det gør han ikke nødvendigvis. Alligevel spurgte han mig i går, om han ikke skulle sætte ‘Finding Nemo’ på computeren, og se den sammen med mig.

6) Han henter vand/the/cola/musik/whatever til mig i et væk. Og han virker endda ikke synderligt irriteret – smiler endda stadig til mig, og kalder mig skat.
IMG_4989[1]
^ My view fra sofaen: cola, the, honning, chokolade, musik og Pudderdåsernes Musthaves (jaja, de er ikke blevet ryddet op – jeg er jo hammer syg!).

Altså, jeg har en god mand, og hurra for ham!

Slipknot og Jane Austen – en åh så god kombi.

Jeg har en tilståelse: jeg elsker metal – altså, musikgenren og ikke noget fra det periodiske system… Jeg er vild med det! Og derfor stod jeg selvfølgelig også i en ufattelig lang kø ind til Forum i torsdags, da Slipknot spillede koncert. Det. Var. Så. FEDT! Åh, hvor bliver jeg lykkelig af en god koncertoplevelse. Og en smule smadret. For metalkoncerter har en tendens til at være en smule fysisk hårde.

Når jeg er til metalkoncert eller -festivaller, så har jeg altid min ældste lillesøster på slæb. Vi deler nemlig samme musiksmag – som de eneste i familien. Selvom det var min storebror, der i tidernes morgen, lærte mig at høre Metallica. Men efter han er blevet far, er hans musiksmag skiftet mere i retning af Åh Abe og Maroon 5. Og der kan jeg desværre ikke rigtig være med. Men søster, hun hænger stadig på! Og hurra for det.

Men altså, den stod på Slipknot i torsdags. Og vi fik både skrålet med som et par teeangere til Justin Bieber. Vi overlevede en kæmpe mosh pit, der eksploderede i det sekund Slipknot gik på, og først stilnede af, da de takkede for denne gang. Vi blev halvfulde. Og vi hoppede så meget og gik så meget amok, så ikke engang en totimers spinningstime kunne hamle op med os. Det var præcis som det skulle være!
IMG_4909-1
^ Førbilledet. Åh så yndig, og ikke en eneste svedperle.IMG_4923-1
^ Efterbilledet. Svedkrøller i pandehåret, og en lykkelig, men smadret, Carina.

De eneste tre andre billeder jeg fik taget, med mit utrolig gode iPhone 4-kamera, er disse:
IMG_4915-1
^ Mosh pit.
IMG_4920-1
^ Hele Forum, der sidder ned, på ordrer fra forsangeren. Han fik os til at sidde i hug i så lang tid, så mine ben gik i dvale. Da han så skreg “JUMP”, var det nok ikke et decideret hop jeg gjorde, men mere et “hjælp-mig-lige-op-søs”…
IMG_4928-1
^ På vej hjem i metroen. Kl. var 23, og vi ville bare hjem og i seng. Ingen after party til os, haha.

Udover musiksmag, så deler søster og jeg også interessen for bøger. Især Jane Austen. Fredag stod jo i restitutionens tegn, hvilket betød Jane Austen-kavalkade. Vi startede ud med først at læse lidt. Jeg fik læst lidt mere ‘Emma’ (som jeg egentlig startede med for et par uger siden, men jeg har desværre ikke haft hverken mulighed eller lyst, til at læse særlig meget af den), og søster færdiggjorde ‘Pride and prejudice’. Derefter fik vi gjort klar til aftensmad, der bestod af utrolige mængder tapas og grønkålschips med dip. Og så blev BBC’s ‘Pride and prejudice’-miniserie smidt i computeren (vi har ikke fjernsyn, så vi måtte leve med min lille 17″ skærm).
DSC_0740-1
^ Tapas, kold cola, dino-trøje og Jane Austen – vi er klar!

Det er simpelthen den bedste måde i hele verden, at pleje sin ømme og tømmermændsramte krop. Jane Austen holder altid!

I dag skal jeg fejre Valentines Day! Ikke med hr. mand, med mine to søstre. Vi har booket bord på Salon 39, hvor vi skal ud og have en romantic candle light dinner og et par cocktails. Forhåbentlig får jeg hjerteformede chokolader eller blomster. Eller begge dele! Så ville min weekend være komplet! 😀

Håber I alle får en fantastisk Valentines Day – om det så betyder inkl. chokolade og blomster, eller absolut ingen af delene 😀

 

Når jeg nu ikke selv kan blive gift igen, hægter jeg mig bare på en veninde!

Ja, jeg gør så! Jeg har en skøn veninde, som jeg har kendt helt fra jeg var lille bitte. Og hun skal giftes til sommer. Hurra siger jeg bare. For det betyder, at jeg kan få stillet min bryllupslyst en smule. Det er ikke heeeelt ligeså godt som mit eget bryllup, men det er fandme tæt på. Jeg har selvfølgelig, som den fantastiske støttende og hjælpsomme veninde jeg er, tilbudt min hjælp, og den har hun glædeligt taget imod (muhahahaha!). Med de tre bryllupper jeg har i bagagen (med samme mand, husk lige det!) har hun endda kaldt mig bryllupsekspert, og jeg tager meget glædeligt imod sådan noget fedteri og smiger. Faktisk meget gerne. Så indtil videre har jeg været med til at bestemme band, invitationer, frisør og feststed – det er jo næsten som at planlægge mit eget bryllup!
IMG_4879-1
For et par weekender siden var vi på bryllupsmesse sammen (hvor jeg lod som om, at jeg også skulle giftes – i sådan en situation er jeg overraskende god til at lyve), men i dag var jeg med til det vildeste: brudekjoleprøvning. Åh, det var så overvældende godt. Brudekjoleprøvning er altid højdepunktet, det synes jeg virkelig. Men denne gang var det endnu mere fantastisk, for veninden havde nemlig sin afdøde mors brudekjole med. Hvis den ikke skulle bruges til bryllup, havde den været gennemført perfekt til 80’er-temafest. Så spørgsmålet var, om det ville være muligt at få den syet om, så der måske var lidt mindre pufærmer (seriøst, det var sådan nogle motherfucker pufærmer som de her!) og lidt færre sløjfer.

Det kunne sagtens lade sig gøre! Og det er altså her jeg lige må komme med min varmeste anbefaling af Karim Design (og nej, jeg får ikke penge for det, hahaha. I wish!). Sikke en god oplevelse. Altså, den her brudekjole veninden havde med, var altså vældig grim (sowwy) og overhovedet ikke nutidig. Men designeren/skrædderen (ved ikke hvilken uddannelse hun havde, men hun havde i hvert fald tjek på det hele!) kom simpelthen med så mange gode ideer. Hun var virkelig også god til at visualisere det – med tegninger og gode forklaringer. Og det var virkelig slet ikke dyrt, hvilket kom meget bag på mig. Prisoverslaget lød på 3500kr! Jeg tror dog det er lidt lavt sat, da vi efterfølgende kom på lidt flere ændringer og fandt et usandsynligt smukt bælte. Men dét synes jeg er en meget fair pris – tænk sig al det tid de skal bruge på den, og alle de gange veninden skal til tilretning osv. osv.
IMG_4880-1
IMG_4881-1
De har også en lille, bitte afdeling med festkjoler. Og det blev jeg noget betaget af. Jeg har altid gerne vil have en hellang kjole – det er bare så pisse umuligt, når man er de der 188 cm høj (suk). Jeg har dog en tendens til at købe lange kjoler, der stumper, og så bare lade som om, at de faktisk er helt lange. Når jeg kigger ned ad mig selv ser de jo alligevel hellange ud – derfor bliver jeg så også nødt til at undgå store spejle. Nåh, men i Karim Design får man altså skræddersyet en kjole. Hvilket jo er fantastisk. Men for lige at gøre det hele lidt bedre: det koster kun mellem 1500-3000 kr.! Det synes jeg sgu er ganske billigt. Og så er det i det mest behagelige og bløde stof. Jamen, jeg er fan!

I hate my life: min mor har fået en iPhone 6…

Jeg har lige snakket med min mor, som jeg normalvis holder så usandsynligt meget af. Bare ikke i dag. For det var en ubehagelig samtale på alle mulige måder. Min mor ringede nemlig til mig med Facetime! Fordi kvinden har købt en iPhone 6! I guld! Nej nej nej, der er så meget, der er helt forkert i det der. Min mor har så lidt teknisk forståelse, at på hendes gamle Nokia, kunne hun ikke finde ud af at ændre “får” til “far”, eller “lovs” til “knus”. Så derfor har vi altid modtaget underlige sms’er, der slutter med “Lovs fra mor og får”. Til stor morskab for alle os fire søskende. Faktisk har vi grint så meget af det, at vi har taget det helt til os. Derfor bliver vores far faktisk ikke længere kaldt far, men får. Og LOVS er blevet en helt naturlig del af vores ordforråd (det udtales som sovs, bare med L først, selvfølgelig). Og morskaben ville ingen ende tage, da hun en dag sendte mig og mine to søstre denne sms: “Kære dåser. Sov ind”… Det, hun prøvede at skrive, var: “Kære tøser. Sov godt”. Så altså, det er sådan en kvinde, der nu har anskaffet sig en iPhone 6 (i guld – herre jemini, er det ikke kun teeangetøser, der anskaffer den i guld? Og åbenbart min mor på snart 60!). Hvordan skal det da ikke gå med autocorrect? Og hvordan kan skæbnen tillade, at hun har anskaffet sig noget så moderne, når jeg stadig sidder og fedter med min iPhone 4S? Og åbenbart er hendes nye mobil sådan et wonder, at de gamle ikke længere har behov for deres fastnet. Så det har de opsagt. Hvilket jeg nærmest er helt ulykkelig over, for det telefonnummer har jeg kunnet i hovedet siden jeg var 4, så altså i 24 år. Og nu kan man ikke længere ringe til dem… men kun facetime! Det er så ulykkeligt.

Og oven i hatten har jeg også tømmermænd – portvinstømmermænd, hvilket simpelthen er for mormoragtigt. Og solen skinner, adr.

Søndagsproblemer er altid 1. world problems! Det eneste, der kan muntre mig op, er disse lækre dino-chips.
IMG_3854
^ Læg især mærke til hvor nuttede chipsene ser ud. De smager faktisk ikke særlig godt, men det er underordnet.

Jeg håber ikke, at I skal lide samme skæbne som mig, sådan en frygtelig søndag!

En hård cykeltur og antikvariat.

I går cyklede jeg hjem fra arbejde. Som i 25 km. I snevejr. Det var en overraskende god oplevelse. Der var egentlig ikke særlig glat, og sne er bare så super hyggeligt. Undtagen da jeg fik en kæmpe snefnug direkte ind på min pupil – det var lidt en rystende oplevelse. Jeg nåede at tænke: “Sikke en stor og smuk snefnug” og et nanosekund senere sad den i mit øje. Men jeg overlevede og cyklede fortrøstningsfuldt videre. Indtil jeg ramte Geels Bakke. Som er Danmarks svar på L’Alpe d’Huez, lige til info. Jeg kan læse mig frem til, at den er 575 m lang og med en stigning på 3,7% Jeg må indrømme, at jeg nok nærmere troede den var 3 km lang og med en stigning på 10%. Minimum… Og der er åbenbart nogen, det cykler/flyver op ad den på bare 54 sekunder. Jaaaah, jeg tror nok nærmere jeg rammer de 5 minutter, to be honest.

Men jeg overlevede altså både sne, snefnug i øjet og Geels Bakke. Så da jeg kom til Lyngby og cyklede forbi ‘Lyngby Antikvariat’ synes jeg da egentlig, at jeg trængte til lidt varme og fejring af dagens strabadser. Og sikke et fint, fint antikvariat!

IMG_4832.JPG
Jeg var helt fanget af bøger. Og det var den sødeste, gamle dame, der tog imod mig. Hun var ikke højere end 150 cm høj og meget smilende. Det var som at være med i et eventyr! Hun var den søde dværg, der viste mig alle hendes skatte, og jeg var den lidt kluntede heltinde, der var ved at vælte flere stakke med bøger, men altså i bund og grund også var meget sød. Og dværgen ville selvfølgelig nødigt af med sine skatte, sådan er dværge jo, men en god omgang overtalelsesevner fra heltinden og en smule prutten med prisen (heltinden er vel jyde!), og så kom hun hjem med denne skat:

IMG_4833.JPG ‘Fornuft og følelse’ af Jane Austen. Med det sjoveste, kitch cover. Emma Thompsons udgave af ‘Fornuft og følelse’ er min absolutte yndlings filmudgave, så jeg synes bogen er skøn!
‘Stormfulde Højder’ af Emily Brontë. En super fin læder-look bog, med fine gulddetaljer. Ih altså.
En samling af forskellige eventyrer! Der er både Grimm, H.C Andersen og 1001 Nat. Virkelig fine udgaver med nogle flotte og sjove illustrationer.

Jeg er altså vældig tilfreds! Selvom jeg egentlig havde besluttet mig for, at jeg skulle have et lille bog-indkøbsstop i februar… Well, det blev hurtigt smadret 😀

Jeg er blevet udnævnt som fadder.

I dag har vi været til den sjoveste barnedåb, jeg kan mindes at have været til. Hurra for det. Hr. Mand og jeg skulle jo stå faddere, så det var også en stor dag for os! Vores lille, bitte kødklump af en nevø gjorde ingen væsen af sig i kirken. Han lå og sov tungt og fredfyldt på sin mors arm, og kom endda med et fantastisk tilrettelagt suk, der faldt i det selvsamme sekund som præsten var færdig med at velsigne ham. Det var så perfekt timet at englene sang. Eller, det ville de, hvis de havde hørt det. Det var nemlig kun os, der stod helt klinet op ad døbefonten, der hørte sukket – ja, vi var faktisk også de eneste, der kunne høre hvad præsten sagde. For vores anden nevø, mindst ligeså nuttet som sin lillebror, dog 2 år ældre, tudede så meget og så højt under hele dåben, så ingen kunne høre hvad der foregik. Og sådan nogle gamle kirker, har altså en hel fantastisk akustik – hvis det da bare ikke indeholder tuderi, der bliver forstærket 10 gange pga. kirkehvælvingen. Og hvorfor tudede storebror? Det var jo ligesom ikke fordi det var ham, der skulle have vand i håret. Nej, han græd, fordi hans far ikke ville have, at han slikkede på døbefonten. Den 800 år gamle døbefont… Jeg kunne næsten ikke holde mit grin tilbage, og dér vidste jeg bare, at det ville blive en mindeværdig barnedåb. Det så usandsynlig sjovt ud – en nuttet nevø, der suger sig fast til døbefonten som en sugemalle, der gør et akvarie rent. Der var op til flere savleaftryk efter ham! Hahaha, min brors ansigtsudtryk da han indså hvad hans ældste søn var i gang med. Priceless! Og så os stakkels faddere, der stod der foran hele menigheden, og prøvede at se betydningsfulde og vigtige ud, men mest af alt lignede nogen, der ikke kunne tages seriøst. Faktisk kunne selv den søde præst ikke bevare overblikket, for hun glemte endda den aller sidste velsignelse med kors for hoved og bryst. Ja, det synes hun vidst var ganske pinligt. Men hun lovede min bror og svigerinde, at det altså ikke betød noget, at det ikke var gjort på sædvanlig vis, og at deres lille søn ikke var brændemærket for livet, og selvfølgelig ville komme i himlen. Så det endte jo meget heldigt og godt det hele alligevel.

Efter kirken fortsatte vi med både lækker mad og fantastisk selskab. Jamen, så kan det sgu ikke blive bedre. Jeg var endda så vild at holde baby op til flere gange. Jeg plejer normalt at blive ret nervøs i selskab med babyer, fordi jeg ikke helt kan forstå hvordan de reagerer. Men de stakkels babyer kan jo mærke min nervøsitet, og så bliver de kede af det. Og så bliver jeg befippet. Og så kører det jo ligesom i ring. Men denne gang tog jeg på helt eget initiativ baby op til mig. Måske også det mindste man kan gøre, nu når man er blevet udnævnt som fadder. Det blev selvfølgelig fotodokumenteret!

IMG_4799-1.JPG ^ Læg mærke til ølfustagen i baggrunden. Det er nemlig Hancock fadøl. Verdens bedste øl in ze world. Og bagefter så læg lige mærke til, hvor naturlig jeg ser ud. Baby ser måske en smule beklemt ud, men sådan nogle små babyer er jo heller ikke til at regne med.

IMG_4800.JPG ^ Jeg havde lidt problemer med at få ham til at smile. Men han var vældig god til at spise sin hånd. Kjolen han har på er jo tydeligvis i et fantastisk kvalitet blondestof. Den er nemlig syet af min Lilly konfirmationskjole fra 2000. Skrædderen er min mor. Jeg synes den er så fin!

Men nu er klokken mange, og allerede kl. 1600 sagde vi tak for i dag, og begav os ned mod bussen mod København. Igen er vi havnet på færgen fra Århus til Sjællands Odde, og aftensmaden står på Tican-pølser og Pepsi Max. Det har været en alt for kort weekend i Jylland, men en dejlig én af slagsen.

IMG_4801.JPG Nu står den på ‘Emma’-læsning. Vi er jo alle sammen inviteret til fælleslæsning under hashtagget #KbhLæserAusten. Hvis man ikke gider ‘Emma’, så synes jeg man skal læse ‘Pride and Prejudice’. Og hvis man ikke orker at læse, fordi hjernen er blevet gjort til mos efter druk i går, så se BBCs miniserie af ‘Pride and Prejudice’. Bedre serie tror jeg ikke der findes!