Splattet her til morgen. Jeg giver Alice skylden!

IMG_3385.JPG I dag er jeg helt splattet. Jeg havde lidt problemer med at falde i søvn. Sikkert fordi jeg havde drukket tre liter kaffe inden sengetid. Jeg vil da godt indrømme, at jeg måske burde have tænkt over det, men altså… jeg sad og læste en bog, og for mig hænger bøger og kaffe unægteligt sammen – ligesom alkohol og smøger!

Jeg læste en anmeldelse af Alice i Eventyrland, og blev helt fanget. Selvom jeg altid har tænkt, at den bog fandme virker for underlig – jeg har end ikke set Disneys tegnefilmudgave, selvom jeg knuselsker tegnefilm. Så altså, jeg troede der skulle mere overtalelse til end dét.

Jeg skyndte mig at downloade bogen til min Kindle. Gamle klassikere er gratis til Kindle! Det’ sgu i orden. Og iiiih, hvor er det bare en sød og sjov og løjerlig historie. Helt åndssvagt, at der skulle gå 28 år, før jeg fik den læst! Men den var dårlig nattesøvn værd.

Og i det mindste var der fin udsigt her til morgen:

IMG_3391.JPG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *