Istandsættelse af lejlighed: fuldspartling FTW!

Som jeg da vidst allerede har pralet med, så fik jeg da liiige fuldspartlet hele gangen i sidste uge. Det burde jeg egentlig have gjort for noget tid siden, eftersom det er ved at være nogle uger dage siden, at jeg rev tapetet ned. Men skæbnen ville, at jeg i sidste og forrige uge var dødsens syg i næsten en hel uge i streg! Så der blev selvfølgelig ikke lavet en disse. Og da jeg ikke var syg? Der ville jeg hellere drikke fløde-latte sammen med mine veninder, og gense Matador med hr. mand.

Men I skal da endelig ikke snydes for lidt billeder, og se de utrolige fremskridt.

DSC_0002-1
Tapetet var long gone, og nu skulle jeg i gang med noget spartling. For at fylde kæmpe huller, som øh f.eks. nedenfor, så havde jeg købt en eller anden spartelmasse, der hærdede hele vejen igennem. Eller det påstod sælgeren i hvert fald, og jeg falder altid for sådan noget. På den måde er jeg alt for let!

DSC_0005-1
Argh, kæmpe hul i min væg. Jeg havde måske været en aaaanelse hårdhændet da jeg skulle have det forbistrede tapet af, så et par steder på væggene var der kommet et par kæmpe huller. Oppe i det øverste panel, fik jeg lavet et ret stort hul, og jeg tror muligvis, at jeg fik øjenkontakt med min nabo igennem det…
Jeg ved ikke hvorfor jeg giver thumbs up til hullet.

DSC_0007-1
Smart hår, smart tøj og smarte sko – så er man klar til at blande vand og pulver, og få den lækreste bløde spartelmasse.

DSC_0009-1
De store huller fyldte jeg godt med spartelmasse i, og gik ind og så mig et afsnit Matador og drak noget kaffe, imens jeg lod det tørre helt igennem. Iflg. brugsaanvisningen skulle jeg måske have ladet det tørre i 24 timer, men det gad jeg ikke rigtig. Så jeg hoppede direkte til næste skridt: fuldspartling.

Og det har jeg så selvfølgelig ingen billeder af. Jeg var ellers topsmart og skide god. Det her var mit endelige resultat på alle vægge:
DSC_0049-1
Hvilket må siges at være en præstation i sig selv. På alle hjemmesider jeg har gennemlæst (ok, det vil sige 1…) og samtlige youtube-videoer jeg har set (også kun 1…) gør de det klart, at væggene skal være helt glatte, uden små huller og fordybninger, for ellers skal man spartle det hele OM! Men selvom mit resultat så sådan her ud, slog det mig bestemt ikke ud. Jaja, jeg er måske usandsynlig dårlig til at fuldspartle vægge, men jeg kan fandme finde ud af at slibe! Så jeg satte min lid til, at det hele kunne reddes med en god, gang slibning.

DSC_0066-1
Da væggene havde hærdet i lang tid nok – et par dage eller sådan noget – så var jeg klar til næste skridt: slibning! Det støver jo helt af helvedes til og larmer endnu mere. Så jeg iførte mig smarte sikkerhedsbriller (Ray Ban-kopierne er lagt på hylden), støvmaske, (som samlede kondens hurtigere end jeg kunne nå at sige “fuck det lort”) og mandens hørebøffer, og gik i gang med slibeprojektet, imens KoRn og System of a Down holdt mig med selskab.
Det var helt okay. I starten. Det var helt af helvedes til til sidst. Jamen altså, mine mormor-arme protesterer, hvis de skal lave noget i længere end 30 minutter af gangen!

DSC_0069-1

Sådan en omgang slibning sviner en hel del. Og et godt tip: lad vær med at prøve at bruge støvsugeren til at feje det hele op med. Sådan en støvsuger har lidt problemer med at suge så fint støv op. Fandt jeg ud af. Efter den var brændt sammen. Selvom jeg måske burde have stoppet det i tide, da der begyndte at lugte brændt og den lød meget underlig. Men jeg var lige i gang med at give hr. mand og alle naboerne en gratis KoRn-jam-koncert, så sådan nogle petitesser havde jeg ikke lige tid til at tage mig af.

I næste afsnit af “Istandsættelse af lejligheden” kommer det til at handle om…. MALING! Tadaaa.

2 meninger om “Istandsættelse af lejlighed: fuldspartling FTW!”

  1. Hej.. Hvordan blev resultatet efter slibning? Jeg er i gang med lignende projekt, men er vist lige så god som dig til at fuldspartle

    1. Hej Lars – det blev egentlig vældigt fint, når jeg selv skal sige det. Jeg vil dog indrømme, at jeg aldrig har fået en professionel til at godkende resultatet 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *