Søster og baconsnacks.

Jeg tog til Jylland, hjem til mine gamle forældre, i fredags. Så fredag brugte jeg egentlig bare på arbejde og derefter transport. Jeg bliver overrasket hver gang jeg skal hjem til Jylland, at det tager så forbandet lang tid! Op til syv timer fra jeg forlader lejligheden, til jeg står ved de gamles hoveddør. Jeg kan nå at flyve til London og shoppe OG flyve tilbage igen på den tid.

Men lørdag brugte jeg så sammen med min ældste søster, på noget så absurd som at gå tur med hendes kat. Ja, jeg fatter heller ikke konceptet. Men altså, selvom den her kat ikke er indekat, så var hun bange for, at hvis den blev sluppet løs, så ville den blive væk eller kørt over af en traktor/mejetærsker/Puch Maxi/whatever. Så hun havde altså indkøbt sådan en smart sele inkl. snor, til at gå tur med katten. Eller, den ville have smart, hvis katten (der hedder intet mindre end Cuddles. Jeg stemte for Gerda! Men den kommer fra internat, og der havde de allerede navngivet den, suk) kunne lide den skide line. Men efter 2 min “gå tur”, prøvede den at stikke af:
IMG_3458-0.JPG Fordømte kat! Min søster var ved at gå i panik, men jeg nåede heldigvis at redde Cuddles fra friheden og den visse død.

Vi nåede altså at få frisk luft i ca. 3 min, inden vi var nødt til at smutte indenfor igen. Min søster følte ikke helt, at Cuddles var så glad for mig – jeg havde jo immervæk været skyld i, at den ikke fik lov til at løbe væk – og det ville hun gerne, at jeg skulle rette op på. Den var ikke sulten, så sådan kunne jeg ikke glæde den. I stedet sagde min søster: “Jeg finder lige noget legetøj, som hun er rigtig glad for” og gav mig denne: IMG_3484-0.JPG
Er jeg den eneste, der bliver lidt overrasket over legetøjet, og lidt forvirret over hvordan katten skal lege med den? Jeg vil godt indrømme, at jeg havde mine tanker… Indtil at det gik op for mig, at det bare er en lille lygte med rødt lys. Aha! Men hvad fanden er det for en syg designer, der udformer sådan et fallossymbol til katte! Nåh, men jeg blev da gode venner med mrs. Cuddles igen.

IMG_3498-0.JPG
Pga. mit store engagement med Cuddles synes min søster, at vi skulle hygge lidt ekstra. Så kl. 16 tog vi i den lokale biograf – det var vi ikke de eneste, der havde besluttet. Udover os to, sad der 5 andre mennesker. Det betød masser af ben- og armplads

IMG_3502-0.JPG
Vi så “Hundredefodsrejsen” (det er ikke den man kan se på lærredet på billedet ovenover. Det er fra en eller anden reklame for noget hornmusik eller lignende), som jeg klart vil anbefale enhver, der gerne vil se en seriøs feel good film med lækker mad. Næsten for lækker mad… Og eftersom min LCHF er fuldstændig smadret efter de sidste par dage, så var der selvfølgelig ikke andet at gøre end indtage utrolige mængder af lune baconsnacks til filmen.

IMG_3505-0.JPG Ja, jeg skrev rigtigt! I den lokale biograf kan man sgu få lune baconsnacks! De slår altså popkorn med flere længder.

Så min fredag var lidt småkedelig, men en lørdag i selskab med min søster og baconsnacks er sgu win-win!

3 meninger om “Søster og baconsnacks.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *