Trøstespisning!

I fredags skulle min yngste lillesøster og jeg have været til foredrag ved Live fra Lolland. Kristina skulle læse op fra sin bog, som jo i virkeligheden er dedikeret til mig, og det ville helt sikkert have været skide hyggeligt og aldeles morsomt. Men så kom Egon i vejen! That asshole. Og Kristina var desværre nødt til at melde afbud. Faktisk ikke fordi hun ikke kunne komme hele vejen fra Lolland til København, men fordi alle deltagere meldte afbud – undtagen 4 personer. Og 2 af dem, var altså min søster og jeg. Så det var jo frygtelig sørgeligt. Men vi fik en vældig sød mail fra Kristina, der undskyldte mange gange, og endda sendte hendes bog som PDF som plaster på såret. Det er sgu da sødt!

Min søster og jeg trøstespiste derfor på Halifax – ingen alkohol til os (selvom det havde været ideelt), da lillesøster skulle op på arbejde dagen efter. Og vi har lært af vores fejl! Efter maden tog vi ind til Dagmar Bio, købte den aller største popkornmenu (som er kæmpestor: 5 liter popkorn. Men der er kun 2 x 0,5 liter cola til alle de popkorn – det er da slet ikke nok…) og så Force Majure. Den film kan helt sikkert anbefales. Flere gange grinte jeg så meget, så jeg var ved at kvæles i popkorn og fik cola i næsen. Den er dog også til tider utrolig langsommelig. Men den får nok 4/6 stjerner, tror jeg. Men nogen scener var helt sikkert 6/6 værd!

I dag har den stået på mere trøstespisning, åbenbart. For jeg har indtaget umådelige mængder kakao med flødeskum, og har derfor haft det konstant dårligt siden kl. 11 i dag. Hr. mand har nemlig lige haft fødselsdag, men han var syg på dagen, og nok ikke så fødselsdagsglad som jeg er. Så der blev ikke rigtig fejret noget. Men kakao skal der altså til – og bedre sent end aldrig. Selvfølgelig drukket af min idol-kop.
DSC_0680-1
Svigermor havde lavet lagkage i går, og de sørgelige rester, indtog jeg sammen med kakaoen. Imens jeg læste om hvordan jeg endnu engang kan bliver sukkerfri. Sikke et godt match!DSC_0673-1

Farvel sukker! I will miss you.

Hav en skøn aften derude! 🙂
Hilsen en meget produktiv Carina (2 blogindlæg på en dag, OMG!).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *