Hvorfor man bør bo i Udkantsdanmark #1

Jeg sidder stadig i Thailand og får sol på min blegfede krop. Men derfor synes jeg da sagtens, at jeg kan starte en helt ny serie her på bloggen: ”Hvorfor man bør på i Udkantsdanmark”. Jeg er jo så voldsomt struktureret, så det skal nok ende med en lang og velskrevet serie…

Fordi det er en fornøjelse at tage bussen:

  • For at fange en bus, behøver du ikke vandre til et eller andet busstoppested. Faktisk skal du bare gå ned for enden af din grusvej (alle i Udkantsdanmark med respekt for sig selv, har selvfølgelig en grusvej), og vinke og smile til bussen når den kommer kørende, så stopper den lige foran fødderne på dig.
    1
  • Det samme gør sig selvfølgelig også gældende når du skal af bussen. Du behøver altså ikke stå af ved et busstoppested. Men så snart din grusvej er i sigte trykker du på ”Stop”-knappen, og den gode buschauffør stopper lige ved din grusvej.
  • Alle buschauffører kan finde ud af at smile og sige ”Goddag”. Faktisk kender de fleste buschauffører alle deres passagerer, så det er altid en glædelig velkomst man får, når man skal med bussen.
  • Fordi buschaufføren kender dig personligt, skal du heller ikke være bange for at falde i søvn efter en lang arbejdsdag, og ikke komme af det rigtige sted. For buschaufføren ved selvfølgelig hvor du skal af (faktisk er det der med at trykke på ”Stop”-knappen ren proforma). Så hvis du er faldet i søvn, så stopper han bussen når den kommer til din grusvej, og går ned og vækker dig, så du kan komme af.
  • Du kommer aldrig til at sidde skulder til skulder med en ostelugtende mand. For der er altid masser af plads i bussen, så hvis du ikke gider oste-manden, så finder du dig bare en anden plads.
  • Update 12-04-2015: jeg ved ikke hvordan jeg kunne glemme det! Men en anden meget vigtig detalje: hvis du bruger bussen hver morgen for at komme på job eller i skole, så behøver du ikke være bange for ikke at nå bussen – selvom du er for sent på den. Du skal bare sikre dig, at du har en lommelygte i hånden, hvis det stadig er mørkt, og så skal de søde chauffører nok stoppe og vente på dig, hvis de kan se en lommelygte komme løbende ned ad grusvejen.
  • Og der er sgu en til jeg har glemt (for dårligt!) – update 12-04-2015: Hvis du er den sidste, der skal af bussen, en mørk og sen aften, hvor der tilfældigvis både er tåge og fuldmåne – altså et sikkert tegn på varulve. Så stopper den altid smilende og venlige buschauffør selvfølgelig op, holder i tomgang for enden af din grusvej, og holder øje med, at man løber sikkert hjem. Når man er kommet godt nok hjem blinker man lige et par gange med lommelygten, og så er den i vinkel (hvad buschaufføren ville have gjort, hvis jeg var blevet spist af en varulv, ved jeg ikke. Forhåbentlig kørt utrolig hurtigt hjem, eller kørt den ned).
    2

Denne serie bunder i personlige erfaringer og oplevelser. True story.

2 meninger om “Hvorfor man bør bo i Udkantsdanmark #1”

  1. Hvor kan jeg dog nikke genkendende til det indlæg, og du har egentlig ret: Det er ikke helt dårligt med masser af plads i bussen og en chauffør, der faktisk hilser på en og ved hvor du skal af. — Jeg bor dog ikke så langt ude på landet, at jeg bor ved en grusvej, så det gælder også i mindre byer.

    1. Uh, hvor er jeg glad for at høre, at det faktisk også er sådan i små byer! Jeg synes det er så utrolig hyggeligt, at “være på tur” med en buschauffør man kender 😀 Det er jo næsten som en road trip i en stor bil!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *