Cweative Cawina #1 Mulepose med død T-Rex

Arhmen, jeg elsker at starte indlægsserier på den her blog! Jeg er ret uduelig til at fortsætte serierne, men der er altid potentiale og det er jo altid rart at have muligheden for at være en sej blogger.

Overskriften er, tilstået, en smule plat. Men af en eller anden uransagelig årsag, så elsker jeg at udtale engelske R’er som W i stedet. Jeg bliver altid i lidt bedre humør af at sige f.eks. “wabbits waced weally wapid” (selvom det godt nok er sjældent, at jeg bruger lige netop dén sætning) i stedet for at udtale det korrekt… Så derfor hedder den her helt nye serie altså Cweative Cawina i stedet for Creative Carina.

I denne fantastiske serie vil jeg blære mig med mine kreative skills. Som muligvis ligger på et lille sted. Men eftersom jeg jo pludselig har al tid i verden, fordi jeg er gået tilbage til en næsten-klaptelefon, så har jeg den sidste måned lavet flere kreative ting, end jeg har gjort i hele mit 31årige liv. Det har jeg selvfølgelig fotodokumenteret.

Og det aller første jeg vil blære mig med er *tadadaaaaaaa* en mulepose!

Mulepose med død t-rex

Om jeg virkelig selv har syet den og malet den og helt selv lavet den så sej? JA! Jeg er måske mere stolt end jeg bør være. Men når man aldrig har været på mere end musetrappe-niveau med kreative evner, så synes man faktisk det er vældig sejt, at både lave et mønster, klippe ud, sy og male en død t-rex på.

Hver lørdag fra kl. 0900-1200 går jeg på syskole. Læreren er hr. mand, som er uddannet skrædder, jeg er den eneste elev og skolen har huse i vores lejlighed. Dejlig bekvemt. Hr. mand var dog ved at tage modet fra mig til aller første time, da han sagde: “Det er nok en god ide, at starte med en mulepose, for det er et meget meget meget enkelt mønster” (asshole). Det viste sig selvfølgelig, at det slet ikke var så super nemt, som manden påstod. Hvilket gjorde mig lidt modløs i starten. Men da jeg havde lært selv at skifte undertråd og overtråd og tænde for symaskinen, så gik det pludselig meget lettere og det blev væsentlig sjovere.

Mulepose med død t-rex igen

Faktisk lavede jeg en prøve-mulepose først. Så faktisk har jeg lavet hele TO MULEPOSER. Jeg må dog indrømme, at jeg kun gjorde det fordi jeg blev beordret til det af hr. mand. Han insisterede på, at man laver prøver af alt man overhovedet syr. Så det gjorde jeg selvfølgelig.

Død t-rex bliver malet på

Mulepose med død t-rex prøve

Bloggen er flyttet og har fået helt egen adresse

Og jeg er umådelig stolt af egne bedrifter.

Jeg er ikke overbevist om, at det er gjort helt korrekt. Men umiddelbart ser det da sådan ud? Men det vigtigste jeg har opnået er, at jeg har lavet mit helt eget favicon! Hvis du ikke ved hvad et favicon er så dømmer jeg dig ikke, for det vidste jeg heller ikke for nogle timer siden. Ja, det har taget mig besynderligt lang tid at lave mit favicon, og der var måske noget jeg hellere skulle have brugt de timer på (f.eks. gøre bloggen lækker at se på, i stedet for discount-blå sidebar), men da jeg først havde fået tanken, kunne jeg ikke slippe det igen. Et favicon er det lille, nuttede billede der bliver vist oppe i fanebladet:

En Tyrannosaurus Rex! (Hr. mand siger, at man da godt kan se hvad det er, hvis man kigger længe nok… Så jeg føler lidt at jeg bliver nødt til at forklare hvad det er med det samme, for at undgå underlige spørgsmål).

Jeg har tidligere fortalt om mit had-/kærlighedsforhold til T-Rex, der kort og godt går ud på, at jeg synes de er umådelig uhyggelige, og hvis jeg har mareridt, er det altid dem jeg drømmer om. Men på den anden side, så synes jeg jo også at de er vældig nuttede og lidt latterlige, og de jo også har deres problemer (se selv). Og derfor er jeg egentlig begyndt at holde utrolig meget af dem.

Jeg kan dog ikke forklare hvorfor jeg synes at en T-Rex passer som mit favicon…

Men lige for at vende tilbage til hvad det her indlæg egentlig skulle handle om, så ja, jeg har simpelthen investeret ca. 300 kr. (hvilket er en stigning på 300% i forhold til mine tidligere udgifter på bloggen, og derfor kan det faktisk kategoriseres som en investering) på min helt egen hjemmeside og domain. Sig goddag til…

Nu kan man da godt se, at det er en dino, right?

Jeg er stolt! Og hvis det ikke var fordi jeg i øjeblikket prøver det der “ingen alkohol i en måned”, så ville jeg have fejret mine bedrifter med en rødvin, eller nok nærmere en portvin, som den granny jeg er indvendig. I stedet får jeg hr. mand til at lave en kop kaffe med fløde, og det er faktisk en ok fejring.

Håber I har en lige så opturs-søndag som mig!