Småt og godt #3

Iskaffe på altanen^^ Det kan godt være, at vejrmeldingerne siger, at vi kun har omkring 5 grader her i Nuuk. Men hvis solen er fremme, og der er læ på altanen, så kan man sagtens sidde og få årets første forbrænding – inkl. iskaffe a’la Madbanditten.

Sommer i Nuuk
Sommer og sol og handsker
^^ Hvis solen er fremme, men man ikke kan finde læ på altanen, er det en rigtig god ide, at iføre sig vinterjakke, hue, handsker og uldsokker. Det er dog stadig muligt at få sig en forbrænding… På den måde er vejret her i Nuuk meget skizofrent. Er det forresten ikke et pænt par handsker, jeg har på? Jo mon ikke! Vi kunne ikke finde mere end end én sort muffedisse, så hr. mand ofrede sin ene grønne handske, klippede et par huller og voila, jeg havde et par muffedisser. Det var jo meget vigtigt, at jeg kunne sidde ude og blive forbrændt og surfe på samme tid…

Yndlingstunnelen
^^ Jeg er vild med tunnelen i Nuuk. Det er godt nok yderst svært at trække vejret, når man går igennem den (man huskede ikke, at lave udluftning, da man sprængte en vej igennem klippen. Ligesom man heller ikke huskede noget om sikkerhed for fodgængere). Men nevermind, for den er så fin, og jeg forestiller mig altid, at jeg er landet på Mars eller en lignende planet, og pludselig har hovedrollen i en sci-fi film! Hvilket også altid betyder, at jeg speeder min gåhastighed gevaldigt op (lidt a’la hastigheden for kapgang ved OL), for tunnelen ligner godt nok aller mest, at en stor, fed sandorm, har ædt sig en vej igennem.

Rubiner rubiner rubiner
^^ Jeg fik de her sten med rubiner, som er samlet ved Aappaluttoq, af min sødeste kollega – og han er altså ikke den sødeste, bare fordi han giver mig rubiner. Selvom det selvføgelig giver ekstra point. Det er ham, der har lært mig de fleste grønlandske gloser (inkl. bandeord), og han siger altid “pikkori” (dygtig) og kalder mig “Carinanuag” (søde Carina), og vi griner højlydt sammen hver evig eneste dag. Manden bliver snart 70 år, men han er stadig den sejeste. Det er ham, der skovler sne hver dag hele vinterperioden. Og han kan bære et rensdyr 50 km op og ned ad fjelde. Han er min yndling. Han gav mig altså stenene, jeg susede ned til en guldsmed og fik dem lavet til ørestikker, uden han vidste noget. Da jeg viste ham dem, var han ved at græde af glæde, og så var jeg ved at græde af glæde, og det hele blev faktisk lidt akavet og tårevædet. Og jeg kommer sådan til at savne ham! Øreringene er mine yndlings – jeg er formodentlig rimelig partisk, og det kan godt være, at jeg ikke ville have faldet for dem, hvis historien ikke var bag. Men det er den, og jeg elsker dem.

Udsigt1
Udsigt 2
Udsigt 3
^^ Tre dage, tre forskellige udsigter. Åh, hvor kan jeg bare slet ikke klare tanken om forlade det her, til fordel for en udsigt af vores naboers stue! Jeg bliver nødt til at messe til mig selv: “Husk på, at du kan få sushi. Du kan få sushi. Og der findes mere end én sal i biografen, så du behøver ikke se hvad som helst, hvis du gerne vil i biffen.” (Yes, hr. mand og jeg har lige set “The Mummy”. Lad vær med det, er mit bedste råd). Men lige nu og her, er flere biografsale og sushi bare ikke helt nok. Lige nu og her har jeg slet ikke lyst til at komme tilbage til DK. Lige nu og her vil jeg bare hage mig fast til altanen her i Nuuk, og blive her for evigt.

Hvalsafari uden hvaler
^^ …jeg vil gerne blive her for evigt, selvom temperaturen kun siger 7 grader i sommerperioden, og at hvaler i virkeligheden er nogle elendige dyr, der aldrig gider at dukke op, når jeg er taget på hvalsafari. Jeg fucking elsker Grønland. Og nu græder jeg. For i dag flyver vi hjem, og det kan min hjerne og mit hjerte ikke helt finde ud af.

Vi flytter tilbage til Danmark

(Mine følelser illustreret af t-rex’er. Ja, jeg bør muligvis holde mig fra Paint. Men jeg er underligt tilfreds med egne evner som illustrator!)

Efter 2 år i Grønland er vi så småt ved at være på vej tilbage til Danmark. Vi flytter faktisk om mindre end en måned.

Jeg glæder mig til at komme tilbage til familien, vennerne i Danmark, og jeg glæder mig i særdeleshed til sushi! Og til at se træer. Det bliver også helt rart ikke længere at være ca. 1 meter højere end 95% af indbyggerne i det land jeg bor i. Men jeg jeg glæder mig måske ikke så meget til at skifte vores udsigt af Malene Bugten ud, med en udsigt af vores naboers stuer. Jeg bliver helt panisk ved tanken om myldretiden i København. Og jeg får lidt en knude i hjertet, over at skulle sige farvel til den her fantastiske natur og de aller rareste mennesker. Og hvem skal jeg nu snakke perverst grønlandsk til?!

Jeg kommer helt sikkert til at græde. Af glæde og af sorg.

Men heldigvis har jeg en masse at fordrive min sommer med, som forhåbentlig kan skubbe det sørgelig i baggrunden. Så snart hr. mand og jeg lander, og vi har indtaget vores lejlighed på Østerbro, så starter Copenhell. Derefter bliver min yngste lillesøster uddannet sygeplejerske. Og min mor har fået den afsindige ide, at cykle til Paris, hvor vi har planer om at stå og klappe hende ind på Champs Elysees. Mine forældre har endda lovet at tage med i Disneyland, selvom de ikke ligefrem er voldsomt entusiastisk. Den 28. juli vil jeg angstsvedende tjekke om jeg er kommet ind på sygeplejerskeuddannelsen. Min storebror skal giftes. Vi skal nyde den danske sommer – og forhåbentligt kommer der et stort tordenvejr. Vi skal i Djurs Sommerland, for de har lige fået en vild rutschebane. Og så skal vi se alle vores venner, og være ulideligt meget sammen med vores familier.

Jeg tror på, at det bliver en ualmindelig dejlig sommer. Men holy moly, jeg kommer til at savne Grønland!