Ualmindeligt gode grunde til at bo i Nuuk #1.2

Naturen!

Vi fortsætter med sommerbillederne fra Grønland – denne gang kommer vi forbi Qorqut og Kangerlussuaq.

Afsnit nr. 1.1 kan ses lige her.

Kobbefjorden
Hvis man sejler helt ned i bunden af Kobbefjorden, så lander man her.
Kobbefjorden, Nuuk, Greenland
Når man står midt i ingenmandsland, det hele er smukt, solen skinner og der er omkring 15 grader (hvilket altså er hot) en sommeraften, ja, så er man vældig glad og tilfreds.
Hut in Qorqut
En lille, nuttet hytte i Qorqut. Det ligger en halvtimes sejllads fra Nuuk, tror jeg. Måske lidt mere. Kan virkelig anbefales – og udover fine, små hytter er der også en vældig lækker thaiinspireret restaurant, der serverer en virkelig lækker rødfisk i karry!
Qorqut
Qorqut set fra den anden side. Udsigten fra hytterne er vældig god!
Qorqut
Mere fra Qorqut.
Qorqut
Vandet ser så dejligt varmt og indbydende ud. Men det er en snyder. Jeg vil kun anbefale virkelig garvede vinterbadere, at hoppe i – jeg soppede i ca. 3 minutter, og mine fødder var tæt på at falde af.
Qorqut
Oooog den sidste fra Qorqut. Grusvejen ned til “havnen”. Der er ingen havn, bare et ret godt sted for bådene at smide anker og læsse folk af. Og det er pænt.
Kanajorsuit
Fra Kanajorsuit. Kan du se de to små myrer? Det er i virkeligheden hr. mand og en kammerat, der er på vej på jagt. Jeg brugte i stedet tiden vældig effektiv ved hytten med at læse en bog. God fordeling!
Kangerlussuaq
Nu er vi i stedet havnet i Kangerlussuaq, der ligger ret langt fra Nuuk. Medmindre man har tid til at bruge flere dage på at sejle hertil, så tager man et fly. Klimaet her i Kangerlussuaq er heeeelt anderledes end i Nuuk – det er bidende koldt, men da det er en polarørken falder der næsten ingen sne og temperaturen er meget stabil. Ca. 30 km herfra ligger indlandsisen!
Kangerlussuaq
Kangerlussuaq ligger lige præcis på den rigtige side af polarcirklen, så her må man godt have slædehunde – i modsætning til Nuuk, der ligger alt for langt syd på. Ja, det har ikke noget med billedet at gøre, men det er god info.
Kangerlussuaq
Der er endda planter i Kangerlussuaq! Hvilket også betyder, at der faktisk er lidt føde til moskusokserne (heldigt for dem).
Almost killed by a musk...
En nærdødsoplevelse! Ikke mere end måske 100 meter fra mig står to moskusokser og græsser. Umiddelbart ser det jo fredeligt ud, men man kan aldrig regne med de bæster. De ser måske store og kluntede ud, men de kan løbe ualmindelig hurtigt – præcis som en tyk T-Rex. Eller måske nærmere en flodhest…
The evil mosquitoes of Qorqut
Muligvis det aller grimmeste billede, der nogensinde kommer på min blog. Men jeg synes dog også, at en lille advarsel er på sin plads, for det her er resultatet af overmod: “Jeg har da ikke behov for myggespray”. Jo, det har alle behov for! Husk det insektspray! Det eneste negative der er at sige om Grønland om sommeren: myg. Og ja, jeg har med vilje gjort billedet så lillebitte, fordi det er så ubehageligt, at kigge på. Stakkels hævede ben, der sådan skal udstilles.

Ualmindeligt gode grunde til at bo i Nuuk #1.1

Naturen!

Jeg bor nogle km udenfor Nuuk centrum, jeg tror der er 6 km derind, så i Nuuk-standard bor jeg laaaangt ude på landet. Men i baghaven har jeg Store Malene, der altså ikke er en forvokset, uhyggelig dame, som navnet ellers antyder, men derimod et stort flot fjeld. Og lige ved siden af står Lille Malene. Foran vores bygning ligger Malene Bugten, og hr. mand har endda spottet en hval oppe fra vores altan!

I Nuuk er der rig mulighed for at opleve naturen. I sommerperioderne hiker man op og rundt om de to Malene’er, eller tager en båd ud og bliver sat af ude i absolut ingenmandsland. Hvis man bor i Grønland bliver man næsten nødt til at bruge sine opsparede penge på at købe en lille motorbåd, eller også skal man fedte sig ind i et bådlaug. Der er selvfølgelig også den mulighed for at købe sig til fiske- eller havsafariture ved diverse udbydere. At opleve naturen rundt om Nuuk på vand er helt vild. Fjeldene her omkring er flere milliarder år gamle! JA, man bliver helt suget ind i en eller anden kridttid, når man sejler rundt og bare oplever. Og som jeg har snakket lidt om tidligere, så er Nuuk jo altså en lille by – men med en båd kan man pludselig komme langt omkring, og få en lille smule luftforandring, som man måske har behov for engang imellem.

Jeg har været nødt til at dele de her naturindlæg op i fire indlæg (ja, FIRE) – to indlæg med sommerbilleder og to indlæg med vinterbilleder. Ja, jeg kunne selvfølgelig overhovedet ikke beslutte mig for, hvilke billeder der skulle slettes. Så jeg besluttede at slette nul.

Det skal lige siges, at jeg bestemt kun er en lalleglad amatørfotograf, der egentlig aller bedst kan lide funktionen auto. Så hvis Grønland i det her tilfælde havde været en dame, var der nok flere af billederne hun ville have insisteret på ikke blev lagt på Facebook…. Så lad vær med at dømme hende.

Nuuk havn
Nuuk Havn når den tager sig aller pænest ud.
Qinngorput
Udsigten fra Qinngorput
View from Qinngorput to Nuuk
View fra vores altan ind til Nuuk City.
"Lille Malene" in Nuuk
Tåge rundt om Lille Malene.
The fog in Nuuk
Tåge rundt om Qinngorput. Ja, vi har en hel del tåge.
Tåge over Stoe Malene
Og ja, ENDNU mere tåge. Jamen, jeg er ret fascineret af det!
Sunset in Nuuk
Nuuk i solnedgang – altså, udover at på det her tidspunkt går solen aldrig ned. Den når lige at “dyppe sig” i horisonten og så er den tilbage.
View fra Store Malene
Udsigt fra Store Malene. Jeg må dog indrømme, at det bestemt ikke er mig, der har klatret op ad bjerget, så var jeg da omkommet. Men derimod hr. mand. Men der er virkelig mange, der tager turen op ad fjeldet. Det er nærmest som en motorvej i sommerperioden (næsten). Men jeg er hverken glad for højder, jeg har sølle knæ og ikke mindst, så er jeg ikke typen der synes om at anstrenge mig. Så det har jeg holdt mig fra. No regrets.
View from Store Malene
Nuuk City set fra Store Malene.
Store Malene, Nuuk
Sidste billede fra Store Malene, her med en masse inusuk’er. Eller pejlemærker, hedder det måske på dansk… I baggrunden er Sermitsiaq – Nuuks varetegn.
Nuuk
Et sted omkring Nuuk.
Camp nær Nuuk
Camp et eller andet sted ikke så langt fra Nuuk.

Om at lære grønlandsk

Lær grønlandsk

I går var jeg til grønlandsk. Det har jeg egentlig gået til siden slutningen af oktober. Det er kun sølle to timer hver uge, så det er i aller højeste grad til at overkomme. Men alligevel er jeg lidt skuffet over mine egne evner. Jeg havde egentlig regnet med, at jeg var lidt bedre til sprog. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor jeg dog har haft høje forventninger til mig selv, da jeg ikke ligefrem excellerer i hverken tysk eller engelsk. Altså, jeg kan da både snakke og forstå engelsk, men det skyldes nok mest, at jeg er blevet hjernevasket med det de sidste 30 år i både bøger og film. Tysk derimod er en sørgelig historie, der er endt ud i, at jeg kun kan sige: “Gerade aus”, “Guten heute Leute” og “Das weiss ich nicht” hvilket ikke hjælper mig særlig meget, når jeg en sjælden gang imellem er på besøg i Tyskland. Måske ville det have været anderledes, hvis mine forældre havde insisteret på, at se tysk fjernsyn da jeg var barn. Jeg tror nemlig, at jeg har brug for lidt hjernevaskning, for at lære nye sprog. Det er i hvert fald min konklusion, efter jeg er begyndt at lære grønlandsk – eller, jeg kan ikke helt tillade mig at sige, at jeg “lærer grønlandsk” fordi jeg fatter stadig hat. Det er nærmere, at jeg går til det, og hygger mig og drikker kaffe og griner af de andres udtale, selvom jeg er mindst ligeså uduelig.

Grønlandsk er et polysyntetisk sprog, og hvis du ved hvad det betyder, er du ret sej. Men hvis du er ligeså meget på bar bund som mig, da jeg første gang hørte det, kan jeg da hurtigt forklare, at det betyder, at der nærmest ikke findes sætninger på grønlandsk, kun ekstremt lange ord, der er umulige at dele op i stamme, tilhæng, vedhæng og endelse og seje lyde. (Pyh, jeg blev helt forpustet af den sætning). Yes. I går lærte vores søde lærer, Hanne, os at sige: “Jeg lærer” som er “Ilinniarpunga”. Flot. Men efter at have hørt på vores papegøjekor et par gange, skyndte hun sig at ændre det til: “Jeg lærer ikke” = “Ilinnianngilaq”. Tak Hanne, for den meget lidt skjulte hentydning.

Men de lange ord er ikke det sværeste, nej nej. Det sværeste er udtalen! Lydene er helt anderledes end på dansk – der er en hel del [kra] og [sjjjj]-lyde, som jeg har lidt svært ved at udtale, for at underdrive en anelse. Jeg har faktisk haft ualmindeligt pinlige oplevelser med dårlig udtale! Grønlændere er nemlig nogle utrolig sjove mennesker, der elsker at grine af folks dumheder – overhovedet ikke på sådan en: “Gnæk gnæk, hvor er du dog dum og uintelligent”-måde, men mere på en “Haha, hvor er du sjov og nuttet og jeg kan lide dig”-måde. Altså, grin der smitter! Og det må også være forklaringen på, hvorfor de har så mange halvperverse ord, der lyder ualmindelig meget som andre ord, der bruges i det daglige. F.eks. betyder “tuttu” rensdyr – det udtales noget a’la [dudu], og det lyder jo vældig nuttet. Og tuttu siger man hele tiden, fordi alle i Nuuk har mindst to tuttu’er liggende i kummefryseren, så vi deler jo opskrifter på kryds og tværs. Men hvis man helt uskyldigt kommer til at udtale det som [ududu], altså bare lige med et lille, ekstra u, så har man pludselig tissemænd til at ligge i kummefryseren, og opskriften ændrer drastisk karakter.

En dag efter jeg havde været til grønlandsk, var jeg utrolig stolt, for jeg troede at jeg havde lært at sige “Tak for i dag”. Desværre var der sket det, at jeg ikke havde fattet, at to ll’er udtales [sjjj]. I stedet havde jeg af en eller anden grund overbevist mig selv om, at det bare udtales som [t]. Det skulle jeg aldrig have misforstået. For jeg gik lidt for glad og frejdigt over til vores ellers normalt søde receptionist og sagde: “Ulloq qujanaq” – altså, det var det jeg troede, at jeg sagde. I virkeligheden lød det noget a’la: [utokr grujanakr] og min kvindelige kollega hylede af grin, med tårer ud af øjnene, fordi jeg på sødeste vis havde sagt: “Tak for fisse”… Til mit eget forsvar, så er det altså minimaler der gør forskellen! “Ulloq” er rigtigt, “Uttoq” er knap så rigtigt, medmindre man kommer andre steder end jeg gør. Ak, det er stadig en historie min kollega ynder at fortælle i byen.

Men vigtigst af alt, så er grønlandsk virkelig sjovt at (prøve) at lære. Det er svært, men ærlig talt, så er jeg overbevist om, at jeg ville have ligeså svært ved at lære fransk eller græsk, som jeg har ved at lære grønlandsk. Jeg tror bare ikke, at sprog er min stærkeste side – så lad vær med at tage det jeg siger for gode varer. Det skal i hvert fald ikke afskrække nogen fra at prøve! Jeg vil altid anbefale det – det er både sjovt, og nok vigtigst af alt, så bliver alle grønlændere så utrolig glade, når nogen prøver at lære deres sprog. Vel ligesom vi danskere også bliver glade om hjertet, når vi hører dansk med meget stærk amerikansk dialekt.

SÅ hvis du får muligheden for det, så meld dig til grønlandsk!

PS. Jeg er virkelig dårlig til fonetisk udtale og åbenbart også grønlandsk grammatik.

PPS. Faktisk har jeg senere fundet ud af, at hvis jeg vil sige ”Tak for i dag” så hedder det ”Ullormut qujanaq” altså slet ikke noget med ”Ullloq”. Det bruges i stedet når man skal sige ”Hav en god dag”, det er nemlig ”Ulloq nalluajuk” (hvilket btw helt sikkert ikke er stavet korrekt…). Nej, jeg fatter heller ingenting.