En hård cykeltur og antikvariat.

I går cyklede jeg hjem fra arbejde. Som i 25 km. I snevejr. Det var en overraskende god oplevelse. Der var egentlig ikke særlig glat, og sne er bare så super hyggeligt. Undtagen da jeg fik en kæmpe snefnug direkte ind på min pupil – det var lidt en rystende oplevelse. Jeg nåede at tænke: “Sikke en stor og smuk snefnug” og et nanosekund senere sad den i mit øje. Men jeg overlevede og cyklede fortrøstningsfuldt videre. Indtil jeg ramte Geels Bakke. Som er Danmarks svar på L’Alpe d’Huez, lige til info. Jeg kan læse mig frem til, at den er 575 m lang og med en stigning på 3,7% Jeg må indrømme, at jeg nok nærmere troede den var 3 km lang og med en stigning på 10%. Minimum… Og der er åbenbart nogen, det cykler/flyver op ad den på bare 54 sekunder. Jaaaah, jeg tror nok nærmere jeg rammer de 5 minutter, to be honest.

Men jeg overlevede altså både sne, snefnug i øjet og Geels Bakke. Så da jeg kom til Lyngby og cyklede forbi ‘Lyngby Antikvariat’ synes jeg da egentlig, at jeg trængte til lidt varme og fejring af dagens strabadser. Og sikke et fint, fint antikvariat!

IMG_4832.JPG
Jeg var helt fanget af bøger. Og det var den sødeste, gamle dame, der tog imod mig. Hun var ikke højere end 150 cm høj og meget smilende. Det var som at være med i et eventyr! Hun var den søde dværg, der viste mig alle hendes skatte, og jeg var den lidt kluntede heltinde, der var ved at vælte flere stakke med bøger, men altså i bund og grund også var meget sød. Og dværgen ville selvfølgelig nødigt af med sine skatte, sådan er dværge jo, men en god omgang overtalelsesevner fra heltinden og en smule prutten med prisen (heltinden er vel jyde!), og så kom hun hjem med denne skat:

IMG_4833.JPG ‘Fornuft og følelse’ af Jane Austen. Med det sjoveste, kitch cover. Emma Thompsons udgave af ‘Fornuft og følelse’ er min absolutte yndlings filmudgave, så jeg synes bogen er skøn!
‘Stormfulde Højder’ af Emily Brontë. En super fin læder-look bog, med fine gulddetaljer. Ih altså.
En samling af forskellige eventyrer! Der er både Grimm, H.C Andersen og 1001 Nat. Virkelig fine udgaver med nogle flotte og sjove illustrationer.

Jeg er altså vældig tilfreds! Selvom jeg egentlig havde besluttet mig for, at jeg skulle have et lille bog-indkøbsstop i februar… Well, det blev hurtigt smadret 😀

6 meninger om “En hård cykeltur og antikvariat.”

  1. Åh, så mange fine bogfund 😀 Er vild med eventyrssamlingen, og Austen/Brontë er altid lidt jubellykke værd <3 Jeg burde i øvrigt selv blive bedre til det med antikvariatbesøg :p

    1. Jeg er faktisk også alt for dårlig til antikvariat-besøg. Hvilket er for dårligt, for det er jo sådan en Harry Potter-stemning, som Anne siger, og det kan man da ikke finde andre steder! Men man skal lige huske at sætte nok tid af til det 😀

    1. HVOR ER DU BARE SØD! 😀 Det gør mig mægtig glad.
      Selv hr. mand klappede af mit køb og lange cykeltur, så jeg tror faktisk det er helt godtaget 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *