Bloggen er flyttet og har fået helt egen adresse

Og jeg er umådelig stolt af egne bedrifter.

Jeg er ikke overbevist om, at det er gjort helt korrekt. Men umiddelbart ser det da sådan ud? Men det vigtigste jeg har opnået er, at jeg har lavet mit helt eget favicon! Hvis du ikke ved hvad et favicon er så dømmer jeg dig ikke, for det vidste jeg heller ikke for nogle timer siden. Ja, det har taget mig besynderligt lang tid at lave mit favicon, og der var måske noget jeg hellere skulle have brugt de timer på (f.eks. gøre bloggen lækker at se på, i stedet for discount-blå sidebar), men da jeg først havde fået tanken, kunne jeg ikke slippe det igen. Et favicon er det lille, nuttede billede der bliver vist oppe i fanebladet:

En Tyrannosaurus Rex! (Hr. mand siger, at man da godt kan se hvad det er, hvis man kigger længe nok… Så jeg føler lidt at jeg bliver nødt til at forklare hvad det er med det samme, for at undgå underlige spørgsmål).

Jeg har tidligere fortalt om mit had-/kærlighedsforhold til T-Rex, der kort og godt går ud på, at jeg synes de er umådelig uhyggelige, og hvis jeg har mareridt, er det altid dem jeg drømmer om. Men på den anden side, så synes jeg jo også at de er vældig nuttede og lidt latterlige, og de jo også har deres problemer (se selv). Og derfor er jeg egentlig begyndt at holde utrolig meget af dem.

Jeg kan dog ikke forklare hvorfor jeg synes at en T-Rex passer som mit favicon…

Men lige for at vende tilbage til hvad det her indlæg egentlig skulle handle om, så ja, jeg har simpelthen investeret ca. 300 kr. (hvilket er en stigning på 300% i forhold til mine tidligere udgifter på bloggen, og derfor kan det faktisk kategoriseres som en investering) på min helt egen hjemmeside og domain. Sig goddag til…

Nu kan man da godt se, at det er en dino, right?

Jeg er stolt! Og hvis det ikke var fordi jeg i øjeblikket prøver det der “ingen alkohol i en måned”, så ville jeg have fejret mine bedrifter med en rødvin, eller nok nærmere en portvin, som den granny jeg er indvendig. I stedet får jeg hr. mand til at lave en kop kaffe med fløde, og det er faktisk en ok fejring.

Håber I har en lige så opturs-søndag som mig!

Ualmindeligt gode grunde til at bo i Nuuk #0

Egentligt ville jeg bare have lavet et enkelt lille indlæg med titlen ”5 grunde til at bo i Nuuk”, men her 1,5 time og 2 A4-sider senere, indser jeg, at jeg umuligt kan korte det ned til et enkelt indlæg. Jeg er i tvivl om det skyldes, at der bare er så meget at fortælle, eller om det mest af alt skyldes at jeg er uduelig til at være kortfattet. Måske en blanding.

Verdenspremieren på ”Ualmindeligt gode grunde til at bo i Nuuk” må I dog lige vente lidt med. For jeg har en enkelt sidenote eller disclaimer eller rynkede bryn eller hvad man vil kalde det, som jeg gerne vil ud med, og derudover også en smule baggrundsforklaring på hvorfor Nuuk fungerer som lille, bitte storby. Derfor hedder den her episode #0 og tæller ikke sådan rigtig med (geniale Carina).

En lille sidenote/disclaimer/rynkede bryn:
Jeg har flere gange hørt udtalelsen, at hvis man kun har boet i Nuuk, så har man altså ikke oplevet det rigtige Grønland. Og det er da måske også sandt, hvad ved jeg, for jeg har aldrig skudt en hval i Qaanaaq eller været på sælfangst i Illoqqortoormiut, og hvis ”det rigtige Grønland” kun handler om at være fanger (altså, ikke sådan én i sorthvid pyjamas og tremmer for vinduerne, vel), så nej, det har jeg ikke oplevet. Men jeg har boet i Nuuk. Som ligger i Grønland, og hvor der bestemt er mange paralleller med Danmark, men altså også mange store og små forskelle. Så jeg vil altså gerne have lov til at synes, at selvom jeg kun har boet i Nuuk, så har jeg faktisk også har oplevet ”det rigtige Grønland”. Jeg kan forstå, hvis der var lidt undren eller spørgsmål, hvis jeg kom og sagde, at jeg havde oplevet ”det rigtige Frankrig”, selvom jeg aldrig havde været i Frankrig, men kun besøgt den lille landsby Paris, der ligger i Jylland. Men Nuuk ligger jo faktisk i Grønland, ikke et sted i Jylland, og det er her ca. 30% af Grønlands befolkning bor. Det synes jeg egentlig også går ind under det rigtige Grønland. Om jeg må be’.

Godt så!

Her kommer så lidt baggrundsforklaring om Nuuk og hvorfor den fungerer som by:
Nuuk er en lille, bitte hovedstad, med kun ca. 17.000 indbyggere, så den er jo ikke større end en lille provinsby i Jylland. Men forskellen på en provinsby i Jylland og på en by i Grønland er afstanden og infrastrukturen. Hvis du bor i Skive, kan du uden problemer køre til Nykøbing Mors eller Viborg for at shoppe, eller for at tage i biografen eller gå til koncert eller spise på cafe. Men den mulighed har man ikke i Grønland, for der findes ikke veje imellem byerne – man kan kun flyve eller sejle. Og hvis man insisterer på, at man absolut vil til en anden by for at shoppe, så skal man enten

1) bruge omkring 3-5.000kr. til én flybillet t/r, eller
2) have en uges ferie, så man kan sejle sin lille motorbåd til den anden lille by – og for øvrigt kende vejrguderne temmelig godt, så man er sikker på, at turen ikke pludselig ender med at vare flere uger.

Selvom vi kun er 17.000 indbyggere, så kører halvdelen aldrig til Maniitsoq for at hygge og have det sjovt. I stedet støtter vi altid det lokale, hvilket betyder at der altid en hel del at se og opleve i Nuuk. Og derfor føles byen faktisk som en lille storby.

Det var det for nu. Jeg håber vi ses til verdenspremiere på ”Ualmindeligt gode grunde til at bo i Nuuk”.

Hav en god weekend!

nuttet slædehund
Jeg kunne ikke lige finde et billede der passer til indlæget, men en nuttet slædehund (som godt nok ikke er fra Nuuk, for er der én ting, der mangles i Nuuk, så er det slædehunde) kan man da altid bruge.

Rettelse den 29-01-2017: jeg er blevet gjort opmærksom på, at skuffelsen har været stor, når man først til aller sidst i indlægget indser, at man ikke kan se en nuttet slædehund i Nuuk. Jeg beklager for falsk varebetegnelse. Men hunden er for nuttet til at blive slettet.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg ER faktisk i live

Nuuk i solnedgang
En dag blev Nuuk helt lyserød og det bliver man altså meget lykkelig af. Jeg hader hashtagget #nofilter, men… #nofilter!

For ca. 1,5 år siden skrev jeg dette indlæg, og påstod at jeg faktisk var i live. Det har muligvis været lidt svært at tro på, eftersom jeg ikke én eneste gang siden har givet livstegn fra mig.

Men nu er der altså gået ualmindelig lang tid, og jeg vil til at være en god blogger igen. Eller bare en blogger. Eller nok nærmere bare en gammel hejre, der ejer en blog (ja jeg er blevet 30, ja det er hårdt). Bloggen forbliver helt sikkert med at være lige så uorganiseret og tilfældig som altid, for det er altså lidt svært at ændre på sig selv – især når man faktisk ikke gider. Måske bliver jeg vild og fortæller om alle mine mere eller mindre geniale ideer om minimalisme, LCHF, bøger, Grønland, Skotland, livet med en knaptelefon, broderier og Bali og campingvogne. Og egentlig tror jeg også, at jeg vil få sorteret mine billeder her fra Grønland, smide lidt stemningsbilleder, og forhåbentlig overbevise en svag person om at bruge alle sine sparepenge på at opleve Grønland.

Yes sir.

Jeg vender stærkt tilbage!