Småt og godt #1

Jeg har…

Nuttet sæl…haft besøg af den mest nuttede sæl.

Fastelavnsbolle som Bjørne-banden…spist en lækker hjemmelavet fastelavnsbolle (hvilket betyder, at det ikke er mig, der har lavet den), der var maskeret som en fra Bjørne-banden.

Fødselsdag…haft fødselsdag! Jeg er nu blevet 31 år, og tror ikke jeg er i krise over det. I hvert fald fejrede jeg det med at tage et “floating head”-billede med nogle af mine gaver. Hurra til mig. Og hurra til både postvæsnet i Grønland og i Danmark, der begge er nogle sløvpadder, hvilket betød at jeg i en helt uge i træk modtog gaver. Det er fedt at have fødselsdag en hel uge!

Fødselsdag og lagkage…været tæt på at græde af glæde, da hr. mand overraskede mig med en meget hjemmelavet fødselsdagslagkage, en hjemmestrikket sok (den stakkels mand havde ikke nået at strikke mere end én – i skrivende stund har jeg dog modtaget den sidste sok også) og “Kapitalen” i en manga-udgave (!!) Det er ligeså underligt som det lyder.

Lækker i sæl…haft besøg af en sød veninde. Og været på tur til Ilulissat med nordlys, hundeslæde og isfjelde – og vist hvordan man ser mest lækker ud iført tre lag tøj og en sældragt.

Udsigten…været på snescootertur udenfor Nuuk, hvor vi endte ved “Udsigten” – som navnet nok antyder, er en ualmindelig flot udsigt. Og nej, jeg tænkte overhovedet ikke over, at jeg havde hjelm og skibriller på, og derfor står jeg og ligner en stor flue, på alle billeder derfra. Suk.

T-Rex origami…(næsten) bestået et T-Rex origiamifoldekursus. Hr. mand var lærer sammen med Jo Nakashima. På trods af to meget ihærdige lærer syntes jeg virkelig det var svært, og min T-Rex endte med at have en meget lang, tynd hals… Men det ser da også meget elegant ud!

Kælketur på Store Malene…været på kælketur sammen med hr. mand på Store Malene (altså fjeldet…). Det var simpelthen så ulideligt hårdt, at gå op ad Malene, men hele turen værd, når det så gik ned ad bakke. Jeg var dog ret overrasket over hvor dårlig jeg var til at blive på kælken.

Kaffepause på Store Malene… holdt kaffepause på Store Malene. Meget tiltrængt.

Baconmiddag…inviteret et vennepar på fin middag aka. Bacon Middag. Lad mig bare sige det sådan, at vi indtog en hel del bacon den aften: snacks var cheddarchips med bacondip. Forretten bestod af svampe fyldt med bacon. Hovedretten bestod af coq au vin (selvfølgelig med rigelig bacon), broccoli med bacon og avocadosalat med bacon. Og desserten var en omgang baconbrownie med parfait (dog uden bacon – som det eneste den aften). Det var en vellykket aften!

4 meninger om “Småt og godt #1”

  1. Det ser ud til at gå ganske godt i Grønland! Og tillykke med fødselsdagen til dig også – jeg fik også gaver i en uges tid i træk her i Danmark, hvilket jeg også var underligt glad for. Den der fastelavnsbolle ser forrygende ud. Jeg er ikke så meget til sådan noget kageværk, og slet ikke alt muligt klamt kagecreme og lignende, men dét der ligner en god vandbakkelse med chokolade og flødeskum.

    Din T-Rex er amazing. Jeg synes også den ser lidt ekstra sofistikeret ud med den lange hals. Har bizar trang til at droppe ALT og kun folde origami-figurer nu.

    1. EJ hvor er jeg glad for ros af min T-Rex! 😀 Jeg er også underligt stolt over min foldekunst, på trods af lang svanehals. Så stolt, at den har fået en æresplads i stuen… Hvis du går i gang med origami må du endelig huske at fotodokumentere det! 🙂

      1. Hvis jeg giver mig i kast med nogetsomhelst, der lugter kreativt, skal jeg nok fotodokumentere det. Kønt bliver det ikke, men sikkert meget underholdende. 😀

        1. Underholdende kreativ er langt at foretrække, end flot kreativ 😀 I hvert fald for sådan én som mig, haha.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *