Cweative Cawina #1 Mulepose med død T-Rex

Arhmen, jeg elsker at starte indlægsserier på den her blog! Jeg er ret uduelig til at fortsætte serierne, men der er altid potentiale og det er jo altid rart at have muligheden for at være en sej blogger.

Overskriften er, tilstået, en smule plat. Men af en eller anden uransagelig årsag, så elsker jeg at udtale engelske R’er som W i stedet. Jeg bliver altid i lidt bedre humør af at sige f.eks. “wabbits waced weally wapid” (selvom det godt nok er sjældent, at jeg bruger lige netop dén sætning) i stedet for at udtale det korrekt… Så derfor hedder den her helt nye serie altså Cweative Cawina i stedet for Creative Carina.

I denne fantastiske serie vil jeg blære mig med mine kreative skills. Som muligvis ligger på et lille sted. Men eftersom jeg jo pludselig har al tid i verden, fordi jeg er gået tilbage til en næsten-klaptelefon, så har jeg den sidste måned lavet flere kreative ting, end jeg har gjort i hele mit 31årige liv. Det har jeg selvfølgelig fotodokumenteret.

Og det aller første jeg vil blære mig med er *tadadaaaaaaa* en mulepose!

Mulepose med død t-rex

Om jeg virkelig selv har syet den og malet den og helt selv lavet den så sej? JA! Jeg er måske mere stolt end jeg bør være. Men når man aldrig har været på mere end musetrappe-niveau med kreative evner, så synes man faktisk det er vældig sejt, at både lave et mønster, klippe ud, sy og male en død t-rex på.

Hver lørdag fra kl. 0900-1200 går jeg på syskole. Læreren er hr. mand, som er uddannet skrædder, jeg er den eneste elev og skolen har huse i vores lejlighed. Dejlig bekvemt. Hr. mand var dog ved at tage modet fra mig til aller første time, da han sagde: “Det er nok en god ide, at starte med en mulepose, for det er et meget meget meget enkelt mønster” (asshole). Det viste sig selvfølgelig, at det slet ikke var så super nemt, som manden påstod. Hvilket gjorde mig lidt modløs i starten. Men da jeg havde lært selv at skifte undertråd og overtråd og tænde for symaskinen, så gik det pludselig meget lettere og det blev væsentlig sjovere.

Mulepose med død t-rex igen

Faktisk lavede jeg en prøve-mulepose først. Så faktisk har jeg lavet hele TO MULEPOSER. Jeg må dog indrømme, at jeg kun gjorde det fordi jeg blev beordret til det af hr. mand. Han insisterede på, at man laver prøver af alt man overhovedet syr. Så det gjorde jeg selvfølgelig.

Død t-rex bliver malet på

Mulepose med død t-rex prøve

Sjapvejr

Suk, jeg havde helt glemt hvor ualmindelig kedeligt vejret kan være på Grønland.

Floder i sneen

Det første snefnug faldt i starten af oktober, og det er omkring 7 måneder siden vi sidst så asfalten og jorden. Indtil nu har det været dækket af et dejligt, tykt lag sne. Men nu har der været plusgrader et par dage, og så går det ellers hurtigt ned ad bakke. Sne er jo sjovt, og meget sne er meget sjovt! Lige indtil det begynder at tø…

Sjapvejr

Smeltende kæmpesnedrive

Sjap

Nu er hele Nuuk pludselig flydt med sjappet is og vandpytter på størrelse med søer overalt. Det sørgelige sne, der er tilbage, er splattet helt sammen. Det er brunt og sort af skidt og snavs, og generelt bare i en sørgelig forfatning. Det er omtrent det mest depressive vejr, der findes.

Vandpyt på størrelse med en sø

Forhåbentlig går snesmeltningen hurtigt, uden alt for mange dage og nætter med minusgrader igen. For ellers betyder det, at Nuuk bliver lavet om til en gigadonisk skøjtebane. Hvilket er alt for upraktisk for sådan én som mig, der ikke det mindste balance i kroppen. Det er uforholdsmæssigt ydmygende at gå rundt på Bambi-ben, når man bor med ca. 10.000 grønlændere, der alle åbenbart er født med overmenneskelig balance.

Tilbage til fortiden: at overleve med en iPhone 4s

Jeg har valgt at gå tilbage til fortiden, til de gode gamle dage, inden iPhone 6’s tid. Hvor alt var lidt mere simpelt og lidt mindre forstyrrende (åh suk, i en alder af 31 og jeg lyder allerede som én på 81!).

Jeg er nok det man i psykologiske kredse vil kalde for en afhængigheds-person, altså hvis der da findes sådan et udtryk. Sagen er den, at jeg har en tendens til at blive meget glad for ting. Så glad at jeg måske går lidt for meget op i det, eller spiser lidt for meget af det, eller ser lidt for meget af det. Det er alt fra chips til youtube til “En mand der hedder Ove” til kogebøger til fløde til Instragram til hvad-som-helst. Hvis jeg f.eks. spiser chips, så spiser jeg ikke bare en håndfuld og føler mig glad og tilfreds. Overhovedet ikke! Jeg spiser omtrent 10 poser og kan umuligt stoppe, før jeg er ved at omkomme af mæthed. Og sådan var det desværre også med mit iPhone-forbrug. Jeg er vild med Snapchat, Instagram osv. osv., men jeg kunne ikke rigtig styre mit forbrug. Det hele var bare alt for spændende, og der var alt for mange mennesker jeg gerne ville følge – både folk jeg kender i virkelighedens verden, og folk jeg ikke kender. Og vupti, så var der gået flere timer hvor jeg ikke rigtig havde lavet andet, end at følge med i andres liv – men egentlig ikke rigtig levet mit eget liv (så filosofisk, I know).

Samtidig var jeg faktisk også blevet lidt stresset. Lidt stresset over, at skulle svare på beskeder, så snart de dukkede op på min telefon. At jeg altid var tilgængelig. Lidt stresset over, at mine veninder var så gode til at sende snaps, og jeg var så dårlig. Lidt stresset over små ting. Men små ting bliver jo som bekendt store, hvis der er nok af dem.

For nogle måneder siden indså jeg pludseligt, at jeg faktisk var nødt til at stoppe med alt det telefoneri (ja, det er et ord). Det er sjovt at følge venner og veninder på Snapchat, og det er sjovt at kigge på sjove og pæne billeder på Instagram og hurra for hurtig kommunikation på Messenger. Men… lidt ligesom chipsene, så kan jeg ikke finde ud af at stoppe før det bliver for meget. Før jeg har kigget det hele igennem. Men det er jo en total ustoppelig strøm af information, og man kan jo aldrig blive færdig. Der er jo altid mere man kan se og læse og finde ud af. Hvilket betyder, at min stakkels afhængighedshjerne umuligt kan finde ud af at stoppe.

Derfor har jeg altså valgt at skifte min iPhone 6 ud med min gamle iPhone 4s… (!!!) Ja, det er nok ligeså absurd som det lyder. Egentlig ville jeg gerne gå helt tilbage til en old school knaptelefon. Det eneste problem er, at jeg vil være så ærgerlig over at sige farvel til mit Storytel-abonnement – og dét kan en knaptelefon jo altså ikke klare. Men eftersom min 4s er tudsegammel i teknologiår, så føles det næsten som at have en knaptelefon igen. Den er så langsom, at jeg alligevel ikke kan bruge internettet – medmindre min superheltekraft pludselig viser sig at være tålmodighed, for så kan jeg i teorien godt bruge det. Og den kan i aller højeste grad ikke klare mere end én app.

Jeg har nu levet med min næsten-knaptelefon i en måneds tid. Og det er overraskende fantastisk at være uden. Der er selvfølgelig nogle små ting, der er blevet mere besværlige – f.eks. bliver jeg nødt til selv at kunne finde vej, i stedet for altid at få hjælp af Google Maps. Det er samtidigt ikke muligt for mig, at svare på messengerbeskeder med det samme, men skal i stedet finde min bærbare frem. Jeg savner da også en smule, at se hvad mine veninder laver på Snapchat. Men mest af alt er jeg dejligt lettet over at være foruden (det hele – ikke kun mine veninders snapchat-historier), og jeg har simpelthen fået læst så mange bøger den sidste måned. Jeg har dog også savnet det forholdsvis gode kamera, som sad i 6’eren – det er altså overhovedet ikke ligeså skarpt i 4s’eren! Og den kører alligevel så langsomt, så det reelt set er umuligt at bruge den som kamera. Derfor har jeg i stedet indkøbt et helt nyt kamera, Olympus Pen Lite E-PL7, som endda har en skærm der kan vippes, så jeg stadig kan tage selfies. Jamen hurra! Derudover er det vældig praktisk og forholdsvis lille, så jeg kan have det med mig hvorsomhelst.

Så alt i alt: det, der før forstyrrede og stressede, er long gone. Og det er simpelthen så dejligt.

Og lidt kedeligt. Men på den gode måde.

Småt og godt #1

Jeg har…

Nuttet sæl…haft besøg af den mest nuttede sæl.

Fastelavnsbolle som Bjørne-banden…spist en lækker hjemmelavet fastelavnsbolle (hvilket betyder, at det ikke er mig, der har lavet den), der var maskeret som en fra Bjørne-banden.

Fødselsdag…haft fødselsdag! Jeg er nu blevet 31 år, og tror ikke jeg er i krise over det. I hvert fald fejrede jeg det med at tage et “floating head”-billede med nogle af mine gaver. Hurra til mig. Og hurra til både postvæsnet i Grønland og i Danmark, der begge er nogle sløvpadder, hvilket betød at jeg i en helt uge i træk modtog gaver. Det er fedt at have fødselsdag en hel uge!

Fødselsdag og lagkage…været tæt på at græde af glæde, da hr. mand overraskede mig med en meget hjemmelavet fødselsdagslagkage, en hjemmestrikket sok (den stakkels mand havde ikke nået at strikke mere end én – i skrivende stund har jeg dog modtaget den sidste sok også) og “Kapitalen” i en manga-udgave (!!) Det er ligeså underligt som det lyder.

Lækker i sæl…haft besøg af en sød veninde. Og været på tur til Ilulissat med nordlys, hundeslæde og isfjelde – og vist hvordan man ser mest lækker ud iført tre lag tøj og en sældragt.

Udsigten…været på snescootertur udenfor Nuuk, hvor vi endte ved “Udsigten” – som navnet nok antyder, er en ualmindelig flot udsigt. Og nej, jeg tænkte overhovedet ikke over, at jeg havde hjelm og skibriller på, og derfor står jeg og ligner en stor flue, på alle billeder derfra. Suk.

T-Rex origami…(næsten) bestået et T-Rex origiamifoldekursus. Hr. mand var lærer sammen med Jo Nakashima. På trods af to meget ihærdige lærer syntes jeg virkelig det var svært, og min T-Rex endte med at have en meget lang, tynd hals… Men det ser da også meget elegant ud!

Kælketur på Store Malene…været på kælketur sammen med hr. mand på Store Malene (altså fjeldet…). Det var simpelthen så ulideligt hårdt, at gå op ad Malene, men hele turen værd, når det så gik ned ad bakke. Jeg var dog ret overrasket over hvor dårlig jeg var til at blive på kælken.

Kaffepause på Store Malene… holdt kaffepause på Store Malene. Meget tiltrængt.

Baconmiddag…inviteret et vennepar på fin middag aka. Bacon Middag. Lad mig bare sige det sådan, at vi indtog en hel del bacon den aften: snacks var cheddarchips med bacondip. Forretten bestod af svampe fyldt med bacon. Hovedretten bestod af coq au vin (selvfølgelig med rigelig bacon), broccoli med bacon og avocadosalat med bacon. Og desserten var en omgang baconbrownie med parfait (dog uden bacon – som det eneste den aften). Det var en vellykket aften!