Status på nytårsforsætter.

1
Jeg håber I har haft en god weekend. Ifølge planen er jeg i Thailand, og har formodentlig brugt weekenden på at drikke mig fuld for ingen penge, set nogle Buddhaer og fået noget effektiv thaimassage. Så jeg er forhåbentlig glad og tilfreds. Men som den cool og professionelle blogger jeg er, har jeg selvfølgelig forprogrammeret nogle indlæg. Så enjoy.

Eftersom det meget snart er 3 måneder siden, at jeg delte mine 5 nytårsforsætter med jer, synes jeg det er på tide med en lille statusupdate. Hvis jeg ikke husker at tjekke op på dem i tide og utide, ender det nok med, at jeg har lidt for travlt i december. Og i år må det godt være anderledes!

1) Bruge al min makeup. Men måske vigtigst: lære at bruge det!
Jeg har brugt en hel uge af mit liv, vil jeg gætte på, på at se youtube-videoer, for at blive en mere eller mindre professionel makeupartist. Og det virker! Jeg har hvad youtube-damerne kalder ”hooded eyes” (på dansk: tunge øjenlåg. Men ærlig talt, det lyder så deprimerende), og jeg tror det er derfor, at jeg altid har synes, at det er så besværligt at lægge øjenmakeup. Men nu har jeg hele 3 gange taget i byen med en vild makeup. Og jeg ville så gerne vise før- og efterbilleder, men billedkvaliteten er simpelthen for elendig.

Så status på nr. 1: I’m on a roll! Og det har jeg altså fejret, ved at købe lidt makeup på Makeup Revolution. Makeup paletten er i matte farver, for det fortæller youtube-damerne, at det skal man bruge, hvis man har de der hooded eyes.
2-1
^ Hvis det har interesse, så er det følgende jeg har købt mig: Foxus & Fix Brow Kit Light – medium (2,5 £), Essential Mattes 2 (4 £) og Pro Fix Makeup Fixing Spray 100 ml (5 £). Alt i alt inkl. porto: 16,5 £.

2) Læse flere bøger.
Jeg har indtil videre fået læst ‘Emma’ af Jane Austen, ‘Halfway to the grave: a night huntress novel’ af Jeaniene Frost, ‘Derfor hopper jeg’ af Naoki Higashida og ‘Kom i gang med LCHF på 14 dage’ af Lars-Erik Litsfeldt (ja, kogebøger tæller også med!). Det er ærlig talt ikke prangende. Hvad der er mere prangende er dog, at jeg i stedet har hørt lydbog. Jeg er godt i gang med at køre alle Harry Potter-bøgerne igennem, indtalt af en virkelig sjov og dygtig brite, som jeg ikke aner hvem er. Og jeg er snart færdig med ‘Harry Potter and the Order of the Phoenix’. Det betyder, at jeg lige om lidt har hørt lydbøger i 6.036 minutter, altså over 100 timer. Hvilket betyder, at jeg har brugt over 4 dage af mit liv på at høre Harry Potter. Det er alle timerne værd! Så når jeg også tæller de fem Harry Potter-bøger med, og tager in mente, at jeg normalt læser hurtigere end en lydbog kan hamle op med, så synes jeg det er en helt ok liste.

Så status på nr. 2 må være, og lige for at blive lidt mere i Harry Potter-universet: Exceeds Expectations.

3) Lave ny mad.
Jeg får simpelthen lavet så meget mad for tiden. Og ikke bare får jeg det lavet, det smager faktisk skide godt. Siger jeg selv, men altså også hr. mand og diverse veninder, jeg har overtalt til at komme til middag. Min all time favorite dish er i øjeblikket denne fantastiske low carb-pizza, som kan anbefales på det absolut kraftigste. Faktisk synes jeg den er så fantastisk god, at jeg serverede den til fødselsdagshygge. Så fancy pancy er jeg.
3-1
^ Læg især mærke til hvor fiiiint jeg har placeret pepperonierne.

Og hvis man gerne vil have en dessert, så lav en omgang gammeldaws æwlegrød med flødeskum. Og hvordan gør man så det? Det kan kokken Carina da lige hurtigt fortælle:

Gammeldaws Æwlegrød:
Du skal bruge kanel, vaniliepulver og fløde og alle de æbler du kan spise. Skræl alle æblerne, fjern kernehusene – meget gerne med en udstikker, det er ligesom lidt sjovere.
4-1
Smid æblestykkerne op i en gryde, hæld en lille, bitte smule vand i, drys med kanel og vaniliepulver som man ønsker, og kog æblerne til splat. Jeg kan godt lide min grød uden klumper, så den får også lige en tur med stavblenderen, når æblerne er helt færdige. Så smider jeg den i køleskabet, for at den kan blive kølet helt ned – kold æwlegrød er altså bedre end lunken æwlegrød, i min optik. Når den er klar til at blive spist, pisker man utrolige mængder flødeskum (jo mere jo bedre), anretter grøden i nogle skåle/pæne glas/whatever works, og drukner det i flødeskum. Velbekomme!

Jeg har også lavet en hel del opskrifter fra ‘Kom i gang med LCHF på 14 dage’ af Lars-Erik Litsfeldt, som er en kogebog, der også varmt kan anbefales. Både fordi han virkelig skriver med humor, men selvfølgelig også fordi det er nogle utrolig lækre opskrifter han disker op med. Kyllingebryst i bacon er en ret vi har lavet en hel del gange herhjemme – kun overgået af helstegt svinemørbrad med fetafyld, baconsvøb og svampesovs. Oooooh yes!
5-1

En status på nr. 3 er: JA, hvor det kører!

4) Spise på fancy pancy restaurant ca. hver 2. måned.
Det har vi ærgerlig talt ikke været for gode til. Og eftersom det skulle være ca. hver 2. måned, ja, så burde vi jo have spist fancy pancy mindst 1 gang. Altså, jeg har været ude og spise virkelig, virkelig god mad på Fuego (lækreste bøf og lækreste mojitos til en meget fair pris!). Men det var uden hr. mand. Så den tæller vel halvt, vil jeg mene. Og eftersom jeg nu er i Thailand og bruger hele min årsløn på at drikke drinks, få thaimassage og købe åndssvage souvenirs, så ser det desværre ikke lysere ud i nærmeste fremtid…

Status på nr. 4, må derfor sørgeligt nok blive: halvt dumpet!

5) Blive mega stærk og en rigtig god løber.
Ja altså… for at gøre en lang og sørgelig historie kort: jeg købte et medlemskab i Fresh Fitness lige inden de blev fusioneret med Fitness World. Jeg synes jeg var skide smart, for det betød, at jeg kunne gøre det lidt billigere end ellers. Det ville også have været billigere end normalt, hvis jeg altså havde brugt det. Men nu har jeg haft det skide medlemskab i tre måneder og brugt det 0 gange. Ja, NUL! Og min træningspartner, altså hr. mand, er ligeså sørgelig og ynkelig som mig, så vi kommer ligesom ingen steder, når vi først sidder og fletter fingrer i sofaen. Så mine spaghettiarme er ligeså spaghetti som altid.

Hvis jeg da så bare kunne prale med, at jeg i stedet er blevet en stabil og hurtig løber. Men…. nej. Jeg løb i 8 uger, og det gik da også ok, helt uden alt for ondt i knæet, og uden at være døden nær. Men altså, jeg synes det er kedeligt. Dødkedeligt. Så… jeg er ikke rigtig kommet videre end til uge 8.

Det er den skinbarlige sandhed, og jeg er ikke stolt af den! Og dog, for jeg er faktisk ikke helt elendig. Jeg kan faktisk prale med en smule: jeg har jo i noget tid cyklet hjem fra arbejde, men nu er jeg også begyndt at cykle til arbejde. Ja sgu! 50 km om dagen. Så måske er mine arme stadig spaghetti, men jeg kan sgu sparke som en hest. Derudover har jeg et arbejde, hvor jeg skal have en vis form for fysik, så faktisk har jeg betalt idræt af 2 x 1,5 time om ugen – så lidt gør jeg da.

Derfor må status på nr. 5 blive: jeg kan ikke nænne at dumpe én, der er så ynkelig!

Men hele 3 ud af 5 er da ganske godt. I hvert fald ca. 100% bedre end det plejer! Så hurra til mig, og god påske til jer 🙂

5 ting jeg har lavet på det sidste.

I øjeblikket sidder jeg forhåbentlig og feder den af i Thailands varme sol, imens jeg sipper til en lille cocktail, og sikkert bliver lidt forbrændt, fordi jeg er alt for dårlig til at huske solcreme. Men hvad jeg har husket, er at lave forprogrammerede indlæg her på bloggen. Jamen, I’m on fire! Og vældig stolt af min indsats.

1. Jeg (eller rettere vi) har holdt første 3 års bryllupsdag.
Ja, jeg ved godt, at jeg har prøvet at fortælle om det én gang før, men der gik jeg amok med at redigere billeder i Paint fra selve brylluppet, og det tog alt for lang tid og blev ærlig talt helt og aldeles elendigt. Men eftersom jeg havde lagt så mange timer i det, postede jeg det selvfølgelig alligevel – det skal ikke være sådan, at jeg bare smider min tid væk! Men det endte ligesom med, at jeg overhovedet ikke fik fortalt det jeg gerne ville – nemlig den yderst spændende og sindsoprivende historie om min og hr. mands første 3 års bryllupsdag. Nåh, men nu er det skib ligesom sejlet. Så nu får I bare et sølle makeup-frit billede fra den romantiske tirsdag aften…
1-2
^  Hr. mand hentede pynten fra brylluppet, som vi hyggede med at hænge op. Den smukke hat fik jeg forærende (tror jeg. Den kom i hvert fald med hjem), på den irske pub for 3 år siden. Og ja, de der skide persienner skal snart dø!

2. Jeg har tævet hr. Thor i Uno.
Hvilket er heldig, for måske er jeg en dårlig vinder, men jeg er fuldstændig frygtelig som taber. Så for vores alles bedste, er det meget heldig at jeg er så overlegen til Uno i forhold til hr. mand.
2-1

3. Jeg har spist de sjoveste og mest nuttede forlorne skildpadder.
3-11
^ Åh, se lige hvor søde de er. Og nuttede.
3-12
^ Det ligner jo en glad, lille skildpadde!
3-13
^ En glad, lille skildpadde, der glædeligt spiser bønnefritter.
3-14
^ Og en glad, lille skildpadde, som nu er død…

4. Jeg prøvede ihærdigt at se solformørkelsen.
Jeg havde endda stjålet et par briller fra svejseværkstedet, og havde fået min chef til at aflyse et møde, vi ellers altid har fredag formiddag. Så jeg var klar og parat til solformørkelsen. Men som resten af Danmark fandt ud af, var skydækket desværre alt for tykt til at se igennem. Sikke et antiklimaks! Men heldigvis er jeg lækker med svejsebriller på, så det blev selvfølgelig foreviget – med mine mere eller mindre lækre mænd i baggrunden.
4-1
^ Bonusinfo: den hotte mand i baggrunden blev faktisk brugt som julestjerne, på vores meget store juletræ sidste år til julefrokost. Han vakte stor glæde.

5. Jeg har været i Jylland.
5-1

I må have en rigtig god påske 😀

Første 3års bryllupsdag.

Det er allerede ved at være en uge siden den 17. marts, og altså allerede ved at være lang tid siden, at det var St. Patrick’s Day og dermed min og hr. mands første 3års bryllupsdag. Ja sgu! Men selvom det er ved at være lang tid siden, så har jeg alligevel tænkt mig at fortælle om vores dag. For i dag er det lørdag, jeg er alene hjemme, og har besluttet at det skal være den første alkoholfri lørdag i umanerlige tider, så derfor er alle veninder og venner ikke velkomne. I stedet har jeg barrikaderet mig alene i lejligheden, næsten alene i hvert fald, for jeg er i selskab med Harry Potter-lydbøger, og i køleskabet står der nok cola til en hel måned. Så jeg kan egentlig ikke klage. Og derfor har jeg altså heller ikke noget bedre at give mig til, end at svælge i gaaaaaamle minder.

Egentlig ville jeg meget gerne have fortalt om vores aller første bryllup Men hr. mand insisterer på, at han ikke skal være med på bloggen. Suk. Jeg har ellers fristet med kaffe, og at jeg nok skal give ham en chance i Uno. Men lige lidt hjælper det. Så i stedet for en detaljeret bryllupshistorie, som ok, måske ikke er så skide spændende for alle andre end mig selv (på den måde er det ligesom forældres detaljerede fortælling om børnefødselsdage – man skal selv have været der og spist kagen, før det er sjovt). Men jeg kan ikke holde mig helt i skindet, for jeg har selvfølgelig brugt hele dagen på at kigge gamle, gamle billeder igennem. Så jeg er endt ud i et kompromis: I får den totalkomprimerede udgave af brylluppet, så I ikke dør af kedsomhed, og jeg har redigeret billederne på aller bedste vis i Paint, så stakkels hr. mand ikke sådan rigtigt er med på bloggen – dermed er også hr. mand stadig happy-happpy. Fantastisk kompromis. Så here goes:

17. marts 2012.

1
Vi blev gift kl. 1000, tror jeg nok. Det var i hvert fald umenneskeligt tidligt. Jeg kan huske, at damen, der viede os, havde en sort kåbe på, som var Harry Potter værdig! Og så kan jeg selvfølgelig også huske, at jeg var meget lykkelig. Og nervøs.
2-1
Se selv, jeg var meget lykkelig (hahaha, hvor synes jeg, at det er sjovt, at det ligner til at jeg kigger lykkeligt og kærligt på mig selv. Jeg er for god til det der Paint!). Fordi jeg lige havde overlevet riskastning og champagnepropning.
3-1
Vi blev cyklet hjem af en venlig mand og hans rickshaw, som han havde pyntet med flag og blomster. Folk på gaderne råbte tillykke, og det gjorde mig endnu mere glad.
4-1
I ly af nattens mulm og mørke havde mine forældre brudt ind i vores opgang (hvordan ved jeg stadig ikke den dag i dag), og havde lavet en fantastisk æresport. Sikke en overraskelse. Og hey, man ved, at man er jyde, når ens forældre ser det som deres allervigtigste pligt i forbindelse med deres datters bryllup, at sætte en æresport op – også selvom det betyder at begå lovbrud.
5-1
Vi havde inviteret på rugbrødsmadder og øller kl. 12. Ja, intet mindre! Min mutti havde lavet verdens bedste bryllupskage som vi spiste sammen med kaffen, og til aften blev der serveret bolognese, der havde stået og simret hele dagen, med dertilhørende Guiness, selvfølgelig.
6-1
Natten gik med at sidde på irsk pub og fejre Paddy.

Og det var så det bryllup.

…men jeg kan ikke rigtig koncentrere mig om bryllup. For det eneste jeg kan tænke på lige nu er, at jeg har siddet og brugt over 2 timer på at redigere billederne i Paint. Og det er tydeligvis overhovedet ikke 2 timer værd. Jeg burde være gået på druk i stedet!

At gøre et kup i Aldi.

Yes sir, jeg har gjort mig et aldeles godt kup i Aldi, når jeg nu selv skal sige det (og det skal jeg, eftersom hr. mand ikke ligefrem viste den form for begejstring jeg havde forventet!). Jeg har egentlig længe haft et noget anstrengt forhold til Aldi – især på grund af deres elendige kassesystem, hvor man skulle stå og kaste sine indkøbte varer ned i posen hurtigere end lynet, for ikke at stå og blokere for alle de andre kunder, og deres underlige udvalg af tyske varer. Men nu har de fået nyt og velfungerende kassesystem (i hvert fald i min Aldi, men jeg går egentlig automatisk ud fra, at de må have indført det i hele landet – det andet system var simpelthen for tåbeligt!), og faktisk har jeg opdaget, at det er vældig sjovt, at gå på opdagelse i de tyske varer. Det er dog oftest knald eller fald, men umiddelbart er tyskerne gode til at lave ostepølser og chokoladeisvafler. Samtidig har Aldi altid en masse sjove varer, der bare ligger hulter til bulter i nogle trådnet – og det er her det er aller mest spændende at gå på opdagelse, og her jeg har fundet mit kup…

Say hello to mr. saucier. Ikke bare en almindelig sovsekande, men en termo sovsekande (eller saucekande, som de kalder den. Men her i huset kommer den ikke til at blive brugt til sauce, men sovs!).
DSC_0719-1
I rustfrit stål, intet mindre!
DSC_0717-1
DSC_0720-1
What a beauty! Måske skal jeg lige huske at pointere, at dette indlæg ikke er sponsoreret af Aldi! Desværre. Men selvom jeg selv har været nødt til selv at smide penge efter sovsekanden, er jeg meget tilfreds. Og mit jydehjerte slog lidt hurtigere, da jeg betalte, da det var sat ned med 50% til kun 25 kr. Oh yes!

Hvis I løber ned i Aldi efter at have læst om dette kup, så synes jeg lige I skal bruge lidt ekstra tid på at kigge deres trådnet igennem, for der er også andre kup at gøre sig:
IMG_4900-1
Hvad med f.eks. en skruetvinge til kun 89,95 kr.?
IMG_4905-1
Eller en køkkenmaskine til kun 350 kr.? Hvis jeg havde haft køkkenpladsen til det, så havde sovsekanden fået selskab af den!

Og jeg kunne blive ved. Men jeg synes I selv skal gå ned og se det med selvsyn – og husk lige, at købe en chokoladeisvaffel med til kun 5 kr. Så kan det kun blive en god lørdag!

Når man får en hundelort i fødselsdagsgave af hr. mand…

DSC_0809-2

… så kræver det sgu en forklaring! Og det fik jeg. Begge dele, både en hundelort og en forklaring. Ikke nødvendigvis en særlig god forklaring, men en forklaring ikke desto mindre. Men lad mig bare starte med at indrømme, at stemning nåede at dykke en smule, i de få sekunder fra jeg pakkede gaven op, og til hr. mand fik fortalt.

Jeg var vågnet på min fødselsdag, hvor jeg jo havde taget fri fra arbejde, så i teorien kunne jeg egentlig sove lige så længe jeg orkede. Men jeg vågnede alt for tidligt, imens det stadig var halvmørkt, fordi jeg var alt for spændt. Ærlig talt, det burde jeg være blevet for gammel til – altså, at vågne af ren spænding på min fødselsdag. Men det gjorde jeg, så jeg puffede til hr. mand, for han skulle da i hvert fald ikke få mere søvn end mig på min fødselsdag, og ja, så ville jeg jo altså også gerne have mine gaver! Så den gode mand (det var han i hvert fald på det tidspunkt) sang fødselsdagssang og hentede 3 små pakker. Ih, hvor var jeg glad og spændt og flåede papiret af den første lille gave… og ud i min hånd faldt en hundelort. Heldigvis en hundelort i plastik, det er vidst det eneste positive der er at sige om den… Jeg nåede formodentlig at se sådan her ud:
Argh
Hr. mand fik lige pludselig utrolig travlt med at forklare sig! Altså, åbenbart skulle jeg have en hundelort, fordi jeg har hvad jeg vil kalde en delehund ude på arbejde. Verdens bedste ordning, hvis I spørger mig. En af mine kollegaer kan ikke have sin hund til at gå alene derhjemme, så derfor har han den altid med. Den fandt dog hurtigt ud af, at det var aller sjovest at være sammen med mig, fordi jeg både købte tæppe, børste og ikke mindst goodie bites til den. Derfor har hunden (den har faktisk et navn, men jeg kalder den altid bare for hunden eller hund – jeg tror jeg har læst for mange Fæhunden-tegneserier) de sidste mange måneder, været min hund imens jeg er på arbejde. Hvilket har været fuldstændig fantastisk for en hundelesker som mig – jeg har fået en hund uden alt det kedelige, som lange gåture morgen og aften. Og i stedet kun fået alle de gode ting, som for eksempel ubetinget hundekærlighed og en fluffy pels. Altså, har jeg været utrolig lykkelig og tilfreds med det hele i lang tid. Indtil i onsdags. For da blev det statet fra øverste ledelse, at hunde ikke længere er tilladt på arbejdspladsen, fordi rengøringspersonalet har klaget. Det skal altså lige pointeres, at jeg arbejder på et værksted, der er utrolig beskidt – fyldt med olie, mudder, usoignerede mænd og hvad ved jeg. Altså, er der altså ikke større behov for rengøring pga. hundehår! Så i onsdags, da jeg fik den frygtelige nyhed, at jeg nu skulle sige farvel til hunden, var jeg dødulykkelig – og ærlig talt også rasende. Også selvom jeg da godt ved, at det ikke er alle der synes hunde er nuttede og sjove. Men åååh, hvor blev jeg alligevel ulykkelig. Og det er så her plastik-hundelorten kommer ind i billedet. For hr. mands geniale plan er så, at jeg tager den med på arbejde, ligger den ude midt på gulvet, og griner højt og inderligt, når rengøringsdamen finder den og sikkert begynder at lede efter lortens ejer. Som jo så bare er mig… I kid you not… Jamen, jeg sagde jo, at der ikke var særlig meget positivt at sige om den gave! Selv forklaringen er elendig.

Han fik dog rettet en smule op på situationen med den næste gave – der fik jeg mig nemlig et par nye venner:
DSC_0811-1
En hund og dens bedste ven Øffe. Altså, min helt egen hund, og ikke bare en delehund. Det er da en sød tanke! Og ja, givetvis også ret underlig, men efter at have fået en hundelort i første gave, så bliver man uforholdsmæssig lykkelig af et par miniaturedyr.

Men udover en måske lidt hård start på fødselsdagen, så endte det med at være en amazing fødselsdag, der både indholdt shoppetur (det var hr. mand, der selv havde arrangeret det. Det synes jeg var meget, meget betænksomt!), kjolekøb, verdens møreste bøffer og mest perfekte bearnaise, blomster, mange flere gaver og glæde og cola. Det er virkelig ingen sag at blive 29, når man hygger sig sådan! I går drak jeg mig fuld, og i dag lider jeg under rygerlunger, tømmermænd og gluten-tømmermænd. En træls kombi. Men til at overleve, når jeg sidder og planlægger turen til Thailand hen over påsken. Hurraaaaaa!

Hav en god, god søndag!

Happy happy happy birthday to me.

I morgen har jeg fødselsdag – men jeg har taget forskud på glæderne! I weekenden var jeg nemlig hjemme og besøge mine forældre, og de ved altså hvordan man skal fejre en fødselsdag. Jeg har altid været utrolig glad for fødselsdage, men denne gang har jeg måske hængt en smule med hovedet. For ikke særlig lang tid siden, havde jeg nemlig følgende samtale med hr. mand, der fik mig helt til at miste modet:

Mig: “Tænk sig! Om kun 2 måneder bliver jeg 27 år! Så er der kun 3 år til at jeg bliver 30! Jamen OMG, jeg er sgu da ved at være gammel. Jeg synes altså det hele går liiidt for hurtigt i øjeblikket!”
Hr. mand *kigger meget chokeret og medlidende på mig*: “Skat… du bliver altså 29…”
Mig: *meget chokeret og tæt på at få hjertekvababbelser*: …
Mig: …
Mig: “AAARGH, demensen har allerede gjort sit indtog!” *græde græde*

Så altså, jeg var måske ikke så positivt indstillet på min fødselsdag as usual. Men nu har jeg jo som sagt været hjemme i Jylland og er blevet fejret med manér. Og når jeg siger “manér”, så mener jeg med sådan en hjemmelavet kage her:
IMG_5042
Det kan man da kalde manér! Min mor er den bedste i verden (og det er min far nu også – bare ikke lige til kagebagning). Det kan da kun bringe glædestårer frem og en helt særlig lykkefølelse – også selvom jeg bliver oldtudsegammel. Det blev selvfølgelig ikke dårligere, da min gode moder fik dækket bordet helt op med kakao, boller, ost, kanelsnegle osv. (selvfølgelig på velourdug – er det kun i Jylland at det er voldsomt populært? Eller i hvert fald var det for 10 år siden…).
DSC_0748-1
Der stod endda et helt bjerg af gaver. Og helt som var jeg lille Carina igen, og ikke den gamle dame jeg egentlig er, blev jeg parkeret på gulvet imens der blev sunget en pivfalsk udgave af “I dag er det Carinas fødselsdag”, efterfulgt at gaveoppakning og dertilhørende klapsalver. Det var intet mindre end magisk.
DSC_0763-1

Nu er jeg tilbage i København, og jeg er slet ikke færdig med at fejre mig selv – det skal da til, når jeg bliver 29! Så både i morgen og mandag har jeg taget fri fra arbejde. I stedet for arbejde, står den i morgen i stedet for på “overraskelses-dag” med hr. mand (overraskelses-dag i citationstegn, fordi det egentlig ikke er en overraskelse hvad vi skal – det var meningen, men hr. mand er elendig til at holde mund). Lørdag skal jeg ud og spise lækkert på Nose2Tail og drikke mig hønefuld med nogle dejlige damer. Søndag bruger jeg formodentlig på sofaen med umådelig hovedpine. Og mandag skal jeg sove til kl. 12, og får derefter besøg af flere dejlige damer, der kommer og hygger om mig hele dagen. Åh, det bliver så godt!

Det der med at blive 29? Det er sgu ikke noget problem alligevel!